Aarhus-kurset 2018 - Tryk på Norden

Aarhus-kurset - tilmelding til Nordisk Journalistcenters hovedkursus

Aarhus-kurset – tilmelding til Nordisk Journalistcenters hovedkursus

Tre ugers tour de force med fokus på Nordens forhold til Europa – og fokus på hvordan sociale medier kan bruges som aktive journalistiske værktøjer.

Se hvem du møder:
Foreløbigt program: Aarhus 2018 program – kort udgave 
(version 7. august 2018)

Sæt kryds i kalenderen 21. oktober-9. november 2018

Skriv til jf2@dmjx.dk John Frølich, leder af NJC (mulighed for sen tilmelding findes fortsat)
Ansøgere optages løbende – max 18 deltagere

Moderne nordiske journalister forventes at gennemskue komplicerede tværnationale problemstillinger – og mestre flere medieplatforme professionelt, også nye sociale medier.
 Begge dele skærpes på dette ambitiøse og hektiske forløb på tre uger.

Tilmelding:
Send en email til njc@dmjx.dk (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole står for det administrative ved tilmeldingen)

Ann-Sofie Berger, Åsa Aspild og Ingeborg Vigerust Rangul foran Christianasborg, DK under Nordisk Session 2016

Ann-Sofie Berger, Åsa Asplid og Ingeborg Vigerust Rangul foran Christianasborg, DK under Nordisk Session 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

Deltagere skrev efter kurset i 2017:

“Do it! For satan, do it!”

“Sök! Detta är en unik möjlighet för nordiska journalister att ta ett kliv bort från redaktionsmiljön och se på det journalistiska uppdraget från andra synvinklar. Det blir väldigt tydligt både hur lika och olika vi är.”

“Underbar kurs. Rekommenderar varmt! <3 <3 <3
”

“Väldigt givande kurs! Intensivt och kämpigt ibland (många starka åsikter), men oerhört lärorikt.”


Læs også:

 

ANSØGNINGSFRIST 2. juli 2018 – kurset forbeholder sig ret til løbende at optage deltagere.

Du er optaget på kurset, når du har modtaget besked fra os om optagelsen. Derefter har du ca. 14 dage til selv eventuelt at sikre din finansiering, før du giver bindende tilsagn.

Kursusledere:
Asbjørn Jørgensen og John Frølich samt lokale eksperter

Oplysninger vedrørende kursusindhold:
John Frølich på tlf. +45 20 95 09 45 / mail jf2@dmjx.dk

Tilmelding og kursusadministration:
Nanna Gaarde Jensen, International coordinator – Nordic Journalist Centre, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX).
Tlf.: + 45 89 440 485
Email: ngj@dmjx.dk

Send din tilmelding til: njc@dmjx.dk

Pris:

Ann-Sofi Berger (F) fotograferer Vigdís Finnbogadóttir, den legendariske islandske præsident. Foto: Joan Rask

Ann-Sofi Berger (F) fotograferer Vigdís Finnbogadóttir, den legendariske islandske præsident. Foto: Joan Rask

Pris: 35.000 DKK
Omfatter: Hotelophold inkl. morgenmad; rejse Århus-Oslo og Oslo-Bruxelles. Desuden de måltider, der indgår i programmet. Deltagere betaler selv rejsen til Århus ved kurset begyndelse og rejsen hjem fra Bruxelles.

Det får du

Åsa Aspild, Expressen (S) på besøg i tv-studiet tæt ved EU-parlementet Foto: Joan Rask

Åsa Asplid, Expressen (S) på besøg i tv-studiet tæt ved EU-parlementet
Foto: Joan Rask

På “Aarhus 2018: Tryk på Norden” får du bedre styr på din rolle på og med de sociale medier som journalist. Samtidig befinder du dig på en tre ugers intensiv workshop med ruten Aarhus-Oslo-Bruxelles med næsen i et nordisk-internationalt spor.

Du får eksklusiv adgang til politikere, meningsdannere, eksperter og kolleger, imens du arbejder på sociale medier med nyheder og indsigt, som erhverves under kurset.

Nordisk kultur og identitet sættes i europæisk perspektiv i Aarhus – Europæisk Kulturby 2017 – og hurtigt går vi med sociale medier og oplæg i gang med at orientere os i det moderne Norden og dets udfordringer – via bl.a. Nordisk Råds sessioner i Oslo og besøg i de nordiske repræsentationer i Bruxelles med fokus på EU.

Sikkerhedspolitik, migration, klima og energi topper dagsordenen. Kurset fokuserer desuden på Rusland – det uregerlige naboskab i øst – og på forbindelserne mod vest og nord. Medier og journalistik er omdrejningspunkt i alle tre uger – med vore forskellige nordiske og nationale identiteter som samlingspunkt.

Ingeborg Vigerust, på besøg hos Cecilia Malström, EU-kommissær den ene dag - og den næste dag er hun i dagens avis

Ingeborg Vigerust, på besøg hos EU-kommissær Cecilia Malström den ene dag – og den næste dag er hun i dagens avis

Først webinar – og så i gang

Inden kurset introduceres deltagerne til den professionelle identitet i de sociale medier på webinarer med en af Nordens førende eksperter på området, Kristian Strøbech.

De digitale værktøjer sætter nye standarder for at profilere sig professionelt, og for at researche, overvåge og formidle politiske debatter og processer; vi finpudser og afprøver ifm lokale seancer, sessioner i Nordisk Råd, besøg i Europaparlamentet i Bruxelles.

Men først og sidst er vi journalister – så samspillet mellem medier og demokrati gennemsyrer de tre uger fra start til slut.

Rejseruten

Start- og sluttider er faste. Ændringer i rejseruten kan forekomme. Men udrejse- og hjemrejsedato ligger fast og ændres ikke.

Kurset løber fra den 21. oktober til den 9. november 2011.

Der vil være en webinar-introduktion i oktober 2017. Webinaret er også intro til kursets digitale platforme med en lille start-opgave (underviser Kristian Strøbech). Du vil i god tid inden webinaret modtage et link via mail.

Gennemgående kursusleder – i alle tre uger – er Asbjørn Jørgensen, mangeårig underviser og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

21.-27. OKTOBER: AARHUS, DANMARK

Digitale muligheder for nordiske journalister – social media, vidensdeling, databaser. Bliv mere effektiv som journalist med Twitter og Facebook.

Introduktion til de nordiske samfunds udfordringer og muligheder i et Europa under forandring og i en ny verdensorden.

Undervisningssted: Hotel centralt i Århus – samt Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad i 2017; Aarhus har sneget sig ind hos talrige rejseguider; og byen huserer også gastronomisk (The Guardian, New York Times, Lonely Planet og Berlingske).

Moesgaard Museum er et internationalt, kulturhistorisk museum, der med udgangspunkt i arkæologi og etnografi forsker i og formidler menneskelivets vilkår – lokalt, globalt og over tid

Moesgaard Museum er et internationalt, kulturhistorisk museum, der med udgangspunkt i arkæologi og etnografi forsker i og formidler menneskelivets vilkår – lokalt, globalt og over tid

Lige i udkanten af Aarhus ligger Moesgaard Museum, i en ny museumsbygning fra 2014. Et kulturhistorisk museum af international klasse og med en række unikke udstillinger, både de permanente og de skiftende. Kursisterne på Aarhus-Kurset kan se frem til en eksklusiv rundvisning, hvor den nordiske identitet sættes i historisk/europæisk perspektiv.

Deltagerne bor centralt i Aarhus i denne første uge, med kursuslokale på hotellet. Vi besøger flere kultur- og uddannelsesinstitutioner, vi skal se “decentralisering” i praksis, vi skal møde mennesker i nogle af byens ‘ghetto-områder’. Og så skal vi med den nyfødte Letbanen – den første sporvogn i Danmark siden starten af 1970’erne.

 

27. OKTOBER: 3. NOVEMBER - OSLO, NORGE

Nordisk Råds session samler de nordiske politikere – men giver det mening med et nordisk fællesskab?

Politikerne skal over for de nordiske befolkninger – og over for kursisterne – stå på mål for deres synspunkter og det faktum, at det nordiske fællesskab koster næsten 1 mia. DKK om året. Og hvad er forskellen på Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd ? Det og meget mere om de nordiske institutioner får du viden om i løbet af workshoppen.

Dele af ugen i Oslo gennemføres i samarbejde med Nordisk Ministerråds Kommunikationsafdeling.

Malcom Dixelius, journalist og Rusland-ekspert gør det klart for kursisterne på Aarhus 2016, hvordan verden ser ud - set med russiske øjne. Og det er ikke alt hvad Vesten gør, der er kønt...

