Den svære ytringsfrihed er omdrejningspunktet, når 14 skribenter fra hele Norden bidrager med debat om hate speech, nye stemmer blandt indvandrere, den teknologiske påvirkning af medieudviklingen og de økonomiske udfordringer.
Af Joan Rask
I foråret 2017 udgiver Nordisk Ministerråd i samarbejde med Nordisk Journalistcenter debatbogen “Den svære ytringsfrihed”, der sætter fokus på dilemmaerne omkring ytringsfrihed i mediebranchen og offentligheden.
Artiklerne udgives løbende på njc.dk, der samtidig inviterer til debat med alle interesserede. Indlæg fra januar-april 2017 kan blive indarbejdet direkte i værket, og redaktør Mogens Blicher Bjerregård har påtaget sig opgaven med at samle indtrykkene fra debatten.
Bogen skal bidrage til en levende, seriøs og folkelig samtale om medier og ytringsfrihed og deres betydning for mangfoldigheden og vores nordiske demokratierne.
Mere om projektet “Den svære ytringsfrihed”
Se alle artikler i NJC Tema: Den svære ytringsfrihed
Debatindlæg

Nyhedschef Lijan Weihe, Kringvarp Føroya bliver truet med voldtægt på sociale medier, fordi hun var med til at afsløre toldsnyd hos den færøske finansminister Jørgen Niclasen

Den danske digter Knud Steffen Nielsen beder os tænke efter: Kunne det ikke også være dig, der kastede stenen?