De fanger flere solo-historier, nedbringer fake news og laver bedre research

Facebook-map fra SVT Opinion, her brugt med data fra CrowdTangle
Facebook-map fra SVT Opinion, her brugt med data fra CrowdTangle

Alle nordiske medier kan overvåge Facebook, Instagram og Twitter på én gang med gratis værktøjet CrowdTangle. NJC har talt med SVT Opinion og det danske nichemedie Medietrends, der begge er aktive brugere. 

Af: Joan Rask

CrowdTangle er et virkelig godt værktøj til at finde solohistorier, men det kræver, at det bliver sat op af journalister, der bruger deres faglighed og viden om et stofområde. Det siger danske Jan Birkemose, der har 20 års erfaring som journalist og i dag driver nichemediet Medietrends.

”Det vigtigste er, at opbygge lister og sætte en overvågning op, der er finmasket nok – og ikke for detaljeret, for så drukner man i informationer,” siger Jan Birkemose.

Det vigtigste er, at opbygge lister og sætte en overvågning op, der er finmasket nok – og ikke for detaljeret, for så drukner man i informationer

– Jan Birkemose

Han blev nysgerrig på CrowdTangle via sin interesse for Fake News. Her er værktøjet nemlig en særdeles vigtig brik, fordi en journalist relativt nemt kan følge udviklingen af en historie og se, hvordan den er opstået.

De to svenske medier, Ekspressen og SVT Opinion, har taget CrowdTagle til sig, og begge har skrevet mange forside-historier på den baggrund. For Malin Dahlberg, digital redaktør hos SVT Opinion er CrowdTangle et fast dagligt værktøj.

”Når vi ser, hvilke fraser der bliver brugt i en konkret sag og kan følge antallet af likes, deling og gennemskue, hvor nyheden helt oprindelige kommer fra, giver det os langt bedre muligheder for at researche,” siger Malin Dahlberg

Hun nævner en konkret sag, hvor en ung svensk kvinde blev overfaldet i nattemiljøet. Historien gik viralt i Vesten og koblet med en indvandrer-fjendsk retorik. Det var ikke kvindens ønske, og det blevet opsnappet af Malin Dahlberg og kollegerne på SVT i Göteborg.

Facebook-map fra SVT Opinion, her brugt med data fra CrowdTangle

Facebook-map fra SVT Opinion, her brugt med data fra CrowdTangle

”Vi bruger CrowdTangle til at koble aktiviteter på sociale medier med andre data, og de informationer bruger vi journalistisk,” siger hun.

Et særligt vellykket eksempel er fra den svenske valgkamp. Meningsmålinger viste, at for det svenske folk er immigration kun ét problem blandt mange andre vigtige problemer. På redaktionen så de, at en masse andre vigtige emner blev sløret på Facebook, da de sammenlignede data fra Facebook med meningsmålingerne.

”Hvis vi kun rapporterer med udgangspunkt i sociale medier, risikerer vi at bringe et fortegnet billede af virkeligheden, men ved at dykke ned i brugernes interaktioner på Facebook, fik vi helt nye informationer, som vi kunne bruge journalistisk,” siger den digitale redaktør.

Helt konkret opdelte SVT Opinion valgdebatten i et antal emner. På basis af data fra CrowdTangle fulgte de aktiviteten pr. emne og fik visualiseret mængden af interaktioner på et Facebook-map. Det blev gjort så finmasket, at de mest aktive gruppe kunne ses med navne og antallet af aktiviteter, delinger, likes og angry.

Det giver os et slags billede af afsenderne og et bud på hvilken agenda Facebook-sider og Facebook grupper kan tænkes at have.

– Malin Dahlberg

”Det giver os et slags billede af afsenderne og et bud på, hvilken agenda Facebook-sider og Facebook grupper kan tænkes at have. Vi kan derfor følge udviklingen meget præcist, og det åbner selvfølgelig for en mere kvalificeret dækning af begivenhederne,” siger Malin Dahlberg.

Fake news ved koncert

Jan Birkemose bruger CrowdTangle til at følge udviklingen i mediebranchen i Danmark, men ind i mellem fakta-tjekker han andre ting – lidt for sjov. Et eksempel er, da et landsdækkende medie, ved en mindebegivenhed for rockmusikeren Kim Larsen, skrev historien: ”Danskere raser over DR’s Kim Larsen-show”.

”Fakta var, at kun 67 var angry, mens 28.729 var positive. Den nyhed var faktuel forkert, og til den slags er CrowdTangle et virkelig godt værktøj,” siger han.

Tweet fra Medietrends, Mindekoncert Kim Larsen

Jan Birkemose fremhæver også ’overperforming’. Det betyder, at hvis en person pludselig laver posts, der performer langt bedre end de plejer, fanger overvågningen det.

”Din opgave som journalist er så at ramme det niveau, der er tiltrækkelig unormalt, til at det bliver interessant – inden alle andre også kan se det – og så du ikke selv drukner i informationer! Det er her slaget skal slås med CrowdTangle,” siger han.

Mere:
Seks gode råd fra Jan Birkemose, Medietrends.dk

Rådene er nemmeste at forstå, når man har fået licens og er i gang med opbygning af sin egen overvågning.

  • Invester tid i at bygge lister. Brug din journalistiske næse til at finde frem til alle tænkelige aktører, der bidrager til dit interessefelt. Brug også funktionen ”Leaderboard” til at se, hvilke aktører, der er aktive på dit område og tag dem med på dine lister.
  • Lav relevante søgninger efter nøgleord, lokaliteter, emner og personer, som har betydning for dine interesser.
  • Opsæt notifikationer på dine lister og gemte søgninger. Eksperimenter med funktionen “Digest”, der giver et overblik og “Viral alert”, der fortæller dig, når noget sker i real tid.
  • Sæt dig ind i de forskellige måleenheder, det er for eksempel funktionen “Overperforming”, “Interaction rates” mv.
  • Lav et “Live display” med kolonner, der viser aktiviteten på dine vigtigste lister og et Leaderboard, hvor du ser dig selv sammenlignet med dine nærmeste konkurrenter. Du kan både have det på din egen skærm og måske en storskærm i redaktionslokalet.
  • Husk at Crowdtangle virker på både Facebook, Twitter, Instagram og Reddit. De tre første platforme er relevante for langt de fleste og Reddit kan godt give lidt ekstra.

 

 

 

 

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *