Finland er en del af Norden, men adskiller sig på flere måder fra de andre nordiske lande. Landets geopolitiske placering, NATO-medlemskab og en præsident, der er meget aktiv i udenrigspolitik, Alexander Stubb, har ikke uden grund givet Finland international opmærksomhed.
På dette kursus dykker vi ned i Finlands nye rolle i Norden og landets betydning for det nordiske samarbejde.
En væsentlig forklaring på Finlands position er den over 1.300 km lange grænse til Rusland. Finlands grænseværn står til at modtage flere midler fra EU i de kommende år, og grænsen har nu været totalt lukket i omkring to år på grund af Ruslands handlinger og hybridkrigsførelse, herunder såkaldt ”instrumentaliseret migration”. Det finske parlament har endda vedtaget en lov, som i særlige tilfælde tillader, at myndighederne kan afvise asylansøgere ved grænsen til Rusland og straks sende dem tilbage uden asylbehandling. Et brud med grundlæggende rettigheder inden for international og europæisk flygtningeret.
Finlands forsvar er i en helt anden liga end f.eks. det danske forsvar. Finlands forsvar blev aldrig slidt ned, som det skete i mange andre europæiske og nordiske lande. I dag er den finske hær en af de stærkeste i EU. Landet har en reserve på næsten 900.000 mand, Danmark har 43.000. Finland har over 600 pansrede køretøjer af forskellige typer, sammenlignet med Danmarks cirka 40. Hvordan og hvorfor har Finland investeret så meget i forsvaret – selv efter 1990’erne? Hvad kan vi lære af det finske forsvar? Vil Finland påtage sig rollen som leder af NATO’s nordlige flanke?
I dag dominerer sikkerhedstrusler hele den offentlige debat i Finland. Det betyder, at næsten enhver ny beslutning retfærdiggøres med øget sikkerhed, hvilket kan gøre kritisk dækning og diskussion vanskelig. Der har altid været en bred politisk enighed om Finlands sikkerheds- og udenrigspolitik. De store stigninger i forsvarsudgifterne sætter nu dette på prøve. Kan enigheden opretholdes selv i en situation, hvor fem procent af BNP skal gå til forsvarsudgifter?
Kurset foregår i Helsingfors med besøg ved østgrænsen. På kurset kommer vi ind på nogle af Finlands aktuelle indenrigspolitiske problemstillinger, herunder:
• Velfærdspolitikken nåede til Finland senere end i de andre nordiske lande. Højdepunktet kom i 1980’erne – men i 1990’erne satte en dyb økonomisk krise udviklingen i stå. Denne krise er man aldrig helt kommet over. Finland har reelt ikke haft økonomisk vækst i næsten 20 år.
• Den finske skole og uddannelsessystemet har været en af landets styrker. Nu er Finland ikke længere i toppen af PISA, og de socioøkonomiske forskelle mellem eleverne afspejles tydeligt.
• Finland er et officielt tosproget land – svensk er det andet nationalsprog. Finlandssvenskere udgør omkring fem procent af befolkningen, men har stærk autonomi med et svensksproget skolesystem fra børnehave til universitet. Hvordan ser finlandssvenskernes fremtid ud?
Dette får du med hjem fra kurset:
• Kurset giver indblik i og viden om Finland samt værktøjer til at forstå fremtidens nordiske forsvarssamarbejde, som er under stærk forandring nu alle nordiske lande er med i NATO. Forsvaret af Norden skal koordineres langt tættere. Dvs. fælles planlægning af øvelser og uddannelse, fælles indkøb og produktion af militært udstyr er på dagsordenen.
• Svar på, hvordan vi som medier og journalister bliver bedre til at dække udviklingen og bedre til at rapportere om hybridkrig og latente trusler.
• Bud på, hvordan vi bevarer den kritiske tilgang til oprustning og anvendelse af milliarder af skattekroner til militæret over de kommende år. Hvordan inddrages borgerne mere i debatten om forsvar og sikkerhed?
• Kurset omfatter besøg i Rigsdagen og en udflugt til grænsebyen Villmanstrand, som tidligere var meget besøgt af russiske turister og nu oplever et stort indtægtstab.
• Vi møder forsvars- og sikkerhedseksperter, politikere, forfattere og journalister.
• Vi får undervejs også tid til at opleve hovedstaden Helsingfors og komme tæt på den finske kultur og saunatradition.
Et udvalg af forelæsere på kurset (TBC)
• Professor Henrik Meinander om Finlands historiske baggrund
• Direktør for Institut for Udenrigspolitik Hiski Haukkala om Finlands udenrigs- og sikkerhedspolitik
• Docent Ilmari Käihkö om Finlands forsvar i en ny situation
• Professor Johan Strang om, hvordan Finland adskiller sig fra Skandinavien
• Kommandør Jaakko Olli om bevogtning af Finlands østgrænse
• Yles tidligere administrerende direktør Merja Ylä-Anttila om medielandskabet og udfordringerne
• Forfatter Sirpa Kähkönen om finnernes mentale landskab
Kursusledere:
Susanna Ginman, opinionsredaktør og lederskribent på Hufvudstadsbladet, den største svensksprogede avis i Finland, siden 2012. Før det arbejdede hun blandt andet som redaktionschef og chef med ansvar for politik og økonomi på Yle, Finlands public service broadcaster.
Tommy Westerlund, journalist, lederskribent og tidl. chefredaktør på Hufvudstadsbladet og for avisen Västra Nyland.
Praktisk information
Pris: 30.000 DKK inkl. moms.
Danske journalister kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond ved at søge kurset gennem Mediernes Efteruddannelse.
Svenske journalister har mulighed for at få et stipendium, der dækker hele kursusafgiften, gennem SJF. Du skal først søge optagelse på kurset hos NJC. Når/hvis du godkendes her, kan du så søge stipendium fra SJF.
Norske journalister kan i 2025 søge STUPstipend med følgende frister: 1. februar, 1. maj, 1. september og 1. november.
Finske journalister kan søge forårets stipendier hos Jokes Foundation mellem 27. oktober til 21. november 2025. Finske journalister hos Yle kan også søge stipendier hos KOURA af to omgange: fra 1. – 31. marts og fra 1. oktober -31. oktober 2025.
Inkluderet i kursusprisen:
• Hotelophold i enkeltværelse inkl. morgenmad, fem overnatninger med ankomst søndag 12. april 2026
• Frokost alle kursusdage
• Velkomst- og afskedsmiddag
Følgende er ikke inkluderet:
• Transport til/fra Helsingfors
• Rejseforsikring
• Visse aftensmåltider
Om afbud
Melder du afbud tidligere end 6 uger før kursets start, opkræver vi en administrationsafgift på DKK 1.000. Ved afbud senere end 6 uger før start, opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris. Private forbrugere – dvs. hvis du selv og ikke din arbejdsgiver skal betale kursusgebyret – har 14 dages fortrydelsesret jfr. Forbrugeraftaleloven – regnet fra den dag, du modtager mail om, at du er optaget. Aflyser Nordisk Journalistcenter kurset – uanset af hvilken årsag – får du naturligvis det fulde kursusgebyr retur.
Spørgsmål om kursusindholdet
John Frølich, centerchef, NJC
Mob: +45 20 950 945
E-post: jf2@dmjx.dk
Kristoffer Dahl Sørensen, projektkoordinator, NJC
Mob: +45 21 75 55 96
E-post: kds@dmjx.dk
