NJC arrangerer til efteråret er nyt grundkursus for nordiske journalister, som vil dække forsvar og sikkerhed. Mange faktorer gør det relevant for journalister i Norden at stille skarpt på dækningen af forsvarsområdet, mener kursusleder og chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen.
Af Kristoffer Dahl Sørensen
I mange år op igennem 00’erne og 10’erne ønskede Finland, Norge og Sverige et tættere forsvarssamarbejde i Norden. Danmark var derimod forslæbende og prioriterede i stedet kræfterne på forsvarsområdet sammen med USA og Storbritannien.
I dag er situationen en anden. Ruslands krig i Ukraine, Finland og Sveriges nylige medlemskab i NATO og genvalget af Trump i USA har styrket vigtigheden af det nordiske forsvarssamarbejde, og Norden er i høj grad tilbage på den sikkerhedspolitiske dagsorden, konstaterer en nylig analyse fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Journalist og chefredaktør på det danske forsvarsmedie OLFI, Peter Ernstved Rasmussen, har dækket forsvaret i Danmark i over 15 år og udkom sidste år med bogen Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra. Han har også bemærket, at appetitten i Norden på at styrke forsvarssamarbejdet i modsætning til tidligere er stor.
”Der har været mange drømme om at styrke forsvarssamarbejdet i Norden, men det er altid strandet ved, at vi trods vores ligheder har haft egne nationale interesser. Norge var medlem af NATO, men ikke EU. Finland var medlem af EU, men ikke NATO. Det samme var Sverige, mens Danmark både var medlem af NATO og EU”, siger han og vurderer, at de nordiske lande i høj grad kan støtte hinanden og accelerere oprustningen i fællesskab.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at se et mere styrket nordisk samarbejde – både økonomisk, militært og materielmæssigt og en større integration af landenes styrker.”
Sammen med Anna Maris leder Peter Ernstved Rasmussen kurset Nordisk forsvar – oprustning for journalister, som NJC arrangerer og afvikler mellem den 20. – 24. oktober 2025 i København.
Stofområde med mange facetter
Alle nordiske lande opfylder i dag NATO’s målsætning om at bruge to procent af bnp på forsvaret, og Norden kan producere meget af det militære isenkram, som europæisk forsvar har brug for, nævner Peter Ernstved Rasmussen og tilføjer, at Danmark for eksempel har købt infanterikampkøretøjer fra Sverige, pansrede mandskabsvogne fra Finland og missiler fra Norge.
Derudover er nye kampuniformer fra en norsk producent i gang med at blive leveret til soldater i de nordiske lande from mod sommeren 2025. Kampuniformerne er det første eksempel på et fællesnordisk forsvarsindkøb, og i de kommende år er det sandsynligt, at tropper i nordiske lande skal aftjene værnepligt i andre nordiske lande, vurderer Peter Ernstved Rasmussen.
”I Danmark har vi ikke soldater, der kan betjene jordbaseret luftforsvarssystemer. Det skal vi lære af andre, og hele strukturen skal opbygges fra bunden. Det er noget både Sverige, Norge og Finland har erfaringer med. Hvad vil være mere naturligt end at sende danske værnepligtige til Finland, Norge eller Sverige?” siger Peter Ernstved Rasmussen og glæder sig over, at medier og journalister mere end førhen prioriterer forsvarsstoffet for at sikre en kritisk og grundig dækning.
”Efter Ruslands invasion i Ukraine er der kommet en bred forståelse blandt medier, politikere og befolkning om, at forsvar og sikkerhedspolitik ikke kun afgrænser sig til det militære område, men også spiller ind i forhold til vores energiforsyning, klimapolitik og sundhedsberedskab – det er alt sammen sikkerhedspolitik.”
Mere information og tilmelding til kurset ’Nordisk forsvar – oprustning for journalister’ her.
