Fem argumenter for at tænke nyt i kulturpressen

Gode råd fra NJC, Kultur, Viden

Hvis du fortsat vil være kulturkritiker, skal du blive bedre på de sociale medier. Det er slet ikke for sent – og det er ligefrem sjovt, forsikrer kulturjournalist og underviser Anders Lange, DMJX.

Det går tilbage i alle de store nordiske lande for kulturanmeldelserne. Der bliver færre anmeldelser – i alt fald på de traditionelle medier.

Det var konklusionen på en international forsker-konference Rethink Cultural Journalism i København 21-22 november. Rapporter fra bl.a. Finland, Sverige og Danmark viste alle, at den seriøse kulturkritik er på retur.

Anmeldelser bliver der færre af – artiklerne bliver kortere – radio-udsendelser og tv-udsendelser bliver også kortere. Men det er alt for tidligt at give op. Der er tværtimod mange muligheder for at vende bøtten og hilse de nye tider med oprejst pande. Det mener den danske kulturjournalist og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Anders Lange. Han har i et år forsket i nye platforme for teateranmeldelsen. Efter hans mening er der både gode argumenter for at fortsætte kampen – og der er endnu flere metoder til at holde den kulturelle fane højt.

Anders Lange var i 2017 leder af pilotprojekt Gentænk Teateranmeldelsen, hvor 11 anmeldere kastede sig ud i forsøg med at forny formaterne for en teateranmeldelse.

”Hvis du er kulturjournalist, og du synes, at fx scenekunst er væsentligt for vores samfund, har du pligt til at sikre, at dialogen om kunstens betydning når ud på alle de nye spændende platform, der findes. Det er ikke nogen forfladigelse. Det er en forudsætning i fremtiden,” siger Anders Lange.

Læs også de vigtigste pointer nedenfor.

Konklusioner og gode råd fra pilotprojektet:

Gentænk Teateranmeldelsen (video) (10.20 inkl. eksempler fra 4.00)

 

De vigtigste pointer fra Anders Lange:

1) Publikum er derude. Der er masser af unge mennesker, som gerne vil orientere sig om kultur. Men de gider ikke lede efter den gode anmeldelse. Den gode anmeldelse skal finde dem! Og det skal ske, hvor de unge befinder sig – på de sociale medier.

2) Den traditionelle kulturkritiker skal lære at se sin anmeldelse som en invitation til en samtale – ikke som et færdig manus, der én gang for alle er smidt ind af brevsprækken på redaktionen.

3) Kulturkritikeren må sende flere budbringere ude på den offentlige markedsplads for at fortælle, at en ny mening har brug for modtagernes reaktioner. Det kan være i form af en video på facebook, en podcast, en tweet eller et opslag på Instagram. Og kritikeren må selv gøre arbejdet – redaktøren har ikke tænkt at gøre arbejdet.

4) Kritikeren må kende de nye medier godt. Video er fx god til stemning og korte meldinger. Podcast er eminent til fordybelse og diskussion. Instagram kan udnytte fotografiet og den sjove tekst – og alt skal linke til moderskibet: Den dybere indsigt.

5) Kritikeren skal være transparent og klar til at svare. Det er i debatten og interaktionen, at fremtidens kulturjournalistik kan forstærkes.