Stadig otte medlemmer af Arktisk Råd

Arktisk, Klima/Miljø

Analyse: Samarbejdet i Arktis med Rusland er ikke afbrudt, men sat på pause. Det var budskabet fra formandskabet på Arctic Frontiers-konferencen i Tromsø. USA taler derimod mere om det arktiske samarbejde mellem ligesindede nationer. Sprækkerne blandt de otte medlemslande i Arktisk Råd skader forskningen og forståelsen af klimaforandringerne.

Af Leif Lønsmann

Tallet otte er et nøgletal for at forstå det vigtigste spørgsmål for det arktiske samarbejde i 2024. Det blev tydeligt for et par uger siden på konferencen Arctic Frontiers, som hvert år i Tromsø samler mere end 1000 forskere, diplomater, politikere og erhvervsfolk fra de otte arktiske nationer.

Rusland har valgt at sætte en stopper for sine betalinger til Arktisk Råd, men Norge, der i 2023 planmæssigt overtog formandskabet for Arktisk Råd efter Rusland, lægger stor vægt på, at det arktiske samarbejde med Rusland ikke er ”afbrudt”, men ”sat på pause”. I sin formandstid har Norge lykkedes med at fastholde et vist niveau af samarbejde mellem alle otte nationer, inklusive Rusland.

”Forholdet er køligt og afmålt. Men det er stadig et forhold”, som den norske udenrigsminister Espen Barth Eide formulerede det på konferencen.

”Arktisk Råd er stadig et Arktisk Råd for alle otte arktiske stater.”

Rusland er således ikke ”smidt ud” af Arktisk Råd, som siden dets etablering i 1996 uden sammenligning er den vigtigste arktiske samarbejdsorganisation.

Derfor er budskabet fra Arktisk Råd og fra Arctic Frontiers, at det politiske samarbejde mellem de otte stater er ”sat på pause”, mens man søger at videreføre eller genoptage samarbejdet på det praktiske niveau f.eks. indenfor redningstjenester, miljøovervågning og fiskerikontrol.

Sprækker i fællesskabet
Vender vi tilbage til tallet otte, har de otte medlemsnationer, der deler direkte kystlinje til Arktis ­– USA (Alaska), Canada, Rusland, Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark (takket være Grønland) – ikke mandat til at smide de andre ud. Arktisk Råd er ikke en medlemsklub, hvor man kan søge optagelse eller ekskluderes. Arktisk Råd er et geografisk fællesskab, og man kan ikke fjerne hinanden fra landkortet.

Det største af de otte lande er Rusland med mere end halvdelen af den samlede kyststrækning og mere end halvdelen af den samlede arktiske befolkning på cirka fire millioner mennesker. At tale om Arktis uden Rusland giver ingen mening. Men hvis man lytter nøje efter ordvalget i de mange taler og paneldebatter på Arctic Frontiers-konferencen, er der sprækker i opfattelsen af, hvad Arktisk Råd er.

De nordiske lande taler fortsat om ”Arktisk Råd” og ”The Arctic Eight (A8)”. De amerikanske regeringsrepræsentanter bruger derimod udtrykket ”The Arctic Seven (A7)”. Og hvor Norge nidkært insisterer på at beskrive Arktisk Råd som et samarbejde mellem ”de otte arktiske nationer”, taler USA i stigende omfang om Arktisk Råd som et samarbejde mellem ”like-minded nations”.

Polariseringen rammer forskningen
Med Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og Vestens samlede reaktion på invasionen er der kommet splittelse i samarbejdet i Arktis. Vesten har afbrudt alt politisk og mellemstatsligt samarbejde med Rusland og henstillet til offentlige og private institutioner, at de indstiller samarbejdet med russiske statsinstitutioner.

”Polariseringen er nået til Arktis”, som konferencens leder, Anu Fredrikson, sagde i sin åbningstale. Ruslands arktiske ambassadør udtalte få dage efter konferencen, at landet – trods det geografiske fællesskab – overvejer ”en tilbagetrækning” fra Arktisk Råd.

”Pausen” og polariseringen i det arktiske samarbejde har allerede sat sig varige spor inden for klimaforskningen. De vestlige forskere er loyale overfor deres regeringers boykot af Rusland, men indrømmer, at sanktionerne, der også omfatter videnskabeligt samarbejde og udveksling af data, er ødelæggende for vores forståelse af klimaændringerne. Uden udveksling af data mellem Rusland og de syv øvrige arktiske nationer kan vi ikke forstå eller håndtere klimaforandringerne, der i det arktiske område foregår hurtigere end på resten af kloden.

”Man kan ikke navigere et skib hvis man kun har adgang til et halvt kompas”, som en forsker udtrykte det ved en debat om ”science diplomacy”.

Et begreb, der har fået aktuel betydning i det arktiske forskningssamarbejde med mange fælles anliggender: Havmiljø, klimaforandringer, handel, transport, energiforsyning, fiskerikontrol, naturbeskyttelse, redningstjenester og katastrofeberedskab. Alt sammen fænomener, der har internationale dimensioner. Ulykker, forurening og fisk kender ikke til landegrænser, og kan kun håndteres internationalt, på tværs af landegrænser. Klimaforandringerne blev ikke ”sat på pause” den 24. februar 2022, hvor Ruslands invasion af Ukraine begyndte.

I 2025 overtager Danmark formandskabet for Arktisk Råd. Det danske formandskab vil få en afgørende betydning for det arktiske samarbejdes fremtid. At syv af de otte arktiske nationer på det tidspunkt er medlemmer af NATO, øger risikoen for, at det, der før var et reelt samarbejde mellem de otte arktiske nationer, erstattes af en ”blokpolitik”, hvilket næppe er til gavn for hverken klimaet, freden eller de fire millioner mennesker, der bor og lever i Arktis.

Læs mere om emnet her:

https://www.highnorthnews.com/en/lack-russian-data-reduces-understanding-climate-change-arctic

https://www.highnorthnews.com/en/without-russia-arctic-council-will-not-survive