Blæst om ny undersøgelse af medierne i Grønland

Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik udgiver rapport om grønlændernes medievaner. Meninger om resultaterne er mange, forskerne bag udgiver kronik.
Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik udgiver rapport om grønlændernes medievaner. Meninger om resultaterne er mange, forskerne bag udgiver kronik.

Størstedelen af grønlandske nyheder er udefrakommende, ubearbejdede historier. Det viser den hidtil største undersøgelse af de grønlandske medier fra universitet i Nuuk, Ilisimatusarfik. En rapport, som har givet anledning til debat.

Af: Journalist Gitte Smedemark

I Grønland er 70 pct. af de nyheder, der bliver bragt i radio, på tv eller i skrevne medier, ubearbejdede historier. Det vil sige, at man gengiver pressemeddelelser og andet materiale, uden at det er bearbejdet journalistisk. Den nye undersøgelse kommer fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, og bringes i rapporten: Tusagassiuutit 2018 – Kortlægning af de grønlandske medier.

Det er første gang, at der er foretaget en samlet undersøgelse af medier, medieforbrug og medieindhold i Grønland. De to store journalistiske medier i Grønland har valgt at forholde sig meget forskelligt til resultaterne.

Public servicestationen KNR, Grønlands Radio, som producerer både tv, radio og web har valgt at bringe flere journalistiske bearbejdede historier, som forholder sig kritisk til forholdene i egen rede i KNR ud fra den nye medierapport.

Rapport om grønlændernes medievaner. Download fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.

Rapport om grønlændernes medievaner. Download fra Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet.

Mediehuset SermitsiagAG har derimod valgt at forsvare sig med at forholde sig kritisk til undersøgelsen og kalder den utroværdig i egne spalter. De går så langt, at formanden for bestyrelsen, Jørgen Ejbøl udtaler, at medierapporten bør trækkes tilbage.

Ligner andre lande
Signe Ravn-Højgaard, Adjunkt på Universitet i Grønland i afdelingen for Journalistik, er hovedforfatteren bag undersøgelsen. Hun understreger, at Mediebilledet i Grønland på mange måder ligner mediebilledet i mange europæiske lande.

”Vi ser det samme i lande, der har brugt samme eller lignende metoder til at undersøge indholdet i deres nyhedsmedier. De fleste nyheder tager afsæt i pressemeddelelser eller andre kilder, og de er bearbejdet meget lidt eller slet ikke. Det er de færreste af nyhederne, som redaktionerne selv har gravet frem,” siger hun.

Det samlede forskerhold bag rapporten om de Grønlandske medier er noget overrasket over den meget modstand fra printmedierne og har skrevet en kronik, hvor de forklarer deres resultater nøjere. De henviser her til undersøgelsen ”The Quality and independence of British Journalism”, foretaget af Cardiff University, af de største britiske nyhedsmedier. Den viser for eksempel, at 88 pct. af nyhedshistorierne i aviser og 82 pct. af nyheder i radio, tv og net kommer fra pressemeddelelser eller fra andre medier.

I kronikken belyser forskerne, at nyhedsmedierne her har forskellige roller. At det er vigtigt, at de giver baggrund og perspektiv til begivenheder og graver historier op, som ellers ikke ville komme frem. Men i følge Signe Ravn-Højgaard har medierne i mindre sprogområder også en rolle i forhold til at bringe vigtig viden, som bare skal ud hurtigt.

”I et stort land som Grønland spiller medierne en vigtig rolle i at viderebringe vigtige informationer til borgerne. Informationer om, at man f.eks. ikke må drikke vandet i en bygd behøver ikke stor journalistisk bearbejdning, men skal ud hurtigt,” siger Signe Ravn-Højgaard, som ikke helt forstår angrebet fra printmedierne.

Universitetet har klaget til pressenævnet
Rektor Gitte Adler Reimer fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, har klaget til pressenævnet. Hun er utilfreds med, hvordan Mediehuset SermitsiagAG har håndteret omtalen af universitetets medierapport.

Grønlændere er storforbrugere af medier – de største i Norden

Den nye medierapport fra Grønlands universitet viser, at grønlænderne er dem, som bruger mest tid på medier i hele norden. Der bliver hørt radio i gennemsnit fem timer om dagen og set tv i 230 minutter. Til sammenligning ligger tv-forbruget i Danmark, Sverige og Norge på omkring 150 minutter.

En ny medierapport fra Grønlands universitet viser at grønlænderne er dem, som bruger mest tid på medier i hele norden

I Grønland er der 35 journalister til at producere nyheder på to sprog. Det er de grønlandssprogede medier, som er de mest efterspurgte, forklarer adjunkt på Grønlands Universitet Signe Ravn-Højgaard.

”De grønlandske medier er de eneste medier i verden, der leverer indhold på grønlandsk. Det er derfor naturligt nok et højt forbrug af disse i den grønlandske befolkning. Langt det meste indhold i de grønlandske medier er da også på grønlandsk og det er vigtigt at huske på, at medierne i et lille sprogområde som det grønlandske har en vigtig sprogbevarende rolle,” siger hun.

Grønlandske medier er verdensmestre i kvindelig kilder

Det er ikke så stor en overraskelse for forskerne på medieområdet i Grønland, at der kun er 6 pct. af kilderne i de grønlandske medier, som er eksperter. Det skyldes, at der ikke findes ret mange uafhængige eksperter i de små samfund, og dem der er, ofte har dobbeltroller. Det kan gøre det vanskeligt for journalisterne af finde uafhængige eksperter, forklarer Ravn-Højgaard.

Den store overraskelse i undersøgelsen af medierne i Grønland har været, at andelen af kvindelige kilder i de grønlandske nyhedsmedier er et af de højeste i verden.

”Tallene fra Grønland ligger højere end antallet af kvindelig kilder i Sverige, hvor flere medier aktivt har arbejdet for at inkludere flere kvinder som nyhedskilder. Grønland har det højeste andel af kvindelige kilder i hele Norden,” siger Signe Ravn-Højgaard, som understreger, at man måske ikke kan give de grønlandske nyhedsmedier hele æren for den plads på toppen, da det måske mere viser, hvordan samfundet er indrettet.

”Mig bekendt er ligelig repræsentation af mænd og kvinder blandt kilderne ikke højeste prioritet på de grønlandske nyhedsredaktioner, hvor det ofte er svært at skaffe kilder i det hele taget. Det høje antal af kvindelig kilder i nyhederne kan derfor f.eks skyldes, at grønlandske kvinder generelt besidder flere topposter end kvinder i andre lande gør,” siger hun.

 

Fakta:

Læs hele undersøgelsen og forskernes kronik om deres undersøgelser:

Det arktiske universitet Ilisimatusarfik:

Det er Naja Paulsen, Signe Ravn-Højgaard, Mariia Simonsen, Naimah Hussain og Ida Willig fra afdelingen for Journalistik, der står bag rapporten.

Artikler om rapporten:

Sermitsiaq: Grønlændernes medieforbrug ligger i top

Kalaallit Nunaata Radioa: Medier har svært ved at få eksperter i hus

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *