Fire nordiske medier vil løfte den nordiske offentlighed med en fælles, nordisk debatredaktion. Chefredaktører ser flere områder med mulighed for samarbejde.
Af John Frølich
Klapsalverne regnede ned over fire nordiske redaktører, da de på en stort anlagt konference ”Opråb til Norden” i København for nylig offentliggjorde planerne om et forstærket samarbejde om dækningen af Norden.
Dagens Nyheter, Aftenposten, Helsingin Sanomat og dagbladet Politiken vil nu skabe en fællesnordisk redaktion og udgive debatstof og andet redaktionelt i et forsøg på at give den nordiske offentlighed et markant løft – i en urolig tid.
”Vi har længe været unaturligt langt væk fra vore brødre og søstre”, sagde Christian Jensen, chefredaktør på Politiken.
”I en verden med truslen fra Rusland og med en allieret, USA, som vi ikke længere kan stole på, må vi stille os selv spørgsmålet: Hvem er egentlig vores nærmeste allierede? Mit svar er, at det er dem vi et tættest på geografisk og kulturelt. Derfor må vi styrke det redaktionelle samarbejde – og det åndelige og det kulturelle – styrke den tværnordiske debat og nyhedsdækningen”.
Det gode søskendeforhold
Trine Eilertsen, chefredaktør på Aftenposten, nævnte, at det set fra hendes stol var helt fint, at Politiken og Christian Jensen havde kritiseret den norske regering skarpt for ikke at bidrage tilstrækkeligt til forsvaret af Ukraine. Man kan nærmest tale om kampagnejournalistik fra Politikens side – en kampagne, som sandsynligvis var medvirkende til, at den norske regering for nylig besluttede at øge støtte til Ukraine markant.
”Vi bør naturligvis kunne kritisere hinanden og blande os i hinandens anliggender. Netop dette kendetegner det gode søskendeforhold”, mente Trine Eilertsen.
Hun nævnte en række områder, hvor de fire redaktioner kan samarbejde. Fælles debatredaktion, undersøgende journalistik og det tætte forsvars- og sikkerhedssamarbejde, der er på vej i Norden.
”Vi kommer til at samarbejde om alt fra uniformer til fælles uddannelse og indkøb af våben. Meget tyder på, at vi er på vej ind i en ny nordisk forsvarsunion, hvor der skal anvendes milliarder de kommende år. Det har vi som medier pligt til at kigge kritisk på. Vi må samarbejde og tæt følge, hvordan pengene anvendes”, sagde Trine Eilertsen.
Peter Wolodarski, Dagens Nyheter, erklærede sig enig.
”Det, at vi kan samarbejde på tværs og samproducere, kan blive meget betydningsfuldt”, sagde han.
Aviserne opruster
Et forhold, der bekræfter den stigende interesse for Norden, er det faktum, at mange nordiske landsaviser har oprustet og igen ansat nordiske korrespondenter de seneste fem år.
Det berørte chefredaktøren på finske Helsingin Sanomat, Erja Yläjärvi i sit oplæg.
”Vi er nok den nordiske tidning, der har flest korrespondenter i udlandet, men vi har faktisk ikke folk i Danmark og Norge”, sagde Erja Yläjärvi.
”Og hvorfor egentlig ikke? Finner ved ikke meget om Danmark. Men det problem kan måske løses gennem mere redaktionelt samarbejde”.
Det var organisationen Nord55, som stod bag konferencen i København. Den er stiftet af en række nordiske medier og kulturpersonligheder med det mål, at skabe ”en stærk, nordisk offentlighed, en ny progressiv nordisk vej, som kan sætte demokratiet i udvikling og gøre op med fastlåste ideer om vores samfunds største problemstillinger”.
Nord55 vil holde årlige, nordiske ”Davos-konferencer”, der skal sætte handling bag ordene om en stærkere, nordisk offentlighed.