Malcom Dixelius, journalist og Rusland-ekspert gør det klart for kursisterne på Aarhus 2016, hvordan verden ser ud – set med russiske øjne. Og det er ikke alt hvad Vesten gør, der er kønt…

Deltagerne inviteres også til Nordisk Råds gallashow med uddelingen af de nordiske kulturpriser 2018. (Kulturpriserne fra 2017 her: Nordisk Råds 5 priser delt ut i Helsingfors)

Mens gruppen er i Oslo, kommer der samtidig fokus på vores mægtige nabo mod øst, Rusland –forholdet i den anden retning – til Storbritannien, til USA – og forbindelserne til Arktis.

Vi skal også møde fremtrædende norske mediefolk og besøge både nye og etablerede mediehuse.

3.-9. NOVEMBER: BRUXELLES, BELGIEN

Europaparlamentet, EU-kommission, nordiske repræsentationer – nationale og regionale – samt lobbyister vil falde på plads som håndgribelige størrelser i Bruxelles, Europas politiske hovedstad.

Aarhus2016 på rundvisning i Bruxelles i det "europæiske kvarter", hvor mange EU-institutioner holder til. Denne rundvisning er med fokus på lobbyisme

Aarhus2016 på rundvisning i Bruxelles i det “europæiske kvarter”, hvor mange EU-institutioner holder til. Denne rundvisning er med fokus på lobbyisme

I Bruxelles møder workshoppens deltagere med kolleger og politikere for at få svar på spørgsmål som:
Hvordan høres den nordiske stemme i den europæiske udfordring med flygtninge-strømme, terror, økonomiske skandaler og en ny kold epoke mellem Rusland og Europa/Norden?
Hvordan kan vi som (online-)journalister monitorere og nyhedsdække dette system i offentlighedens tjeneste?
Kurset møder toppolitikere, analytikere, internationale reportere – med mulighed for at skabe varige netværk.

Hele kurset samles op før hjemrejse fra Bruxelles; kurset afsluttes fredag eftermiddag, med afrejse fredag eftermiddag eller aften.

Også Bruxelles-ugen bliver kompakt, med et til tider krævende program. Alligevel tør vi godt love, at vi midt i den globale storby også vil fornemme den lokale kultur og historie i et af Europas mest særprægede og sammensatte lande.

Vi bor centralt: fem minutters metrokørsel til Europa-kvarteret; 10 minutters gang til Grand-Place’s turistområde, fem minutters gang til Molenbeeks multietniske smeltedigel. Og vi bor nabo til Sainte Catherine-kirken, hvor man på pladsen foran om eftermiddagen kan snuppe sig en hurtig moules-frites eller et par østers.

Journalist Ulla Janhonen, Otavamedia fotograferer mindevæggen fra terrorhandlingerne i 2015 undergrundsbanen i Bruxelles (holdet årgang 2016)

Journalist Ulla Janhonen, Otavamedia fotograferer mindevæggen fra terrorhandlingerne i 2015 undergrundsbanen i Bruxelles (holdet årgang 2016)

Faglig kursusleder i Bruxelles er EU-ekspert John Frølich, lektor og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og leder af Nordisk Journalistcenter.

Aarhus-Kurset i 2017:
Højt tempo i 21 dage var et hit for nordiske mediefolk

VIGTIGE OPLYSNINGER: DET PRAKTISKE

Sprog – Skandinavisk

Kursussproget er så vidt muligt skandinavisk (også kaldet blandinavisk). I praksis betyder det, at vi taler på norsk, svensk, finlandsvensk og dansk – og vi hjælper hinanden med at forstå hinandens sprog og dialekter. Ja, det er en udfordring også at skulle tale tydeligt og justere tempoet, men allerede de første dage oplever alle, at de bliver bedre til at forstå nabolandenes sprog.

På det lignende tre ugers seminar i 2017 var der deltagere fra samtlige nordiske lande, inklusive Ålandsøerne, Færøerne, Grønland; kun Island var ikke repræsenteret.

I visse anledninger tales engelsk – af nogle inviterede gæster og ved besøg i bl.a. Oslo og Bruxelles.

Dansk-undervisning for finske deltagere

Finske deltagere tilbydes et intensivt dansk-kursus i Helsingfors inden kursusstart, i samarbejde med Nordisk Kulturinstitut.

