Yulia Navalnaya, enke efter Alexei Navalny, talte i København om mange russeres ønske om fred, frihed og demokrati. Hun opfordrer Europa til at støtte de kræfter, der kan forme et fremtidigt demokratisk Rusland.
Af Leif Lønsmann, board medlem i NJC
Der er ifølge Yulia Navalnaya god grund til at frygte Rusland, Ruslands regering og Ruslands diktator. Men Europa skal ikke frygte det russiske folk. Flertallet af russere ønsker fred, frihed og sameksistens med Europa. Når meningsmålingerne siger noget andet, skyldes det, at de er manipulerede, og at befolkningen frygter at udtrykke selvstændige holdninger.
Sådan lød Navalnayas oplæg, da hun gæstede konferencen Copenhagen Security Summit i starten af december.
På konferencen, som blev arrangeret af blandt andet Dansk Industri og dagbladet Børsen, samledes mere end 1200 beslutningstagere, erhvervsledere og militærfolk i København for at drøfte Europas sikkerhed i lyset af den trussel fra Rusland, som alle er enige om at frygte.
Blandt oplægsholderne optrådte USA’s tidligere udenrigsminister Mike Pompeo, der bekræftede USA’s syn på Europas manglende beslutningskraft, offervilje og slagstyrke. Den danske udenrigsminister Lars Løkke erkendte, at Europa var både bagud og langsomme i forhold til at kunne forsvare sine grænser. Og NATO’s danske generalmajor Jette Albinus erklærede sig klar til at kæmpe, men indrømmede, at man slås med mangelfuldt udstyr og langsomme indkøbsprocedurer.
Putins planer
Yulia Navalnaya er enke efter den russiske oppositionsleder Alexei Navalny, der i 2024 døde i russisk fangenskab. Hun lever nu i eksil udenfor Rusland og fortsætter Navalnys kamp for et demokratisk Rusland gennem hans organisation The Anti-Corruption Foundation. Dermed har hun for mange russere overtaget sin mands position som samlende frontfigur for den demokratiske opposition.
Ifølge Navalnaya har Putin ingen interesse i at stoppe krigen i Ukraine. På konferencen beskrev hun, at han ser hele Europa som sin fjende, og selv hvis de nuværende fredsforhandlinger fører til en pause i krigshandlingerne, vil han kun bruge pausen til at samle kræfter til nye angreb. Ingen aftaler vil blive overholdt, så længe Putin er ved magten.
En demokratisk opposition
Men Navalnaya ønskede også at bringe optimismen til forsamlingen. Gennem The Anti-Corruption Foundation mærker hun, at mange russere drømmer om en fredelig, stabil fremtid i et demokratisk Rusland – men at de ikke tør modsætte sig det nuværende regime, som er lykkedes med at kue en hel befolkning.
”Det kan være svært at forstå for europæere, at russerne ikke kæmper for fred og imod krig. Men I må forstå, at det ikke blot er farligt. Det er umuligt. Det er ikke alle, der har min mands mod. Og han betalte den højeste pris for sit mod. Men min organisation mærker stor opbakning inde i Rusland, selvom angsten er allestedsnærværende,” sagde Yulia Navalnaya.
Hun er overbevist om, at Europa kan påvirke overgangen til et demokratisk Rusland ved at omfavne og støtte de demokratiske kræfter og oppositionen i og udenfor Rusland.
”Min mand (Alexei Navalny, red.) troede på russerne, ikke på regeringen. Og russerne troede på ham. I alle byer over hele Rusland. Det var derfor, regeringen frygtede ham og myrdede ham. Den var ikke bange for Alexei. Den var bange for sit eget folk”.
Europas opbakning er vigtig
Hun tilføjede i sit oplæg, at Putin regerer med frygten som våben. Det var den, Alexei Navalny udfordrede, og det er den, hans enke Yuila Navalnaya trodser. Hendes håb og opfordring er, at Europa vil støtte den russiske modstand mod regimet i og udenfor Rusland. En dag vil den vinde, ligesom den folkelige modstand til sidst vandt i Sovjetunionen og i Østeuropa. Dengang var det en stor opmuntring og støtte for oppositionen, at de vidste, at Europa og europæerne støttede deres sag og deres kamp.
Yulia Navalny opfordrede Europa til at omfavne denne modstand og samarbejde om at forberede tiden efter Putin, tiden efter diktaturet, tiden efter krigen:
”Når Putin er væk, vil der komme et vindue, et kort moment, hvor det russiske folk kan bestemme deres egen fremtid. På det tidspunkt skal Europa bakke op. Men det kræver forberedelse allerede nu. Det kræver, at det demokratiske Europa allerede nu rækker ud efter Ruslands demokratiske stemmer i og udenfor Rusland. De skal vide, at vi ved, at de findes. Og at vi støtter dem, og at vi vil bakke dem op, når dagen kommer. Hvis de ikke mærker Europas opbakning, vil de ikke turde tage opgøret, når dagen kommer”.
