De grønlandske medier kæmper en brav kamp med valgdækningen, men selvstændighedsdebatten skygger for andre lige så væsentlige emner, mener Jørgen Chemnitz, fotograf, skribent og kursusleder på NJC’s kurser i Grønland.
Af Kirstine Ottesen
Når der den 11. marts er valg til det grønlandske parlament, Inatsisartut, sker det i kølvandet på længere tids massiv international opmærksomhed. Både fra den amerikanske præsident og fra en dokumentar fra Danmarks Radio, om Grønlands forhold til Danmark, der efterfølgende blev afpubliceret.
Opmærksomheden mærkes i Nuuk på antallet af udenlandske journalister, lyder det fra Jørgen Chemnitz, der er født og bor i Nuuk. Han er fotograf, filmproducent og skribent og desuden kursusleder på NJC’s kurser i Grønland.
”Vi er omgivet af mere opmærksomhed end nogensinde før. Forleden overhørte jeg en udenlandsk journalist tale med to yngre kvinder på gaden til en voxpop. Det var en længere forhandling, men de ville ikke være med. Nogle meter længere nede ad vejen hørte jeg dem grine af, at en journalist fra et andet land ville tale med dem. Vores folkesjæl i Grønland er mere konfliktsky og ikke så ekstrovert, og det passer dårligt med journalistikkens væsen.”
En brav kamp
Situationen for grønlandske medier kan ifølge Jørgen Chemnitz kort fortalt opsummeres i to punkter: Medierne mangler både økonomiske midler og journalistisk arbejdskraft. Mange uddannede grønlandske journalister ønsker for eksempel ikke at arbejde med journalistik, men vil hellere have det, Jørgen Chemnitz kalder et ’9-16-job’ i et ministerium med bedre løn.
”Under de forudsætninger de har med begrænsede økonomiske midler og få journalistiske kræfter, synes jeg, de grønlandske journalister kæmper en brav kamp for at gøre det ordentligt. Også under valgdækningen,” siger han.
”For eksempel drøner KNR rundt i fire forskellige byer på vestkysten og laver politiske debatter. Det i sig selv er helt sindssygt dyrt og ville være et dræn i enhver pengekasse. Så hatten af for det.”
Flere ting i fokus
Til gengæld ville han ønske, at grønlandske journalister også fokuserede på andet end debatten om Grønlands selvstændighed.
”Det vigtigste på godt og ondt er selvstændighedsdebatten, men den skygger for mange andre ting, som jeg mener er vanvittigt vigtige. Grundskolen i Grønland klæder ikke børnene ordentligt på til at gå videre i tilværelsen, for eksempel i forhold til at lære sprog. Sundhedsvæsenet er tæt på et kollaps, en bekendt med stærke rygsmerter kunne ikke få en tid hos lægen. Selvstændighedsdebatten blokerer for andre ting i Grønland, som er væsentlige og som ikke får nok fokus.”
For nordiske journalister, der skal dække Grønland, er der ifølge Jørgen Chemnitz to tilgange til at lære mere om landet. Den ene handler om at forstå landet ud fra aktuelle emner inden for geopolitik og sikkerhedspolitik.
”Mit bidrag som kursusleder er mere den bløde pakke. At give en fornemmelse af den grønlandske folkesjæl. På kurset skal man møde nogle unge studerende på gymnasiet, se noget grønlandsk kunst og opleve den grønlandske historie på et museum. Begge tilgange er vigtige, det er ikke et enten eller.”