Økonomi

Pris: 35.000 DKK

Du er optaget på kurset, når du har modtaget besked fra os om optagelsen. Derefter har du ca. 14 dage til selv eventuelt at sikre din finansiering, før du giver bindende tilsagn.


Kursusafgiften dækker:

  • Hotelværelse med morgenmad i Aarhus, Oslo og Bruxelles – fra søndag den 21. oktober til fredag den 9. november.
  • Desuden dækker kursusafgiften øvrige måltider, der indgår i programmet. Det vil sige lunsj og aftensmad i Aarhus mandag-torsdag, samt måltider i forbindelse med kursets arrangementer i Oslo og Bruxelles.
  • Prisen dækker også transportudgifter under selve kurset, herunder rejserne Aarhus-Oslo og Oslo-Bruxelles.
  • Deltagerne betaler selv:
        • Rejseomkostninger til Aarhus ved kursusstart
        • Rejseomkostninger fra Bruxelles ved kursusafslutning
        • Rejseforsikring som gælder for ophold og alle rejser
        • Weekendmåltider (inklusiv fredag) samt øvrige måltider uden for programmet

Fri til at deltag via kollektive aftaler

De nordiske landes kollektive aftaler via fagforeningerne giver generelt ret til fri med løn ved kursusdeltagelse. I nogle aftaler nævnes Nordisk Journalistcenters hovedkursus/Aarhus-kurset særskilt, i andre aftaler er det sædvane, at journalister får fri til dette formål. Du må selv undersøge disse støttemuligheder.

Stipendier

I Sverige, Finland og Island dækker de respektive journalistforbund efter ansøgning medlemmers kursusafgift eller dele deraf.

I Norge er det muligt at søge Studiepermisjonsordningen, som i flere tilfælde har ydet støtte til kursusafgift.

I Danmark kan medlemmer af  Dansk Journalistforbund søge information om ordninger for fastansatte, freelancere og arbejdsledige.

Medarbejdere omfattet af Pressens Uddannelsesfond kan søge oplysning om medfinansiering af kurset. Pressens Uddannelsesfonds ansøgningsskemaer.

Generelt

På enkelte redaktioner findes lokale aftaler om støtte til videreuddannelse. Det kan derfor betale sig at høre hos den tillidsvalgte, før du sender din ansøgning.

OM AARHUS-KURSET

Aarhus-kurset – også kaldet Nordisk Journalistkursus og Hovedkurset – har været gennemført hvert år siden 1958 som et uafhængigt efteruddannelsestilbud til nordiske journalister for at sikre, at pressen har en indgående indsigt og netværk i Norden.

Kurset støttes af Nordisk Ministerråd, men betales primært af deltagernes kursusafgift på 35.000 d.kr. samt af direkte støtte fra nationale presseorganisationer til deltagerne. Denne støtte skal deltagerne selv søge.

Flere nordiske lande tilbyder via fagforbund og udgiverforeninger støtte til kurset – undersøg selv disse muligheder – spørg evt. tidligere deltagere om råd.


Det fik de ud af Aarhus-kurset:
Åsa Asplid, Stockholm, Sverige
Asa Aspild, Expressen (S) på besøg i tv-studiet tæt ved EU-parlementet Foto: Joan Rask

Asa Asplid, Expressen (S) på besøg i tv-studiet tæt ved EU-parlementet
Foto: Joan Rask

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 Ingeborg Vigerust Rangul, Oslo, Norge
Ingeborg Vigerust, på besøg hos EU-kommissær Cecilia Malström den ene dag - og den næste dag er hun i dagens avis

Ingeborg Vigerust, på besøg hos EU-kommissær Cecilia Malström den ene dag – og den næste dag er hun i dagens avis

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ann-Sofi Berger, Österbotten, Finland
Ann-Sofi Berger (F) fotograferer Vigdis Finbogadottir, den legendariske islandske præsident

Ann-Sofi Berger (F) fotograferer Vigdís Finnbogadóttir, den legendariske islandske præsident. Foto: Joan Rask

Se de seneste artikler vedrørende Aarhus-kurserne

Find inspiration og hør hvad tidligere deltagere siger

Få, ledige kursuspladser

Du kan stadig nå at melde dig til to kommende NJC-kurser. Der er få pladser tilbage. Bruxelles genåbner Nordisk Journalistkursus, også kendt som Aarhus-kurset,…