Færøerne skal til både lagtings- og folketingsvalg i marts efter et sammenbrud i regeringssamarbejdet. Mens økonomiske reformer fylder meget i valgkampen, kan resultatet få mærkbare konsekvenser for den nye historiske lov om fri abort og den færøske fiskeriaftale med Rusland.
Af Nils Søholt Foged
Med blot én dags mellemrum blev der i februar udskrevet både dansk folketingsvalg og færøsk lagtingsvalg, som begge finder sted i slutningen af marts.
“Tilliden mellem regeringspartierne har grundlæggende ikke været til stede,” udtalte lagmanden Aksel V. Johannesen fra det socialdemokratiske Javnaðarflokkurin om årsagen til valgudskrivelsen.
Uenigheden blandt de tre regeringspartier handler om en forhøjelse af pensionsalderen, som den liberale regeringspartner Framsókn (Fremskridt) havde stillet som modkrav for at støtte byggeriet af en ny undersøisk tunnel til det sydlige Færøerne. Det er et dyrt projekt, da tunnelen med sine op til 25 km vil blive verdens længste af sin slags. Aksel V. Johannesen lykkedes med en manøvre, så tunnelbyggeriet blev godkendt, før pensionsforslaget nåede at vælte regeringssamarbejdet.
Meningsmålingerne tyder på, at Færøerne får en borgerlig regering, som vil erstatte den nuværende centrum-venstre regering. Dobbeltvalget er en oplagt mulighed for at dykke ned i tre store dagsordner af international interesse.
Bred enighed om øget færøsk selvstændighed
Der hersker bred enighed i det færøske Lagting om at arbejde for øget færøsk selvstændighed. Det borgerlige Sambandsflokkurin er det eneste parti i Lagtinget, der aktivt og principielt går ind for at bevare det nuværende rigsfællesskab med Danmark. De øvrige fem partier i Lagtinget ønsker i varierende grad større selvstændighed. Forskellene imellem dem består primært i tempo og form.
Heini í Skorini er lektor i international politik ved Færøernes Universitet, skriver i internationale medier og tidsskrifter og medvært på podcasten Rigsfællesskabet. Ifølge ham vil man stadig have en tæt tilknytning til Danmark:
“Selvstændighed handler ikke nødvendigvis om at vinke farvel til rigsfællesskabet. Det handler om at etablere en selvstændig stat og indgå i en anden form for samarbejde med Danmark fx en såkaldt free association-aftale,” siger Heini í Skorini.
Siden færingerne fik et wake-up call, da forhandlingerne med den danske regering brød sammen i 2000, har de arbejdet for fortsat større økonomisk uafhængighed. I modsætning til Grønland, hvor kandidaterne ved folketingsvalget plæderer for øget dansk økonomisk støtte, ønsker man på Færøerne at opnå gradvist øget selvstændighed ved at frigøre sig fra danske midler.
På Færøerne handler det om at gøre sig fri af danske penge. Regeringen betragter det som en sejr, hvis man kommer af med danske penge -Heini í Skorini.

Fiskerihavn i Fuglafjordur. Færøerne har haft et stort behov for arbejdskraft på Færøerne, specielt inden for fiskeindustrien. Foto: Shutterstock
“På Færøerne handler det om at gøre sig fri af danske penge. Regeringen betragter det som en sejr, hvis man kommer af med danske penge,” siger Heini í Skorini.
Ifølge ham er selvstændighedsspørgsmålet blevet påvirket overraskende lidt af den geopolitiske udvikling og Grønlandskrisen.
“Selvstændighed handler i høj grad om pragmatiske og økonomiske hensyn. Hovedargumentet for at blive en selvstændig stat er at få adgang til at blive medlem af internationale organisationer og få nogle udenrigspolitiske beføjelser, som kun suveræne stater har. Statsdannelse ville gøre det nemmere at få flere frihandelsaftaler og bedre markedsadgang i verden.”
Den usikre sikkerhedssituation, som Trump-regeringen har skabt, kan dog alligevel spille en rolle for de fremtidige forhandlinger mellem Færøerne og Danmark.
