Corona-krisens aftryk på journalistikken

Journalistik under coronakrisen. Foto: Shutterstock/Videnskab.dk

Befolkningen søger mod de professionelle, troværdige medier, når krisen kradser. Dækningen af Corona-krisen i nordiske medier overgår alt, hvad vi tidligere har set – alligevel er vi formentlig kun i begyndelsen. Her kommer inspiration, tip og tricks.

Af John Frølich 

Hvad bliver konsekvenserne af corona-krisen for journalistikken? Det spørgsmål er det endnu for tidligt at svare på, men en ting er sikker: Krisen har potentiale til at blive den mest massivt dækkede, mest omtalte enkeltbegivenhed i Nordens historie.

I Norge taler man allerede om, at dækningen tilmed vil overgå 22 juli-terroren (massakren på Utøya), mens man i Danmark konstaterer, at befolkningen søger mod de professionelle, troværdige medier, når krisen for alvor kradser.

En ny megafon måling for TV2 News fortæller, at 85 pct. af danskerne følger meget mere med i nyhedsmedierne end før krisen. 59 pct. siger, at nyhedsmedierne er det vigtigste sted at få information, og 75 pct. giver udtryk for, at medierne har haft høj troværdighed under krisen.

Corona-krisen gør også medierne vigtigere end nogensinde, og det fik de lokale dagblade i Danmark til at køre en massiv kampagne under sloganet: Vi er der for dig, når du har mest brug for os.

Hvordan klarer nordiske og baltiske medier deres opgave under krisen? Det spørgsmål blev diskuteret i den første pan nordisk-baltiske debat, der blev afviklet fra Riga i denne uge. Nordisk Ministerråds kontor i Letland har taget initiativ til en række af “Nordic talks”, og deltagerne i den første var Brit Stakston (Sverige), medie strateg, Guna Spurava (Letland), UNESCO Media Literacy Chair og researcher på Tampere University, Finland og Asbjørn Slot Jørgensen (Danmark), journalist, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og kursusleder for NJC. Debatten blev faciliteret af Stefan Eriksson, direktør for Nordisk Ministerråds kontor i Letland.

Tip til corona-dækningen

De nordiske lande har håndteret corona pandemien meget forskelligt. Mens andre lukkede ned, sendte svenskerne deres børn i skole, gik til banko, handlede ind og spiste på restaurant.

Vil du vide, hvordan de andre nordiske lande agerer i kampen mod coronavirus, og præcis hvilke regler, der gælder, så har Nordisk Ministerråd samlet det hele for alle landene på et sted.

50 eksempler på undersøgende journalistik om COVID-19

Vi har allerede set talrige eksempler på gode, undersøgende corona-historier, både i Norden og i det øvrige Europa. En af de seneste afdækkede, at COVID 19 kan være kommet til os langt tidligere end først antaget. Allerede i januar vendte de første skiturister hjem med corona-symptomer i kroppen.

Det internationale netværk af undersøgende journalister Global Investigative Journalism Network har samlet deres bud på de mest inspirerende, undersøgende historier om COVID-19.

Her kan vi alle finde inspiration til vor egen dækning af krisens mange facetter. I samme omgang har GIJN interviewet de kinesiske journalister, der var frontløbere på dækningen af virussen i Kina. Og de har samlet de bedste tip her.

Sikkerheden på hjemmekontoret

For næsten alle nordiske journalister betyder krisen nu, at vi arbejder hjemmefra. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt sikkerheden på din arbejdsplads er optimal, så følger her nogle gode råd til, hvordan du kan arbejde trygt og sikkert – inden for hjemmets fire vægge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *