En russisk TV-legende kom forbi Almedalen

Almedalsveckan, 2019: Vladimir Pozner, Anna-Lena Laurén, Anna Rudels og Leif Lønsman. Fotograf Matts Lindqvist

Russerne beundrer de nordiske landes livskvalitet og den folkelige deltagelse i demokratiet, fortæller Vladimir Pozner, russisk TV-vært.

Af John Frølich

Vladimir Pozner er for mange et journalistisk fyrtårn og en vaskeægte TV-legende. I Rusland følges hans talkshow og dokumentarprogrammer af millioner af seerne på den landsdækkende Channel One. Han har interviewet et hav af prominente politikere og statsledere, og han har ved flere lejligheder vendt sig direkte mod præsident Putin. Men i Norden er Pozner en fuldstændig ukendt person, og ingen public service-kanaler har transmitteret hans udsendelser.

Senest har han med stor succes produceret en række dokumentarudsendelser om de nordiske lande Danmark, Norge, Sverige og Finland. I alt 12 timers rejsereportager bragt i såkaldt ’late prime time’ i Rusland og med ratings, der ville gøre enhver TV-producent grøn af misundelse.

”Millioner af russere fulgte serien og vi har fået tusindvis af positive reaktioner”, fortæller Pozner.

”Oven på den respons havde jeg forventet at blive kontaktet af en eller flere af de nordiske TV-kanaler, så også seerne her kunne følge med, men det skete ikke. Ikke en af kanalerne kontaktede os,” fortæller Pozner.

LIVE: Debatten fra Almedalen

45 minutter, der belyser forholdet til Rusland, nyhedsmediernes dækning af Rusland og hvordan den kan forbedres.
Moderator er den kendte, svenske TV-journalist Sharon Jåma

(artiklen fortsætter efter videoen) 

Facts and fiction – Russian media about the Nordics and vice versa

LIVE from Almedalsveckan in Sweden:How does Russian news report about the Nordic countries? And how does Nordic news report about Russia?Find out more during our discussion with Vladimir Pozner, Познер Online, Anna-Lena Laurén, foreign correspondent for Dagens Nyheter and Hbl – Hufvudstadsbladet, Anna Rudels, Svenska institutet and Leif Lönsmann, NJC – Nordisk Journalistcenter.

Slået op af The Nordic Council of Ministers and The Nordic Council i Mandag den 1. juli 2019

 

Debat om nordisk/russisk mediedækning

I debatten under Almedalsveckan i juli deltog, foruden Pozner, den finske journalist Ann-Lena Laurén, korrespondent for finske Hufvudstadsbladet og svenske Dagens Nyheter. Desuden Anna Rudels, kommunikationschef for Svenska institutet og Leif Lønsmann, senior advisor på Nordisk Journalistcenter, NJC. Debatmødet var arrangeret af Nordisk Ministerråd.

Leif Lønsmann fremlagde NJC’s nye rapport med titlen ”Russia in Nordic News Media. Coverage of Nordic Countries in News Media of Russia”.

Rapporten fastslår, at Rusland i samtlige nordiske lande dækkes som et fjendtligsindet land. At tonen i nyhedsdækningen i 2018 var grundlæggende negativ og præget af mistro til Ruslands og til præsident Putins motiver og handlinger.

Vladimir Pozner kaldte rapporten ”særdeles interessant” og ”opsigtsvækkende”, men hovedkonklusionerne kom ikke bag på ham.

Af en eller anden grund er Sverige tilsyneladende det mest russisk-skeptiske land



         – Vladimir Pozner

”Af en eller anden grund er Sverige tilsyneladende det mest russisk-skeptiske land”, sagde Pozner.

Han refererede til en EU-undersøgelse, der viser, at 78 pct. ar svenskerne er skeptiske over for Rusland, mens EU-gennemsnittet ligger på 61 pct. I modsætning hertil er den generelle holdning i Rusland temmelig positiv over for de nordiske lande, mener Pozner. Norden står for høj livskvalitet, høj levestandard og et bredt funderet demokrati. Noget, som russerne generelt misunder.

Finske Ann-Lena Laurén understregede behovet for flere nordiske korrespondenter i Rusland og for, at medierne går i dybden med egne historier om Rusland – herunder historier om almindelige russere, fjernt fra Moskva og Kreml. Hendes egne erfaringer viser, at det også er de historier, der er de mest populære hos hendes nordiske læsere.

Mere:
Download hele undersøgelsen:

 

Live: Debat fra Almedalen

Se den fulde og meget livlige debat ”Live från Almedalen” – 45 minutter, der belyser forholdet til Rusland, nyhedsmediernes dækning af Rusland og hvordan den kan forbedres. Moderator er den kendte, svenske TV-journalist Sharon Jåma.

Facts and fiction – Russian media about the Nordics and vice versa

LIVE from Almedalsveckan in Sweden:How does Russian news report about the Nordic countries? And how does Nordic news report about Russia?Find out more during our discussion with Vladimir Pozner, Познер Online, Anna-Lena Laurén, foreign correspondent for Dagens Nyheter and Hbl – Hufvudstadsbladet, Anna Rudels, Svenska institutet and Leif Lönsmann, NJC – Nordisk Journalistcenter.

Slået op af The Nordic Council of Ministers and The Nordic Council i Mandag den 1. juli 2019

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *