Det Nødvendige Fotografi – nu oversat til russisk

Viden
Det nødvendige fotografi, en fotobog af Søren Pagter, fotograf og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

NJC udgiver Søren Pagters bestseller på russisk. Bogen skal imødekomme stort behov for fotojournalistiske grundbøger i nabolandet

Bogen kan købes både som papirudgave og e-bog på forlaget Ajour’s hjemmeside.

Russisk version:
ТАКОЕ ВАЖНОЕ ФОТО СЕЙЧАС ПЕРЕВЕДЕНО НА РУССКИЙ ЯЗЫК

Det nødvendige fotografi er en bog om fotojournalistik. Bogen sætter ord på fotojournalistikken og giver dig nogle redskaber til at forstå det fotografiske sprog og dermed også ord til at tale om fotojournalistik på en meningsfyldt og udviklende måde.

Den russiske bog er en del af Nordisk Ministerråds samarbejdsprogram rettet mod Rusland og bogen vil blive benyttet i en lang række nordisk-russiske workshops.

Det Nødvendige Fotografi er nu tilgængelig på tre sprog; russisk, engelsk og dansk – og kan købes på forlagets hjemmeside.

Photojournalism - Søren Pagter’s book “The Essential Image"

Photojournalism – Søren Pagter’s book “The Essential Image”

Formålet med Det nødvendige Fotografi er at give både nye og etablerede fotojournalister værktøjer til at blive endnu bedre historiefortællere og at give alle andre billedbrugere et indblik i det fotojournalistiske sprog.

”Jeg sætter ord på fotojournalistikken og definerer de begreber, vi bruger. Så vi kan tale om fotojournalistik – og mindst lige så vigtigt: Tale om de historier, fotojournalister viser,” siger Søren Pagter.

Bogen er en guide to fotojournalister og fotografer. Dens hovedfokus er at finde måder at fortælle historier på, frem for at være en grundbog i teknik. Den russiske udgave er henvendt til skoler for fotojournalister og fotografer samt studerende over hele Rusland.