Analyse: Arktis har i flere år været epicenter for den globale opvarmning, som sker 3-4 gange hurtigere i området end på resten af kloden. Som om det ikke er nok, er Arktis nu også blevet genstand for en politisk ophedning, som bringer Grønland, og dermed Danmark, under dobbeltild. Men på Arctic Frontiers-konferencen i Tromsø spejder man forgæves efter repræsentanter for den danske regering.
Af Leif Lønsmann, medlem af NJC’ styrelse, rapporterer fra Tromsø
Der florerer mange versioner af, hvordan man definerer Arktis og ”de arktiske nationer”. Den gængse, anerkendte definition er, at Arktis er området nord for polarcirklen, og at de arktiske nationer omfatter de otte lande, der har landmasse, kystlinjer og befolkninger nord for denne breddegrad. De otte lande, ”The Arctic Eight” er Rusland, USA (grundet Alaska), Canada, Island, Danmark (grundet Grønland), Norge, Sverige og Finland. Af de otte lande er Rusland klart det største. Rusland har over 24.000 km kyst i Arktis, hvilket er mere end halvdelen af den samlede kyststrækning, og samtidig er mere end halvdelen af de fire millioner mennesker, der bor i Arktis, russiske statsborgere.
Man ser det ikke på et fladt verdenskort, men kigger man på en globus og fokuserer på Grønland, bemærker man, at Grønland ligger midt ude i det hav, der adskiller Amerika og Rusland, og derfor er Grønland blevet knudepunkt for den amerikansk-russiske kamp om kontrollen over Arktis.
.svg)
Grønlands strategiske placering mellem USA og Rusland bringer landet i centrum for debatten om Arktis. Foto: Wikimedia Commons
“Intet om os, uden os”
USA’s præsident Donald Trump understreger, at Grønland er en del af Amerika og derfor er ”nødvendig” for USA. Rusland ser med uro på at Grønland udgør NATOs nordflanke, og opruster derfor for at beskytte sin kystlinje imod eventuelle angreb fra USA eller NATO. Mellem de to stormagter står Danmark, som fastholder, at Grønland er en del af rigsfællesskabet med Danmark. Alt mens Grønland understreger, at Grønland alene er grønlændernes.
”There is no such thing as the better colonizer”, som Sara Olsvig (Formand for ICC Inuit Circumpolar Council) understregede på Arctic Frontiers-konferencen i en debat om Grønland mellem Danmark og USA.
Den grønlandske dagsorden præger i sagens natur den førende arktiske konference, Arctic Frontiers, der finder sted i denne uge. Det foregår ”on location” i Arktis, på 69 grader Nord, i den nordnorske by Tromsø, som har tilnavnet Arktis’ hovedstad, fordi byen huser hovedsædet for Arktisk Råd.
Arctic Frontiers har siden 2007 været det førende forum for beslutningstagere, regeringer, forskere, erhvervsledere, civilsamfundsorganisationer og lokalbefolkning, der her sammen har taget bestik af og sat kurs for udviklingen i Arktis.
Den centrale politiske aktør, når det gælder Arktis, er Arktisk Råd. Arktisk Råd blev etableret i 1996 og har i snart 30 år fungeret som det førende mellemstatslige samarbejdsorgan i Arktis. Hver af de otte arktiske nationer er ligestillede medlemmer, og dertil har man lagt stor vægt på at inddrage de oprindelige befolkninger i Arktis via deres medlemsorganisationer, som har status af permanente deltagere. Især Grønland har her med held lanceret begrebet ”Nothing about us without us”, som er blevet det bærende princip. For Grønland er det ikke nok at sidde med ved andres bord. De mener, at grønlandske anliggender bør foregå ved deres bord.
Dansk fravær
Pladsen for bordenden af Arktisk Råd, går på skift mellem de otte medlemmer. Norge overtog således rutinemæssigt formandskabet efter Rusland i 2023, og skal rutinemæssigt give det videre til Danmark den 12. maj 2025.
Tallerkenen er fuld af brændende dagsordner, når Danmark overtager formandskabet, og alles øjne hviler derfor i disse måneder på Danmark. Hvordan vil Danmark håndtere forholdet til Rusland, som udgør halvdelen af Arktis? Hvordan vil Danmark forholde sig til USA’s nye offensive Grønlandspolitik? Hvem vil i det hele taget tegne Danmarks formandskab for Arktisk Råd? København, Nuuk eller Thorshavn – eller en treenighed af de tre medlemmer af rigsfællesskabet?
Danmark er således på alles læber her i Tromsø, men den danske regering glimrer ved sit fravær, tre måneder før formandskabet. Da Norge skulle overtage formandskabet i 2023, havde regeringen i god tid inden præsenteret en samlet strategi for arbejdet og indsatsen, med fokusområder, prioriteringer og indsatser.
På et pressemøde under konferensen måtte Norges udenrigsminister og nuværende formand for Arktisk Råd, Espen Barth Eide, derfor stå for tur, når journalisterne spurgte hvad der vil ske efter 12.maj 2025. Den afgående formand svarede henholdende:
”Det er afgørende, hvad den nye formand vil og hvordan det kommende formandskab vil varetage arbejdet og dialogen mellem de otte nationer.”
Adspurgt hvem der på Kongeriget Danmarks vegne vil overtage formandsposten, svarede han “Så vidt jeg ved vil det være udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der overtager formandskabet”. Her afbrydes udenrigsministeren af sin assistent, som hvisker “Det er ikke afgjort endnu”. Hvortil udenrigsministeren tilføjer: ”Jeg tror den danske regering har – travlt…”.
Den travle danske regering overlader dermed scenen til Grønland, som er talstærkt til stede i Tromsø, og genstand for betydelig interesse.
