Lokale og regionale journalister i Ukraine knokler for at dokumentere krigen mod Rusland og sikre nyheder til deres lokalområder. Mød tre af dem, der arbejder på medier tæt på fronten.
Af Kirstine Ottesen
Ukrainske lokale og regionale medier fra områder tæt på frontlinjen spiller en stor rolle i forhold til at sikre nyheder om krigen og information til nærområdet om nødhjælp, shelter og dagligdagen i de krigshærgede byer. Det fortæller Iryna Sytnik, Oleh Dereniuha og Svitlana Zalizetska, tre ukrainske journalister, der alle arbejder på medier i frontlinjebyer.
De var blandt 15 ukrainske lokal- og regionaljournalister fra medier ved frontlinjen, der deltog i en studietur til Danmark i februar, som NJC arrangerede i samarbejde med organisationen International Institute for Regional Media and Information (IRMI Ukraine).
Iryna Sytnik, redaktør på Stepova Zorya. Fra byen Petropavlika i regionen Dnipropetrovsk, 60 km fra frontlinjen.
Iryna Sytnik, redaktör på Stepova Zorya, från staden Petropavlika i Dnipropetrovsk-regionen, ca. 60 km från frontlinjen. Privatfoto.
Hvilke historier dækker Stepova Zorya?
Jeg er redaktør på avisen Stepova Zorya, der udkommer en gang om ugen. Desuden udkommer vi online. Det er et lokalt medie, hvor vi skriver om vores region. Selvfølgelig bringer vi også historier og videoer om krigen, det lokale liv, krigsforbrydelser og folks historier. I dag består redaktionen af to personer: Redaktøren og en journalist. Det er ikke let, men det er muligt.
I nogle områder af regionen er der aktive kamphandlinger, så vi arbejder i øjeblikket meget tæt på fronten. Nu, hvor fronten er rykket så tæt på min by Petropavlivka, er vi selv flyttet 50 km længere væk.
Hvad husker du tydeligst fra den 24. februar 2022?
Det var en svær dag. Folk panikkede: Ved værnepligtskontorerne var der lange køer af frivillige. Ved tankstationerne var der lange køer efter brændstof. Og ved pengeautomaterne var der køer for at hæve kontanter. Vi fortsatte med at arbejde og forberedte den næste udgivelse af avisen. I to måneder udkom vores medie kun online. Jeg blev på redaktionen, hvor vi også hjalp med at huse folk, der flygtede fra Donetsk til min by. Senere begyndte avisen igen at udkomme på print. I de tre år krigen har varet, er Stepova Zorya fortsat med at udkomme på print.
Hvordan har dit arbejde ændret sig siden krigens begyndelse?
Mine reportager bliver nu ofte skrevet iført en skudsikker vest og hjelm. Jeg har fået militær akkreditering og har gennemgået et kursus i taktisk medicin. Og udsendelser til fronten er blevet hyppigere. Jeg sætter mig ind i min bil og kører til Donetsk. Nogle gange er det meget svært mentalt, men vi samler os og fortsætter med at arbejde.
Hvad er lokal- og regionalmediernes rolle i Ukraine i dag?
Den første fjende i krigen er russisk propaganda. Ukrainske journalister er på stederne og dækker begivenhederne ærligt. Vi skal vise verden, at der er krig i Ukraine.
Oleh Dereniuha, redaktør på NikVesti. Fra Mykolaiv, 40 km fra frontlinjen.
Oleh Dereniuha, redaktör på NikVesti. Från Mykolaiv, 40 km från frontlinjen. Privatfoto.
Hvordan husker du den 24. februar 2022?
Om morgenen den 24. februar 2022 var vi alle chokerede over at høre nyheden om, at krigen var begyndt. Da det gik op for mig, at de russiske tanks allerede var i Kherson, kun en time fra Mykolaiv, handlede vi efter en forberedt sikkerhedsprotokol. Vi fjernede alt vores arkiv af materialer og teknisk udstyr fra vores redaktion. Vi forstod, at hvis russerne overtog byen, ville medier og redaktioner være blandt de første mål.
Vi evakuerede vores journalister og efterlod kun få reportere og en fotograf i byen. Gennem hele perioden har de dokumenteret livet fra frontlinjen, dækket hvert angreb og bygget et unikt visuelt og journalistisk arkiv af Mykolaiv under krigen.
Det er også vigtigt at bemærke, at på trods af flere signaler og voksende spændinger nægtede lokale myndigheder at anerkende risikoen for en invasion. Så sent som i januar 2022 spurgte vi den regionale guvernør om sandsynligheden for krig. Han afviste enhver bekymring og sagde bare: “Drik noget te, der vil ikke ske noget.”
Blot en lille uge før invasionen bemærkede Mykolaivs borgmester ironisk, at i tilfælde af raketartilleribeskydning ville bombeskjul alligevel være ubrugelige. Det var hans svar på journalisters spørgsmål om, hvorvidt byen havde forberedt sig til en potentiel krig. Hans ord afspejlede manglen på seriøse forberedelser på det tidspunkt.
Hvilken rolle spiller lokale og regionale medier i Ukraine?
I begyndelsen af krigen var lokale medier ikke kun en kilde til vigtig eller interessant information – de blev en kritisk livline for indbyggerne i krigshærgede byer. Folk stolede på dem for at finde ud af, hvilke butikker eller apoteker der stadig var åbne, hvor gas eller brændstof var tilgængeligt, hvor de kunne få drikkevand, om opvarmningen ville blive genoprettet, hvordan man navigerer i byen under ekstreme forhold, og hvor man kan søge ly under luftangreb. Denne form for information var ofte et spørgsmål om overlevelse.
Nu, hvor diskussioner om et muligt forlig med Rusland dukker op, spiller uafhængige medier en væsentlig rolle i at forberede offentligheden på potentielle valg. Folk har brug for nøjagtig, uafhængig rapportering for at forstå fremtidige kandidaters positioner, analysere deres løfter og træffe informerede beslutninger. At sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i den politiske proces er afgørende for at forhindre desinformation og ekstern påvirkning.
Hvad er den vigtigste historie at fortælle fra Ukraine lige nu?
Udover historier fra frontlinjen er en af de vigtigste historier det ukrainske samfunds overlevelse rent økonomisk – herunder økonomien for uafhængige medier. Mens den militære udvikling (med rette) får meget opmærksomhed, er den økonomiske krise for journalistik, uddannelse og sundhedsvæsenet en voksende udfordring for Ukraines fremtid.
Svitlana Zalizetska, redaktør på RIA Pivden. Fra byen Melitopol, der er under russisk kontrol. Redaktionen befinder sig nu i Zaporizjzja, 30 km fra frontlinjen.
Svitlana Zalizetska, redaktör på RIA Pivden. Från staden Melitopol, som står under rysk kontroll. Redaktionen finns nu i Zaporizhia, 30 km från frontlinjen. Privatfoto.
Hvordan husker du den 24. februar 2022?
Jeg vågnede op i mit hjem i Melitopol ved lyden af eksplosioner fra russiske missiler. Samtidig havde russerne rettet et DDoS-angreb mod vores website (et cyberangreb, hvor hackere overbelaster en hjemmeside, så den er utilgængelig, red.). Jeg samlede information og forsøgte at lægge det hele online på både vores site, sociale platforme og på Telegram. Jeg ville råbe ud til hele verden og fortælle dem, hvad vi gik igennem, så vi kunne blive reddet så hurtigt som muligt. Selv mens byen blev bombet, fortsatte jeg med at skrive. På det tidspunkt havde jeg ikke helt forstået, hvor farligt det hele var.
Hvordan har dit job ændret sig efter krigen?
Efter at Melitopol blev overtaget af russerne, arbejdede vi først under jorden. Blandt andet filmede vi protester fra byens indbyggere. Da dem, der demonstrerede, begyndte at blive arresteret af russerne, forlod jeg byen ligesom flere af mine kolleger. Desværre blev to af mine kolleger – Anastasia Glukhovskaya og Georgiy Levchenko – taget til fange. De har nu været i russisk fangenskab i mere end et år. I dag fortsætter vores team med at samle information fra de besatte områder og fortælle om russernes krigsforbrydelser: Om hvordan russere kommer til Melitopol for at tjene penge på krigen, hvordan de tager folk til fange og torturerer dem.
Regionale og lokale medier udfylder i dag også en social funktion. De skaber et fællesskab mellem dem, der er blevet i de besatte områder og dem, der forlod byen og Ukraine.
