Arktis og Nordatlanten topper den geopolitiske dagsorden og fylder mere både politisk og i nordiske medier.
Færøerne ligger strategisk ved indsejlingen til Ishavet, det placerer dem midt i stormen og magtspillet mellem stormagterne og de øvrige nordiske lande. For hvordan håndterer Norden, at Færøerne i et vist omfang går enegang, når det handler om fiskeriaftaler, sikkerhedspolitik og samhandlen med Rusland?
Det er kun få år siden, at Nordatlanten var et område præget af samarbejde og lavspænding. Det er vendt på hovedet med stormagternes stigende interesse. Konsekvenserne og de spørgsmål, det rejser, har betydning for hele Norden.
Øriget har en stærk selvbevidsthed og har de senere år formået at sno sig autonomt på den internationale scene. Men hvor længe kan de nordiske nabolande og det danske Rigsfællesskab rumme færingernes stadig stærkere udenrigspolitiske ambitioner? Hvordan ser færingerne på krisen mellem Grønland, Danmark og USA? Og hvor bevæger de politiske partier på Færøerne sig hen?
Færøerne anno 2027
På kurset undersøger vi det moderne Færøerne. Forsvar og beredskab præger også de politiske dagsordener på Færøerne, og med et komplekst trusselsbillede sker der meget på den front i Nordatlanten. Efter Ruslands invasion af Ukraine er Færøerne og Danmark ved at etablere en ny luftvarslingsradar nord for Tórshavn, som ventes færdig i 2030.
En bilateral partnerskabserklæring med USA om bl.a. sikkerhed, som tillader øget amerikansk tilstedeværelse i færøsk farvand, er også indgået.
I 2024 oprettede Færøerne egen repræsentation i Washington, uafhængig af den danske ambassade. De nordiske lande opruster med milliardinvesteringer i forsvaret i Arktis og Nordatlanten for at understøtte NATO’s position i regionen. Sideløbende forsætter Færøerne ufortrødent sin kontroversielle fiskeriaftale med Rusland om adgang til færøske fiskebanker, hvilket påvirker handelssamarbejdet med EU.
Særligt Færøernes samarbejde med Rusland om fiskeri udfordrer naboerne. Først efter Ruslands fuldskala-invasion i Ukraine i 2022 har Færøerne fulgt EU’s sanktionspolitik, men den bilaterale samarbejdsaftale med Rusland om fiskeri fortsætter. Men hvad er egentlig op og ned for samarbejdsaftalen? Og adskiller den færøske aftale sig i afgørende grad fra det, der foregår i Norge, hvor russisk fisk stadig forarbejdes med henblik på videresalg i blandt andet EU?
Sideløbende med de geopolitiske udfordringer er Færøerne også trådt ind på scenen som eksklusiv turistdestination. Det gælder både et støt stigende antal besøgende fra de nordiske naboer, men også oversøiske turister fra Asien, USA m.fl. tager rejsen til øriget. For den sårbare natur og en befolkning på kun ca. 56.000 er 130.000 turister årligt et økonomisk gode og en udfordring.
Hvorfor dette kursus?
Kurset ser nærmere på færingernes historiske og aktuelle kurs mod selvstændighed. Siden den mislykkede suverænitetsforhandling i 2000 holdt færingerne midlertidigt op med at tale om løsrivelse. I stedet gik de i gang med at frigøre sig kulturelt, mentalt og økonomisk. Store ansvarsområder – og langt flere end i Grønland – er siden blevet hjemtaget fra Danmark, bloktilskuddet er trappet ned og udgør nu knap 8 procent af landskassens indtægter.
I september 2025 fik Færøerne grønt lys til at søge selvstændigt medlemskab af WTO og har fra 1. januar 2026 eget sæde i Nordisk Råds præsidium. Aktuelt er det således et anderledes selvbevidst samfund, der ligesom Grønland ønsker et nyt og mere ligeværdigt forhold til det internationale og nordiske samarbejde – og til rigsfællesskabet med Danmark. Spørgsmålet er, om Færøerne er på vej til at træde helt ud af det danske rigsfællesskab?
Erhvervsmæssigt har Færøerne bevæget sig fra traditionelt fiskerisamfund mod et nutidigt, højtuddannet videns- og oplevelsessamfund. Foruden trawlfiskeri af bundfisk som torsk og kuller samt pelagiske arter som sild og makrel har landet opnået global succes med opdrætslaks. Fiskeri og fiskeprodukter dominerer dog fortsat vareeksporten og udgør over 90% af Færøernes samlede eksport.
Arbejdsløsheden har længe været under en procent. Fra 2012 til 2025 steg folketallet med 14 procent, og der bor nu ca. 56.000, heraf ca. 24.000 i Tórshavn kommune.
Det får du med hjem:
• Viden om Færøerne og det danske Rigsfællesskab før og nu, det politiske system og magtfordelingen med Danmark – og hvordan det har betydning i de øvrige nordiske lande.
• Indblik i Færøernes udenrigspolitiske ambitioner og relationer til de nordiske lande samt forholdet til EU, USA og det omstridte samarbejde med Rusland.
• Indsigt i såvel økonomi og erhvervsudvikling samt i en unik kultur, hvor religionen stadig spiller en stor rolle, traditionerne holdes i hævd og tilføjes fornyende tvists.
