Pressemøde med de nordiske og baltiske statsministre til Nordisk Session i København. Inger Melin, Sverige er sammen med de øvrige deltagere på Aarhus 2016 klar på Twitter
Tre ugers tour de force med fokus på Nordens forhold til Europa – og de digitale mediers fordele, når dette forhold skal afdækkes
Sæt kryds i kalenderen 22. oktober-11. november 2017
Ansøgningsfrist 5. juni 2017
Ansøgere optages løbende – max 16 deltagere
Moderne nordiske journalister forventes at gennemskue komplicerede tværnationale problemstillinger – og mestre de mest brugte sociale medier professionelt.
Begge dele skærpes på dette ambitiøse og hektiske forløb på tre uger.
En journalist fra Norge skrev efter kurset i 2015:
“En inspirerande resa av hög kvalité. Intressant, brett, effektivt och roligt. Alla nordiska journalister borde få gå en kurs som den här.”
Hun var ikke ene om den mening – kursets 16 deltagere fra hele Norden gav i gennemsnit kurset 4,6 på en skala, hvor 5 var bedst.
ANSØGNINGSFRIST 5. JUNI 2017 – kurset forbeholder sig ret til løbende at optage deltagere.
Du er først optaget på kurset, når du har modtaget besked fra os om optagelsen. Derefter har du ca. 14 dage til selv eventuelt at sikre din finansiering, før du giver bindende tilsagn.
PRIS: 35.000 DKK
Sådan siger tre deltagere fra 2016
Ann-Sofi Berger (F) fotograferer Vigdis Finbogadottir, den legendariske islandske præsident
Ingeborg Vigerust, på besøg hos Cecilia Malström, EU-kommissær den ene dag – og den næste dag er hun i dagens avis
Asa Asplid, Expressen (S) på besøg i tv-studiet tæt ved EU-parlementet
Det får du
På “Aarhus 2017: Pres på Norden” får du bedre styr på din rolle på og med de sociale medier som journalist. Samtidig befinder du dig på et tre ugers intensivt kursus med ruten Aarhus-Helsingfors-Bruxelles- med næsen i et nordisk-internationalt spor.
Du får eksklusiv adgang til politikere, meningsdannere, eksperter og kolleger, imens du arbejder på sociale medier med nyheder og indsigt, som erhverves under kurset.
Nordisk kultur sættes i europæisk perspektiv i Aarhus – Europæisk Kulturby 2017 – og hurtigt går vi med sociale medier og oplæg i gang med at orientere os i det moderne Norden og dets udfordringer – via bl.a. Nordisk Råds sessioner i Helsingfors og besøg i de nordiske repræsentationer i Bruxelles med fokus på EU.
Kurset fokuserer desuden på Rusland – det uregerlige naboskab i Øst.
Først webinar – og så i gang
Inden kurset introduceres deltagerne til professionel brug af sociale medier på to webinarer af en af Danmarks førende eksperter de digitale værktøjer, Kristian Strøbech – formentlig Twitter, Facebook og Tweetdeck. To webinarer sikrer dig et godt afsæt, inden vi mødes.
De digitale værkstøjer giver nye chancer for at profilere dig professionelt og gør dig i stand til at researche, overvåge og formidle politiske debatter, beslutningsprocesser og sessioner, om de foregår i Europa-parlamentet i Bruxelles, dit nationale eller på Nordisk Råds sessioner i Helsingfors.
(Teksten fortsætter under artiklerne)
Aarhus kurset binder journalister i Norden sammen
Stort set alle hold mødes hvert år til reunion - det giver netværk med indhold og dybde
Carsten Egevang är forskare i arktisk biologi och prisbelönt fotograf. Han passion är berättelser om jägarkulturen och klimatförändringarnas effekt på djurarterna och lokalbefolkningen i…
Carsten Egevang er forsker i arktisk biologi og prisvindende fotograf. Han brænder for at formidle fangerkulturen og vise klimaændringernes effekt på dyrearter og lokalbefolkning….
Gennemgående kursusleder – i alle tre uger – er Asbjørn Jørgensen, mangeårlig underviser og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
22.-28. oktober Aarhus, Danmark
Ingeborg Vigerust Rangul, Norge og Sten Söderberg, Sverige følger intens med i Magnus Bjergs undervisning i Twitter (deltagere Aarhus 2016)
Digitale muligheder for nordiske journalister – social media, vidensdeling, databaser. Bliv mere effektiv som journalist med Twitter, Facebook, Hootsuite.
Introduktion til de nordiske samfunds udfordringer og muligheder i et Europa under forandring og i en ny verdensorden.
Undervisningssted: Hotel centralt i Århus
Aarhus er samtidig Europæisk Kulturhovedstad og i øjeblikket anbefalet af talrige madanmeldere og rejseguider (The Guardian, New York Times, Lonely Planet og
Moesgaard Museum er et internationalt, kulturhistorisk museum, der med udgangspunkt i arkæologi og etnografi forsker i og formidler menneskelivets vilkår – lokalt, globalt og over tid
Tæt ved Aarhus C. (15 min. kørsel) ligger Moesgaard Museum, der er nybygget i 2014. Et kulturhistorisk museum af international klasse og med en række helt unikke udstillinger i anledning af året som kulturhovedstad. Flere integrerer digitale visuelle oplevelser, som ikke tidligere er set i museumssammenhænge – fx Rejsen
28. oktober - 4. november Helsingfors, Finland
Nordisk Råds session samler de nordiske politikere – men giver det mening med et nordisk fællesskab?
Politikerne skal overfor kursisterne stå på mål for deres synspunkter og det faktum, at det nordiske fællesskab koster næsten 1 mia. DKK om året. Og hvad er forskellen på Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd ? Det og meget mere om de nordiske institutioner, får du viden om i løbet af workshoppen.
Malcom Dixelius, journalist og Rusland-ekspert gør det klart for kursisterne på Aarhus 2016, hvordan verden ser ud – set med russiske øjne. Og det er ikke alt hvad Vesten gør, der er kønt…
Mens gruppen er i Finland kommer der samtidig fokus på den mægtige nabo – Rusland.
Vi ser på situationen netop nu – og du kan glæde dig til et indsigtsfuldt og dybt vidende oplæg af Malcolm Dixelius (S), mangeårig korrespondent i Moskva, filminstruktør og forfatter. Efter hans oplæg er der rig lejlighed til diskussion og spørgsmål.
Desuden besøger kurset en af de største mediehuse i Helsingfors.
4.- 11. november Bruxelles, Belgien
Europaparlamentet, EU-kommission, nordiske repræsentationer – nationale og regionale – samt lobbyister vil falde på plads som håndgribelige størrelser i Bruxelles, Europas politiske hovedstad.
Aarhus2016 på rundvisning i Bruxelles i det “europæiske kvarter”, hvor mange EU-institutioner holder til. Denne rundvisning er med fokus på lobbyisme
Her møder kursisterne nordiske kolleger og politikere for at få svar på spørgsmålet: Hvordan høres den nordiske stemme i den europæiske udfordring med flygtninge-strømme, terror, økonomiske skandaler og en ny kold epoke mellem Rusland og Europa/Norden?
Hvordan kan vi som online-journalister monitorere og nyheds-dække dette system i offentlighedens tjeneste?
Kurset møder nordiske toppolitikere, analytikere, internationale reportere med mulighed for at skabe varige netværk.
Journalist Ulla Janhonen, Otavamedia fotograferer mindevæggen fra terrorhandlingerne i 2015 undergrundsbanen i Bruxelles (holdet årgang 2016)
Hele kurset samles op i Bruxelles før hjemrejse
Faglig kursusleder i Bruxelles er EU-ekspert John Frølich, lektor og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Kursussproget er så vidt muligt skandinavisk (vi kalder det blandinavisk). I praksis betyder det, at vi taler på norsk, svensk, finlandsvensk og dansk – og vi hjælper hinanden med at forstå hinandens sprog. I løbet af de tre uger oplever alle, at de bliver bedre til at forstå nabolandenes sprog.
Dansk-undervisning for finske deltagere
Finske deltagere tilbydes et to-dages dansk-kursus i Helsingfors inden kursusstart i samarbejde med Nordisk Kulturinstitut.
Økonomi
PRIS: 35.000 DKK
Du er først optaget på kurset, når du har modtaget besked fra os om optagelsen. Derefter har du ca. 14 dage til selv eventuelt at sikre din finansiering, før du giver bindende tilsagn.
Kursusafgiften dækker:
Hotelværelse med morgenmad i Aarhus, Helsingfors og Bruxelles
Mad i Aarhus mandag-torsdag samt måltider i forbindelse med kursets arrangementer i Helsingfors og Bruxelles
Rejseudgifterne under selve kurset, dvs Aarhus-Helsingfors og Helsingfors-Bruxelles
Deltagerne betaler selv:
Rejseomkostninger til Aarhus ved kursusstart
Rejseomkostninger fra Bruxelles ved kursusafslutning
Rejseforsikring som gælder for ophold og alle rejser
Weekendmåltider (inklusiv fredag)
Måltider, når gruppen er på rejse, men nogle måltider integreres i programmet og bliver derfor betalt af kurset.
Fri til at deltag via kollektive aftaler
De nordiske landes kollektive aftaler via fagforeningerne giver generelt ret til fri med løn ved kursusdeltagelse.
I nogle aftaler nævnes Nordisk Journalistcenters hovedkursus/Aarhus-kurset særskilt, i andre aftaler er det sædvane, at journalister får fri til dette formål. Du må selv undersøge disse støttemuligheder.
Stipendier
I Sverige,Finland og Island dækker de respektive journalistforbund efter ansøgning medlemmers kursusafgift eller dele deraf.
I Norge er det muligt at søge Studiepermisjonsordningen, som i flere tilfælde har ydet støtte til kursusafgift.
I Danmark kan medlemmer af Dansk Journalistforbund søge information om ordninger for fastansatte, freelancere og arbejdsledige. Medarbejdere omfattet af Pressens Uddannelsesfond kan søge oplysning om medfinansiering af kurset. Pressens Uddannelsesfonds ansøgningsskemaer.
Generelt:
På enkelte redaktioner findes lokale aftaler om støtte til videreuddannelse. Det kan derfor betale sig at høre hos den tillidsvalgte, før du sender din ansøgning.
(Teksten fortsætter under nyhederne)
Om Aarhus-kurset
Aarhus-kurset – også kaldet Nordisk Journalistkursus og hovedkurset – har været gennemført hvert år siden 1958 som et uafhængigt efteruddannelsestilbud til nordiske journalister for at sikre, at pressen har en indgående indsigt og netværk i Norden.
Kurset støttes af Nordisk Ministerråd men betales primært af deltagernes kursusafgift på 35.000 DKK samt af direkte støtte fra nationale presseorganisationer til deltagerne. Denne støtte skal deltagerne selv søge.
Flere nordiske lande tilbyder via fagforbund og udgiverforeninger støtte til kurset – undersøg selv disse muligheder – spørg evt. tidligere deltagere om råd.
Beskrivelse af det kommende seminar inkl. diverse workshop: