Tænk, hvor glad man kan bliver, når der dukker en fysisk, gammel billedbog op og dokumenterer fortiden. Især, hvis der billeder af noget, man selv har deltaget i. Kig med her og skriv til os, hvis du er der eller vil være med på næste fællesbillede på et Aarhus-Kursus.
Af Gitte Smedemark
Patrick Holmstrom fra Yle gjorde det i 1992 – men mange har taget springet både før og efter ham. Fra først i 60’erne valgte en række nordiske mediefolk at hoppe på ideen om at udvide deres nordiske horisont og meldte sig på Journalistkursus i Aarhus. Dette er dokumenteret i en støvet gæstebog, som netop er dukket op fra gemmerne.
Fra sort hvid billeder til farver. Fra mørke jakkesæt til mønstrede sweatre. Fra frisurer som Beatles til Abba-hår. Billeder, som ikke bare dokumenterer udviklingen i branchen, men også tiden der var. For hvert kursus er der indsat et billede af holdet og så har deltagerne skrevet en lille tekst eller deres underskrift. Altså fra dengang, hvor vi havde håndskrifter – før den digitale verden tog over.
Bogen er åbenbart en gave fra det femte Nordisk Journalistkursus i april 1962. De fine optegnelser slutter i 2014. Mon du er der, eller skal du være med på fremtidens billeder af de langvarige fællesskaber, som opstår på Aarhus-kurserne?
Du kan også blive en del af fællesskabet:
AARHUS-KURSET 2019 – MED AFSTIKKER TIL RIGA

DR’s tv vært Bent Bertramsen var på holdet, som var med på det 12. nordiske journalistkursus den 3. marts 1969.












