Den hellige treenighed for succesfulde medier

Aktuelt, Journalistik,
Aske Kammer, PhD, Senior Associate Professor in Media Innovation and Director of the Center for Media and Innovation, The Danish School of Media and Journalism

“Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig.” Sådan lyder den berømte første linje i Leo Tolstojs klassiker Anna Karenina. Det samme kan (ganske forenklet) siges om nyhedsmedier i digital omstilling: De succesfulde gør det samme rigtigt, men der er tusindvis af forskellige måder af fejle på

Og hvad skal der så til for at gøre det rigtigt? Det er noget af det, vi arbejder med på kurset ‘Digital innovation i nordiske medier‘.

Her fortæller Aske Kammer, leder af Center for Medier og innovation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, lidt om, hvad kursisterne skal arbejde med på det kommende kursus:

Teknologi, forretning og indhold

De succesfulde medier er for mig at se dem, som lægger sig i krydsfeltet mellem forståelse af teknologi, forståelse af forretning og forståelse af det redaktionelle. Den enkelte medarbejder behøver ikke at mestre alle tre dimensioner – men organisationen skal have styr på dem alle, og medarbejderne skal kunne tale sammen på tværs af ekspertiser.

De tre områder, der skal dækkes, for at medier kan blive en succes.

De tre områder, der skal dækkes, for at medier kan blive en succes.

For man kan lave verdens bedste indhold – men hvis man ikke kan få det ud til sine brugere og ikke kan finde ud af at kapitalisere på det, er man lige vidt.

Man kan have helt styr på teknologien og dens muligheder – men hvis man ikke har godt indhold til sine brugere og ikke har en plan for at generere indtægter, bliver man ikke en succes.

Man kan være en haj til forretningsmodeller – men hvis man ikke har noget at sælge og ikke kan få det ud til kunderne, er det jo egentlig ligegyldigt.

Og selv hvis man excellerer i to af de tre dimensioner, kan det være for lidt.

Et godt eksempel på det er den amerikanske nyhedsapp Circa, som eksperimenterede med ”atomisering” og personalisering af nyheder. Både teknologi-forståelsen og det redaktionelle håndværk var på plads, og produktet var både innovativt og brugbart. Men forretningsmodellen fungerede ikke, og foretagendet lukkede i 2015 efter knap tre år på markedet.

Forskning i podcast-markedet

Jeg er i skrivende stund i gang med et halvstort forskningsprojekt om forretningsmodeller og fremtidsudsigter for det danske podcastmarked. Her ses den samme dynamik, som jeg har beskrevet ovenfor.

Der er mange(!) podcastere, som trods medrivende og interessant indhold aldrig kommer videre end con amore-projekter. Og så er der foretagender som eksempelvis (men ikke kun) Mediano. De har stærkt indhold med en klar value proposition til deres brugere, en god forståelse af hvad podcast-mediet kan (og hvornår det kommer til kort og skal udvides med fx YouTube-videoer), og en stram økonomistyring med fokus på forretningen.

Vejen til langtidsholdbar succes er brolagt med hårdt arbejde og en forståelse på tværs.

De er et godt eksempel på, hvordan indhold, teknologi og forretning kan gå hånd i hånd og skabe rammerne for succesfuld digital innovation i mediebranchen. De er dog også et eksempel på, at det tager tid, for Mediano startede bestemt ikke med sorte tal på bundlinjen.

Ingen hurtige løsninger

Hvis der er én ting, som forskningen i innovation, organisation og medier er enig om, er det, at der ikke er nogen mirakelkur, intet ‘quick fix’. Vejen til langtidsholdbar succes er brolagt med hårdt arbejde og en forståelse på tværs. Så hvis man har styr på både indhold, teknologi og forretning, så er man ikke desto mindre meget bedre rustet til at lykkes.