Carsten Egevang er forsker i arktisk biologi og prisvindende fotograf. Han brænder for at formidle fangerkulturen og vise klimaændringernes effekt på dyrearter og lokalbefolkning. Carsten optræder på NJC-kurset ”Arktis – midt i verden”
Af John Frølich
Man kan ikke undgå at blive påvirket, når danske Carsten Egevang fortæller og viser sine billeder fra Grønland. De er sort-hvide, knivskarpe og flere af dem går lige i mellemgulvet.
Som billedet af en fanger på sæljagt, der forsigtigt går på kanten af is og det åbne hav. Over hans hoved ses skydeteltet, som bruges, når man skal liste sig ind på sælen i sneen. Fangerens tøvende fod viser, hvor farlig en færd han er på.
Eller billedet af fangeren, der netop har skudt en kæmpestor isbjørn, og nu er på vej hjem med sit bytte. Bjørnens labber hænger ud over slædens kant. *Kongen af Arktis* stirrer slapt og livløst. Fangeren med solbriller afslører ingen følelser. Han har bare gjort sit arbejde på en heldig dag.
54-årige Carsten Egevang er uddannet biolog fra Københavns Universitet. Her tog han en ph.d.-grad i biologi i 2010. Under studierne interesserede han sig for arktiske havfugle og han udførte feltarbejde i Grønland. Senere var han forskningsleder på et banebrydende studie, der som det første kortlagde havternens træk-ruter. Det gav ham hædrende omtale i førende videnskabelige tidsskrifter.

Foto: Nicholas Jones
Som fotograf er han selvudlært, og han begyndte med at fokusere på fugleliv i Grønland. Han ville først og fremmest dokumentere sin forskning. Senere blev fotografi hans passion, og han fandt ud af, at det virkeligt interessante ligger i forbindelsen og samspillet mellem mennesker og dyr i det arktiske miljø.
Det lykkedes for ham i en grad, så han er blevet præmieret i flere internationale fotokonkurrencer. Han har bl.a. været kategorivinder i BBC’s ”Wildlife Photographer of the Year” (2009)
”Lige nu er det vigtigere end nogen sinde at fortælle historien om fangerne og naturen i Grønland”, siger Carsten Egevang.
”Klimaforandringerne ændrer hele fundamentet. Havisen svinder ind. Den kommer senere og forsvinder tidligere. Havisen bestemmer, hvor dyrere er. Isbjørnen lever på havisen. Derfor er det vigtigt at dokumentere fangerkulturen, men vi endnu har den”.
Hvordan får man adgang til de små bygder og fangersamfund?
”Det handler om have tid – at opbygge tillid og tage chancen, når den er der”, siger Carsten Egevang.
Han fortæller, at han igen og igen vender tilbage til de samme små bygder på den grønlandske østkyst. Især i den isolerede by, Scoresbysund, der ligger ved verdens største fjord, har han opbygget et stærkt netværk.
”Det handler om at opbygge så stor en tillid, at man bliver inviteret med på jagt, og når det sker, så smider man alt andet og tager afsted. Man skal have tid, opbygge tillid og have den fornødne ydmyghed”, fortæller han.
Carsten Egevang holder foredrag og viser sine billeder på NJC-kurset ”Arktis – midt i verden”.