Heini í Skorini forklarer:
“Den geopolitiske situation har sat tingene på pause. Måske er tiden ikke til at forhandle selvstændighed med Danmark, nu hvor Danmark har så travlt med at forsvare kongerigets territorielle integritet. Det er ikke noget, man har sagt officielt. Men ifølge mine kilder får jeg indtrykket af, at det spiller en rolle.”
Ruslandsaftalen kører videre trods pres fra EU
Færøernes fiskeriaftale med Rusland er en gensidig byttehandel, hvor Færøerne får adgang til værdifulde torsk i Barentshavet mod at lade russiske skibe fiske blåhvilling i færøsk farvand. Trods pres fra EU og Danmark er aftalen blevet forlænget for 2026.
Aftalen er politisk sprængfarlig, men betragtes af et flertal i Lagtinget som en økonomisk nødvendighed. For at forsvare aftalen, henviser færingerne til, at Norge også har et samarbejde med Rusland om fisk. Når Færøerne bliver kritiseret af EU, handler det faktisk heller ikke om, at de bryder en juridisk regel, da de fleste fødevarer er undtaget i sanktionerne mod Rusland, men om moral og solidaritet.

Havnemolen i Tórshavn. Der er valg til både Lagtinget og det danske Folketing i marts 2026, så borgerne skal stemme to gange. Foto: Shutterstock.
Fiskeriaftalen har været debatteret meget siden Ruslands fuldskalainvasion. Heini í Skorini vurderer dog ikke, at aftalen kommer til at spille en stor rolle i valgkampen:
“Den spiller en mærkelig lille rolle i valgkampen. Lagmanden har været imod aftalen, men han har ikke haft et flertal i parlamentet bag sig, på grund af splittelse i koalitionen.”
Der er en del uenighed om, hvor store økonomiske konsekvenser det ville have for Færøerne at opsige aftalen med Rusland. Økonom og medlem af det færøske økonomiske råd Johnny Í Grótinum har tidligere udtalt til DR, at hvis fiskeriaftalen med Rusland blev ophævet, vil det være et “meget stort økonomisk chok.”
Heini í Skorini vurderer derimod ikke, at en annullering af aftalen vil være det store tab.
“Flere økonomer siger, at kigger man på tallene for, hvad russerne fisker i færøsk farvand, og forestiller sig, at de færøske fiskere fiskede herhjemme i stedet for i russisk farvand, ville vi ikke miste så meget økonomisk på det. I bred samfundsøkonomisk forstand er aftalen derfor ikke så vigtig. Men den har været meget lukrativ for nogle magtfulde særinteresser i den færøske fiskeriindustri.”
Den mest alvorlige kritik fra EU’s side handler om spionage. EU og NATO har længe været bekymrede over russiske fiskefartøjers aktiviteter nær kritisk infrastruktur, og EU har lagt pres på Færøerne for at følge Norges eksempel med havnelukninger. Dette pres førte direkte til, at Færøerne sortlistede de to store russiske rederier, Norebo og Murman Seafood, på grund af mistanke om overvågningsaktiviteter.
Abortloven – en historisk sejr på usikker grund
Fiskeriaftalen er ikke det eneste store etiske spørgsmål i færøsk politik. I december 2025 vedtog Lagtinget et historisk lovforslag om retten til fri abort frem til 12. uge. Lovforslaget træder i kraft d. 1. juli og blev stemt igennem med det snævrest mulige flertal, da 17 ud af Lagtingets 33 medlemmer stemte for.
Sammenligner man med resten af Norden, bringer det Færøerne op på siden af Danmark og Finland, mens man i Norge og Sverige i nyere tid har udvidet perioden til 18. uge. Abortloven ændrer den hidtidige, meget strenge lovgivning helt tilbage fra 1956, der kun tillod abort ved særlige forhold som voldtægt, fare for kvindens helbred eller risiko for alvorlige misdannelser hos barnet.
Den nye færøske abortlov adskiller sig fra abortlovene i resten af Norden ved, at man som sundhedspersonale kan blive fritaget for at udføre abort. Det blev tilføjet for at imødekomme en del kritik, der havde været, da lovforslaget var til behandling i Lagtinget.
Ifølge en meningsmåling fra 2025 har abortloven 57% opbakning i befolkningen. Men det er stadig en sag, der splitter. Det gælder endda internt i flere af partierne, og der er tradition for at fritstille medlemmer, når det kommer til etiske spørgsmål som dette. Ifølge Heini í Skorini er abortspørgsmålet derfor ikke noget, som den afgående regering kan regne med at hive mange stemmer hjem på ved valget.
“Der er et klart flertal for at legalisere abort. Men forslaget er sandeligt også upopulært blandt dem, der er imod. Færøerne er et konservativt land sammenlignet med resten af Norden. Man kan derfor ikke helt kalde det en vindersag for regeringen.”
Noget, der til gengæld kan blive en vindersag for de borgerlige, er udlændingepolitikken. Det vurderer Jens Christian Svabo Justinussen, lektor i samfundsvidenskab ved Færøernes Universitet. Temaet, som man har kendt i Norden og Europa i årtier, er for nylig kommet til Færøerne på grund af den nylige indvandring.
Der er et klart flertal for at legalisere abort. Men forslaget er sandeligt også upopulært blandt dem, der er imod. Færøerne er et konservativt land sammenlignet med resten af Norden. Man kan derfor ikke helt kalde det en vindersag for regeringen.
-Heini í Skorini
“Vi har haft et stort behov for arbejdskraft på Færøerne, specielt inden for fiskeindustrien. Så regeringen lavede en fast track-ordning, der gjorde det meget lettere og hurtigere for virksomheder at hente arbejdskraft til landet. Og så er der nogle, der mener, at det måske er gået lige lovligt hurtigt. Det skyldes, at der har været nogle situationer, hvor nogle af de nytilkomne har begået kriminalitet.”
De kommende regeringsforhandlinger kan derfor ende med et scenarie, hvor abortlovens største modstandere i det lille kristenkonservative parti Miðflokkurin (Centerpartiet) kommer til at blive tungen på vægtskålen i en borgerlig regering. I det tilfælde kan de måske kræve loven rullet tilbage. Hvis loven overlever, indtil den træder i kraft d. 1. juli, kan man dog ifølge Heini í Skorini regne med, at rettigheden består.
“Når det kommer til den slags værdispørgsmål, er det aldrig sket, at en lov er blevet rullet tilbage, når det først er vedtaget. Men man ved aldrig.”
Interesseret i mere? Så tilmeld dig dig til NJC-kursus: Færøerne midt i Nordatlantens stormvejr
Dato: 21. – 25. september 2026
Læs mere og tilmelding: Færøerne midt i Nordatlantens stormvejr
Fakta: De færøske partier og selvstændighed
Det færøske Lagting består af 33 mandater fordelt på seks partier. Her er deres grundholdning til rigsfællesskabet:
- Tjóðveldi (Republikanerne): Venstreorienteret. Kæmper for fuld løsrivelse og dannelsen af en færøsk republik.
- Framsókn (Fremskridt): Liberalt selvstændighedsparti. Ønsker en suveræn stat, men ofte med fokus på økonomiske reformer først.
- Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet): Ønsker at modernisere rigsfællesskabet, men prioriterer det sociale sikkerhedsnet og samarbejdet med Danmark højt.
- Fólkaflokkurin (Folkepartiet): Konservativt-liberalt. Ønsker mest mulig selvstændighed og økonomisk frigørelse fra Danmark.
- Sambandsflokkurin (Sambandspartiet): Det primære unionistiske parti. Ønsker at bevare og styrke båndene til Danmark i rigsfællesskabet.
- Miðflokkurin (Centerpartiet): Kristenkonservativt. Fokus på etiske spørgsmål (modstandere af abortloven). Er pragmatiske omkring rigsfællesskabet.