Færøerne og Grønland bør være ligestillet i Nordisk Råd som fuldgyldige medlemmer. Det er budskabet fra Island og Danmark på Nordisk Råds 76. session, hvor der er enighed om at forny Helsingforsaftalen. Hallgrímur Indriðaso, journalist på den islandske publice-service-station RUV, rapporterer for NJC fra Reykjavik.
Af Hallgrímur Indriðason
Nordisk Råd blev enstemmigt enige på sessionens sidste dag i Reykjavik om at opdatere og forny Helsingforsaftalen, som er grundloven for det nordiske samarbejde.
Hovedpunktet i diskussionerne er, at artikler om forsvar og sikkerhed nu skal inkluderes i aftalen. Dette har tidligere ikke været et stort tema på Nordisk Råd møder, men Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 samt Sverige og Finlands efterfølgende NATO-medlemskab har fuldstændig ændret billedet.
Dette skaber også en mulighed for Færøerne og Grønland, som længe har ønsket at blive fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd. Ifølge aftalen, som den ser ud nu, kan kun suveræne lande være fuldgyldige medlemmer.
Samarbejde sat på prøve
Grønland og Færøerne har hidtil fået to af Danmarks 20 pladser i rådet. De har kunnet deltage i de fleste af rådets komiteer, men er ikke automatisk blevet inviteret med til ministermøderne. Dette har skabt vrede og sat tålmodigheden på prøve. I maj måned, da ministrene ikke blev inviteret med til sommermødet for de nordiske statsministre, trak Grønland sig helt fra det nordiske samarbejde. Også på denne uges session vakte det undren, da hverken Grønland eller Færøerne deltog i et møde med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
“Krigen i Ukraine påvirker os alle. Den har ændret sikkerhedssituationen globalt, i Europa og i den arktiske region. En af vores primære diskussioner i disse dage er naturligvis sikkerhed og forsvar, og alle lande bør være med rundt om bordet, når vi har den diskussion,” sagde den danske statsminister Mette Frederiksen efter mødet i Reykjavik.
Island og Danmark støtter nu de to landes krav om fuldgyldig medlemsskab, mens de andre nordiske lande er mere modvillige. Åland, som er en selvstyrende øgruppe i Norden, har hidtil ikke haft samme krav om medlemsskab, men vil blive omfattet af eventuel ny bestemmelse i Helsingforsaftalen.
Første skridt er en kommission
En særlig komité for opdateringen af Helsingforsaftalen har diskuteret disse spørgsmål grundigt, og fra denne komité kom et forslag, som samlede flertal. Ifølge forslaget beder Nordisk Råd nu regeringerne om at udnævne en nordisk kommission, som skal udarbejde konkrete ændringsforslag til en opdateret version af Helsingforsaftalen. Den nye version bliver derpå sendt til behandling i landene, og regeringerne vil derefter via Nordisk Ministerråd give et samlet svar til Nordisk Råd.
Når det gælder medlemskabet for Grønland, Færøerne og Åland, blev der foreslået to versioner:
- at deltagelsen i det nordiske samarbejde bygger på ligestilling mellem landene, og at Grønlands, Færøernes og Ålands deltagelse i det nordiske samarbejde reflekterer udviklingen i de selvstyrede lande og giver fleksibilitet til at imødekomme forskelle og fremtidig udvikling
eller
- regeringerne i de nordiske landene undersøger hvordan Helsingforsaftalen kan ændres for at muliggøre en styrket deltagelse i det nordiske samarbejde for Grønland, Færøerne og Åland, under hensyn til det retslige rammeværk, som regulerer forholdet mellem Danmark, Færøerne og henholdsvis Grønland, Finland og Åland.
Dette var et kompromisforslag, men det var nok til at forslaget blev enstemmigt vedtaget på Nordisk Råds 76. session i Reykjavik. Nu afhænger alt af, hvad de nordiske regeringer vil gøre med det.
Læs også: Arbejdsgruppe: Sikkerhedspolitik bør inkluderes i Helsingforsaftalen
