Med valget af Donald Trump som præsident i USA er den internationale verdensorden forandret for altid. USA gør tilnærmelser til Rusland og truer med at overtage kontrol og ejerskab over Grønland ved både økonomisk og militær pression. Allierede får verbale tæsk, tidligere fjender bliver gjort til venner, og Ukraines fremtid balancerer usikkert mellem øst og vest med udsigt til en ugunstig fredsplan.
Vi kan i Vesten ikke længere tage den amerikanske sikkerhedsparaply for givet, og derfor er Europa gået i gang med den største oprustning siden afslutningen af Anden Verdenskrig. Sverige og Finland er blevet medlemmer af NATO, og overalt i Norden er oprustning og støtte til Ukraine blevet højeste politiske prioritet. De nordiske regeringer tager løbende initiativer for at styrke det fællesnordiske militære samarbejde i NORDEFCO, og i et styrket Europa kommer Norden til at opleve et stadigt tættere forsvarssamarbejde.
I Danmark har et bredt flertal i Folketinget frem mod 2033 afsat ekstra 320 mia. kr. til militær genoprustning, og forsvarschefen har fået frie hænder til at købe våben, ammunition og militært isenkram ved direkte tildeling uden om de normale udbudsregler i EU. Den nye verdensorden og regeringernes fokus på forsvars- og sikkerhedspolitik kommer til at påvirke de nordiske landes befolkninger. Økonomisk vil oprustningen påvirke de nordiske velfærdssamfund, ligesom forsvars- og sikkerhedspolitik vil have direkte indflydelse på den politiske udvikling indenfor klima, energi, social, sundhed og grøn omstilling.
Den nye verdensorden stiller nye krav til både medier og journalister, der kritisk skal dække den massive oprustning og holde et vågent øje med, hvordan de mange milliarder anvendes. Samtidig skal det nye sikkerhedsaspektet integreres i den løbende journalistik og nyhedsdækning. Er vi klar til det? Ikke umiddelbart, og lad os være ærlige. Mange kolleger kender ikke forskel på et kompagni og en bataljon. Efter mere end 30 år med solskin trækker mørke skyer sig sammen over Europa. Det kræver en oprustning og opkvalificering i medierne, som selv skal opbygge et journalistisk beredskab til at dække forsvars- og sikkerhedspolitik på en helt anden måde, end det er foregået siden Berlinmurens fald i 1989.
• Hvordan udvikler vi den kritiske tilgang til anvendelse af milliarder af skattekroner til militæret over de kommende år?
• Hvordan bliver vi bedre til at dække udviklingen og bedre til at rapportere om hybridkrig og latente trusler?
• Hvordan inddrages borgerne langt mere i debatten om forsvar og sikkerhed?
• Forsvaret af Norden skal nu koordineres langt tættere, end vi er vant til. Fælles planlægning af øvelser og uddannelse, fælles indkøb og produktion af militært udstyr kan komme på tale. Hvor langt er man i denne udvikling, og hvor er de store udfordringer?
På dette grundkursus i nordisk forsvar og sikkerhed får du en grundlæggende viden om forsvarets militære organisering i de tre værn (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet) og overordnede struktur. Du får indblik i det civile beredskab og i forsvarsindustrien i de nordiske lande. Du lærer om kritisk infrastruktur og de nordiske efterretningstjenester. Der vil så vidt mulig indgå besøg på et eller flere af forsvarets tjenestesteder, Officersskolen, Forsvarets Efterretningstjeneste o.lign.
Kurset udbydes i Norden, der vil være kolleger fra de øvrige nordiske lande – og du får som bonus et særligt nordisk perspektiv på forsvar og sikkerhed.
Kursusledere:
Peter Ernstved Rasmussen er stifter af og redaktør på forsvarsmediet OLFI. Han har en fortid som reserveofficer i Den Kgl. Livgarde, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense og har bl.a. arbejdet otte år på Jyllands-Posten. Han har deltaget på Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Kursus (SIKU) og er Marshall Memorial Fellow gennem the German Marshall Fund of the U.S. På Radio IIII er han vært på ”Frontlinjen”, og i 2024 udgav han bogen ”Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra”.
Anna Maris er journalist og rektor ved Litorina folkhögskola i Karlskrona. Hun har en lang karriere bag sig inden for journalistik og medieudvikling og har arbejdet med forsvar og sikkerhed som en vigtig del af sit arbejde. Hun har tidligere været kursusleder på Medieinstituttet Fojo, chefredaktør på Resource Publishing i Storbritannien samt programudviklingschef på Sveriges Radio P4 i Kristianstad.
Praktisk information:
Pris: 28.000 DKK inkl. moms.
Danske journalister kan få støtte fra Mediernes Efteruddannelse.
Svenske journalister kan løbende søge støtte hos SJF, der dækker hele kursusafgiften. Proceduren er, at du først søger kurset hos NJC. Derefter får du besked fra NJC, hvis du bliver optaget på kurset, hvorefter du søger om stipendiet hos SJF.
Norske journalister kan søge STUPstipend, frist 1. maj, 1. september og 1. november 2025.
Finske journalister kan søge stipendier hos Jokes Foundation mellem den 11. april – 9. maj. Finske journalister hos Yle kan også søge stipendier hos KOURA af to omgange: fra 1. – 31. marts og fra 1. oktober -31. oktober 2025.
Prisen inkluderer:
• Hotelophold i enkeltværelse inkl. morgenmad
• Al lokal transport i forbindelse med kursusprogrammet
• Lunsj alle kursusdage
Følgende er ikke inkluderet:
• Rejser til/fra København
• Rejseforsikring
Om afbud
Melder du afbud tidligere end 6 uger før kursets start, opkræver vi en administrationsafgift på DKK 1.000. Ved afbud senere end 6 uger før start, opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris. Private forbrugere – dvs. hvis du selv og ikke din arbejdsgiver skal betale kursusgebyret – har 14 dages fortrydelsesret jfr. Forbrugeraftaleloven – regnet fra den dag, du modtager mail om, at du er optaget. Aflyser Nordisk Journalistcenter kurset – uanset af hvilken årsag – får du naturligvis det fulde kursusgebyr retur.
Spørgsmål om kursusindholdet
John Frølich, centerchef, NJC
Mob: +45 20 950 945
E-post: jf2@dmjx.dk
Kirstine Ottesen, projektkoordinator, NJC
Mob: +45 21 37 03 39
E-post: kio@dmjx.dk