• Indblik i klimaændringer og Færøernes grønne omstilling, hvor det kniber gevaldigt med at leve op til såvel internationale som egne målsætninger om udfasning af fossil energi.
• Inspiration til baggrundsjournalistik og nyheder om Færøernes geopolitiske betydning, økonomi, samfund, demografi, kultur, klima, turisme m.m. Herunder samspillet med nabolandene i Nordatlanten.
• Møder med førende færøske kilder inden for forskning, politik, diplomati, erhvervsliv, kultur og medier, som du kan bruge til journalistik efter kurset.
Kurset udbydes af NJC i hele Norden. Det betyder, at du får selskab af nordiske kolleger og – som bonus – et særligt nordisk perspektiv på Færøerne og Nordatlanten.
Kursusprogram overordnet:
På kurset besøger vi centrale aktører i Tórshavn og tager også til andre byer og øer, så deltagerne oplever så mange facetter af landet som muligt.
Søndag: Ankomst, historisk byvandring i Tórshavn og velkomstmiddag.
Mandag: Historie, økonomi, erhvervsliv og medier.
Tirsdag: Lagting, landsstyre, klima, indenrigs- og udenrigspolitik.
Onsdag: Besøg i “fiskerihovedstaden” Klaksvík: forhistorien, fiskeindustrien og frikirkerne.
Torsdag: Forsvar, nordisk samarbejde, udenrigspolitik. Besøg i Skálavík: Tunneller og udkantsproblematik. Afskedsmiddag.
Fredag: Lakseopdræt og hjemrejse.
Kursusleder:
Lisbeth Nebelong, boede tre år i Tórshavn som barn og ung. Journalist og master i offentlig ledelse; skrev i 2000 masteropgave om Færøernes suverænitetsproces. Siden 2010 forfatter af rejsebogen ”Turen går til Færøerne” og i juni 2026 udkom hendes sjette udgave. Har desuden skrevet romantrilogien ”Færø Blues” og en nordatlantisk novellekreds.
Praktisk information:
Kursusgebyret er inkl. fem overnatninger med morgenmad på Hotel Hafnia i Tórshavn samt frokost og lokal transport alle kursusdage. Deltagerne betaler selv fly og enkelte måltider.
Pris: 25.000 DKK
Datoer: 18.-23. april 2027
Ansøgningsfrist: 15. februar 2025
Prisen inkluderer:
• Hotelophold centralt i Tórshavn på Hotel Hafnia inkl. morgenmad (fem overnatninger)
• Al lokal transport ifm. kursusprogrammet
• Lunsj alle kursusdage
• Velkomst- og afskedsmiddag
Følgende er ikke inkluderet:
• Rejsen til/fra Færøerne
• Middag (aftensmad) bortset fra velkomst- og afskedsmiddag
• Rejseforsikring
Sprog
Vi tilstræber at holde kurset på “blandinavisk”, så det er nødvendigt, at du forstår dansk, svensk og/eller norsk på et passende niveau, men vi sørger for, at oplægsholdere taler tydeligt.
Støtte:
Danske journalister kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond (PU), hvis de arbejder på en af fondens medlemsvirksomheder. Kurset er ikke med i forårets katalog fra Mediernes Efteruddannelse, men du kan søge og få individuel ME-støtte til kurset. PU’s bevillinger til efteruddannelse er på max. 10.000 DKK.
Finske journalister kan søge forårets stipendiestøtte fra Jokes Foundation fra 28. september til 30. oktober 2026. Finske journalister kan også søge stipendier fra KOURA: 1.-31. oktober 2026 og 1.–31. marts 2027. Det er også muligt at søge stipendium hos Uuden Suomettaren säätiö frem til 31. marts 2027.
Norske og svenske journalister: Der er også støttemuligheder, mere info følger.
Kursusdeltagere fra kurset i september 2026 siger:
“Vi fik lært rigtig meget om Færøerne gennem mødet med MANGE forskellige mennesker og besøg mange forskellige steder. Det var både politisk, kulturelt og erhvervsmæssig indsigt. Og mest af alt, I mødet med de mange mennesker, en indsigt i menneskene.”
“Jag uppskattade det extensiva innehållet och kände att jag hade en bra bild av Färöarna och deras geopolitiska roll när jag åkte hem.”
“Gode oplæg. Indkvartering og udveksling med kolleger. Det faglige indhold og kursuslederens overblik var fantastisk.”
“Tre gode ting ved kurset var at komme tæt på centrale færinger, hvoraf mange var interessante personligheder. Den storslåede natur (og gode mad). Indblik i landets udfordringer og folkets gåpåmod.”
Om afbud
Melder du afbud tidligere end 6 uger før kursets start, opkræver vi en administrationsafgift på DKK 1.000. Ved afbud senere end 6 uger før start, opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris. Private forbrugere – dvs. hvis du selv og ikke din arbejdsgiver skal betale kursusgebyret – har 14 dages fortrydelsesret jfr. Forbrugeraftaleloven – regnet fra den dag, du modtager mail om, at du er optaget.
Aflyser Nordisk Journalistcenter kurset – uanset af hvilken årsag – får du naturligvis det fulde kursusgebyr retur.
Spørgsmål om kursusindholdet
John Frølich, centerchef, NJC
Mob: +45 20 950 945
E-post: jf2@dmjx.dk
Kristoffer Dahl Sørensen, projektkoordinator, NJC
Mob: +45 21 75 55 96
E-post: kds@dmjx.dk
