Russiske journalister risikerer at blive aktivister, når de passer deres arbejde

Barents-regionen, Klima/Miljø, Kursus, Rusland, Viden

Et besøg hos russiske demonstranter, der kæmper for at beskytte sårbar natur og lokalbefolkningens helbred, kaster lys på gråzonerne mellem aktivisme og journalistisk. NJC-kursister har besøgt det nordlige Rusland.

Af Joan Rask

“De er modige – de russiske journalisters mod gjorde stort indtryk på mig,” siger Henrik Allesson, der er freelance journalist i Syd-Sverige og skriver til aviser, nyhedsmedier og magasiner.

Han har netop deltaget i en workshop i det nordlige Rusland, der undersøgte grænserne mellem aktivisme og journalistik og samtidig så nærmere på begivenhederne i Shies. Her har myndighederne planlagt et affaldsdepot, der skal modtage ti millioner ton affald fra Moskva i de kommende 20 år. Derfor befandt Henrik Allesson sig pludselig midt ude i en kæmpestort russisk skov i et særligt naturskønt vådområde, der leverer drikkevand til hele den omkringliggende region.

Sammen med de øvrige kursister mødte Henrik Allesson demonstranter, der har slået lejr i skoven i et forsøg på at overbevise de russiske myndigheder om, at det er en dårlig ide at placere et af Ruslands største affaldsdepoter netop her. Her mødte de også nogle af de journalister, der dækker begivenhederne.

“Journalister, der skriver positivt om demonstranterne, risikerer deres fremtidige karriere, og de er udelukket fra job på masser af medier. Derudover kan de få bøder og blive mødt af retssager… Det sætter ens eget job i perspektiv. Ting, der er helt uproblematisk at gennemføre i Sverige, er en udfordring for dem,” siger Henrik Allesson.

Demonstranternes lejr i den skov, der skal rumme et gigantisk affaldsanlæg i nærheden af byen Shies. Foto: Morten Just Brandstrup

Blandt deltagerne var også Stephanie Hollender, der er dansk freelance journalist i Aarhus.

“Kurset gjorde mig mere bevidst om mine værdier, selvom jeg egentlig aldrig har været i tvivl i mit journalistiske arbejde. Alligevel blev mit eget ståsted meget tydeligere under kurset,” siger Stephanie Hollender.

Hun peger på, at nogle af de russiske journalister på nogle områder gik over stregen for eksempel i forhold til kildekritik, og at mange af de journalister, der dækker historierne fra Shies, selv er aktivister og selv kæmper for, at affaldsdepotet ikke skal opføres. Men hun forstår godt, at de får trang til at hjælpe.

“Når det, der bliver publiceret i de statskontrollerede medierne, ikke fortæller sandheden, og man som journalist føler sig uretfærdigt behandlet af statsmagten, er det klart, at de gerne vil prøve at vise et andet og for dem mere nuanceret billede,” siger Stephanie Hollender.

Hvem fortæller sandheden?

De statslige medier fortæller, at der er styr på udsivningerne fra affaldet, mens små, uafhængige medier beretter om andre affaldsdepoter, der giver massiv forurening, helbredsproblemer hos lokalbefolkning og bringer korruption og manipulation med sig. En række journalister, bloggere og mindre medier støtter åbenlyst lokalbefolkningens kamp, men hvad er de så – journalister eller aktivister?

Henrik Allesson var egentlig ikke i tvivl inden afrejsen. Aktivisme og journalistik er uforenelige størrelser, mente han, men i dag ser han flere nuancer.

“Jeg har fået åbnet øjnene for, hvordan det er at arbejde i et felt, hvor journalistik kan være en form aktivisme – og næsten er eneste mulighed for at opretholde noget, der ligner en sandhed,” siger han.

Fakta er, at blot det at skrive om begivenheder, der nævner demonstrationer og tiltag, der er er kritiske overfor myndighedernes officielle ønsker, kan udløse retssager imod den pågældende journalist og det medie, der bringer historien.

Henrik Allesson er imponeret af de unge russiske journalisters engagement og åbenhed.

“Jeg er meget inspireret af de diskussioner, vi havde. De var interesseret i at forstå den måde, vi tænker journalistik på, og det vi mente, når vi talte om objektivitet og kildekritik. De tænkte ikke på prestige, og det gjorde stort indtryk på mig, hvor ærlige diskussionerne blev,” siger han.

Stephanie Hollender peger på, at kompleksiteten i Rusland er helt anderledes end i de nordiske lande. I begyndelsen havde hun stor tillid til demonstranternes forklaringer, men de havde også en tydelig agenda og talte ikke altid sandt.

“Det, der overraskede mig mest, var, at de russiske journalister sagde, at man heller ikke kunne stole på demonstranterne – så de journalister, der dækker demonstrationerne, var bestemt ikke ukritiske,” siger hun.

Deltagerne på kurset i Syktyvkar, der var arrangeret af NJC, den russiske medieorganisation 7×7 og Barents Press Sverige, besøgte demonstranter i nærheden af Shies. Stephanie Hollender (i midten) interviewer via tolk. Foto: Barents Press Sverige

Rusland i et blødere lys

Begge de to nordiske journalister ser i dag på Rusland med nye øjne og forstår dybden af den frustration, der opstår, når myndighederne bestemmer over det, medierne bringer. Henrik Allesson fremhæver de mange bøder, som medierne idømmes via kontrolmyndigheden Roskomnadzor. Et af de medier, der deltog i workshoppen, får cirka 10 bøder om året. Nogle gange er bøderne så store, at de bliver nødt til at samle penge ind hos læserne.

“I Sverige har vi lov og orden, og hvis et medie eller en journalist lander i en retssag træder retssystemet til, men i Rusland er man overladt til sig selv. Her må man selv opbygge en slags beskyttelse, og den bliver aldrig særlig stærk… og alligevel fortsætter de med at publicere artikler i eget navn,” siger han.

Ingen af de to nordiske journalister har været i Rusland før, men de er enige om, at de gerne vil tilbage. Gerne til det samme område.

“Jeg tror, jeg kommer til at skrive om Rusland fremover. Det var en helt utrolig positiv uge. Jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå i Shies. Jeg kommer tilbage senere og håber, jeg kan fortælle historier fra det område,” siger Henrik Allesson.

Mere