Grønland og Færøerne bør blive medlemmer af Nordisk Råd. Sådan siger den danske minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin. Den geopolitiske situation gør det nødvendigt med et tættere samarbejde, som også omfatter Nordatlanten, mener han. Spørgsmålet om Grønland, Færøerne og Ålands placering i det nordiske samarbejde blev behandlet på et seminar på Åland for nylig.
Af Kirstine Ottesen
Finland og Åland har i 2025 formandsskabet for Nordisk Ministerråd og inviterede i september til et seminar på Ålandsøerne, hvor dagsordenen var at diskutere den aktuelle udvikling og fremtiden for det nordiske samarbejde.
Formålet var især at fortsætte samtalen om, hvordan det nordiske samarbejde gentænkes i en ny geopolitisk virkelighed. Et centralt tema på seminaret i Mariehamn var både det civile beredskab i Norden og opdateringen af Helsingforsaftalen – det juridiske fundament for det nordiske samarbejde.
Nordisk Råd har foreslået, at aftalen moderniseres og udvides, så den også inkluderer nye samarbejdsområder som sikkerhed og forsvar. Samtidig drøftes det, om Grønland, Færøerne og Åland fremover skal kunne optræde som selvstændige lande i samarbejdet.
Et ekspertudvalg undersøger frem mod udgangen af 2025 de juridiske konsekvenser af en opdatering af Helsingforsaftalen. Men der er stadig politiske uenigheder og forskelle i forventningerne til fremtiden for det nordiske samarbejdet, som har eksisteret i mere end 60 år.
Hvad mener deltagerne?
Nordisk Journalistcenter deltog i seminaret og har samlet en række centrale perspektiver fra deltagerne:
Morten Dahlin, Danmarks minister for nordisk samarbejde:
“Grønlands og Færøernes ønske om fuldgyldigt medlemskab er fuldt ud legitimt. Og selvfølgelig skal juraen være på plads. Men jeg tror også, at den danske utålmodighed på dette område er tydelig. Den geopolitiske situation er det vigtigste argument for tættere samarbejde – og det gælder hele Norden, ikke kun Rigsfællesskabet.”
Bentiaraq Ottosen, minister for socialområdet, arbejdsmarked, inderigsanliggender og miljø, Grønland:
”Verden ser ikke længere ud som før, og vi ser et magtspil i det arktiske område. Grønland vil gerne samarbejde om Helsingforsaftalen. Men processen i forhold til medlemskab skal først godkendes af det grønlandske parlament. Vi er åbne for samarbejde med alle – ikke kun Norden. Vi støtter Rigsfællesskabet, men Grønlands egne interesser kommer først. Grønland har hjemtaget ansvaret for flere sagsområder, men har ikke stemmeret i Nordisk Ministerråd. Det er problematisk inden for Helsingforsaftalen.”
Annika Hambrudd, Ålands samarbejdsminister:
“Demokrati og tillid er kernen i vores samarbejde. Hver for sig er vi små, men samlet i Norden står vi stærkere. Når vi diskuterer udvidelse, skal vi sikre, at samarbejdet forbliver inkluderende og ikke for kompliceret for nye parter.”
Anders Adlercreutz, Finlands samarbejdsminister:
”Når udredningen i forhold til vores fremtidige arbejde er på plads, må vi politisk diskutere, hvordan vi arbejder videre herfra. Indtil videre synes jeg faktisk, at processen er gået ganske hurtigt. Det er vigtigt, at den juridiske udredning understøtter den videre politiske diskussion.”
Johan Strang, professor, centret for nordiske studier ved Helsingfors Universitet:
“Udgangspunktet for at ændre Helsingforsaftalen var ikke at bruge tid på at diskutere ligestilling af lande i det nordiske samarbejde. Baggrunden var, at de nordiske lande oplevede et momentum for at opdatere samarbejdet. Samtidig taler medlemmerne ofte forbi hinanden, og det skaber flere udfordringer.”
