De etablerede nyhedsmedier i Norden har i stigende grad fået selskab af alternative nyhedsmedier, som bringer andre perspektiver på virkeligheden frem for offentligheden. De danske brugere er primært ældre mænd i udkantskommuner, men de lever ikke i ekkokamre, ifølge ny dansk ph.d.-afhandling.
Af Kristoffer Dahl Sørensen
Da en gammel kornsilo i Kristiansand for få år siden skulle bygges om til et kunstmuseum, blev det ikke alene startskuddet til en heftig lokal debat op til byens lokalvalg. Et nyt, lokalt medie, Sørlandsnyheterne, blev også etableret og har i dag 21.000 følgere på Facebook.
Eksemplet fra Norge er et billede på en større, nordisk og vestlig medietendens, der handler om det, medieforskningen betegner som “alternative nyhedsmedier”.
Alternative nyhedsmedier er de seneste ti år blevet en større del af medielandskabet i Norden i takt med, at sociale medier og digitaliseringen i stigende grad har svækket de etablerede mediers status som gatekeepere. Det fortæller Miriam Brems, som netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om alternative nyhedsmedier ved Afdeling for Medievidenskab og Journalistik ved Aarhus Universitet.
”Alternative nyhedsmedier hævder typisk, at etablerede nyhedsmedier er politisk farvede og lover at agere modvægt til den oplevede politiske slagside,” siger hun.
Modvægten skaber alternative nyhedsmedier eksempelvis ved at dække nyhederne fra det modsatte politiske synspunkt eller ved at dække dele af virkeligheden, som de mener, at etablerede nyhedsmedier ikke dækker – eller ligefrem bevidst skjuler. Det kan for eksempel dreje sig om kriminalitet begået af indvandrere eller om dækning af klimaforandringer fra en mere klimaskeptisk vinkel.
Bånd til politik
I Norge findes eksempelvis Human Rights Service foruden Sørlandsnyheterne. Fria Tider og Samhällsnyt er eksempler i Sverige. I Danmark har forskellige forskningsstudier inkluderet mellem 10-20 alternative nyhedsmedier, eksempelvis Den Korte Avis og Solidaritet.
Ifølge Miriam Brems’ forskning, som har undersøgt brugen af 12 alternative nyhedsmedier, bruger ca. en femtedel af den voksne danske befolkning alternative nyhedsmedier i et eller andet omfang.
Fællestrækkene for de alternative nyhedsmedier er, at de i varierende grad er kritiske over for etablerede nyhedsmedier og det, de betegner som den politiske elite. Derudover er de, i dansk sammenhæng, som regel små foretagender, der drives af en lille personkreds, og mange har tættere eller løsere bånd til det politiske miljø, nævner Miriam Brems.
”Nogle positionerer sig tæt på de etablerede medier. Andre er mere i klar opposition. Der kan i visse tilfælde være overlap med misinformation og konspirationsteorier, som man eksempelvis ser i Danmark med NewSpeek. Men i europæisk sammenhæng er der i udgangspunktet ikke tale om ’fake news’,” siger hun.
Fra venstrefløj til højrefløj
I Danmark og resten af Norden er der i dag flere højreorienterede end venstreorienterede alternative nyhedsmedier. Men historisk har begrebet været brugt om primært venstreorienterede medier, som var kapitalismekritiske, gav stemme til marginaliserede grupper, udfordrede massemedierne og var tæt på græsrodsbevægelser, forklarer Miriam Brems.
”Tidligere så man i forskningen primært alternative nyhedsmedier som et demokratisk gode. Men i kølvandet på Brexit og valget af Donald Trump i 2016 skiftede fokus til partiske online nyhedssider og de potentielle demokratiske udfordringer, der er forbundet med deres kritik af etablerede nyhedsmedier og politikere.”
Brugerne af alternative nyhedsmedier i Danmark findes især blandt ældre mænd, som bor i yderkommunerne, og især brugerne af højreorienterede alternative nyhedsmedier udtrykker en udtalt utilfredshed med den politiske elite. Det viser indsigterne fra ph.d.-afhandlingens 25 dybdeinterviews med brugere af danske alternative nyhedsmedier og en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt den voksne danske befolkning med svar fra 2.455 respondenter.
”Dem, der bruger alternative nyhedsmedier, har ikke et eksplicit ønske om at få partisk nyhedsindhold. Der er snarere tale om, at de bakker op om de journalistiske normer om objektivitet, men de mener, at mainstreammedierne ikke lever op til de normer. Ved at kombinere alternative nyhedsmedier og mainstreammedier føler de, at de får det fulde billede og får emner belyst fra flere sider.”
Forestillingen om, at brugerne lever i ekkokamre, holder derfor ikke vand, fastslår hun.
”Brugerne af alternative nyhedsmedier opsøger generelt mainstreammedier i samme grad som – eller mere end – resten af befolkningen. De har en bred nyhedsdiæt og har generelt ikke ekstreme politiske holdninger. Så der er grund til at moderere noget af bekymringen, der af og til udtrykkes over alternative nyhedsmediers fremvækst – i hvert fald i Danmark.”
Forskelle i Norden
Alligevel er der grund til overvejelser på redaktioner over, hvordan journalister kan dække kontroversielle emner som indvandring og klima på en måde, som også taler til brugere af alternativer medier, bemærker Miriam Brems.
Og så skal vi ikke tro, at tendensen med alternative nyhedsmedier udspiller sig på samme måde i hele Norden. Selvom landene på mange måder er ens med stærke public-service-medier og generelt høj tillid til medierne, er tilliden til medierne en anelse lavere i Sverige sammenlignet med Norge, Danmark og Finland, ifølge Reuters Digital News Report 2023.
”I Tyskland og Sverige opleves der et langt større behov for at have alternative nyhedsmedier, der publicerer de historier, der ellers ikke kommer ud. Det har vi ikke i Danmark,” har Eva Mayerhöffer, som er lektor og ligeledes forsker i alternative nyhedsmedier ved Roskilde Universitet, udtalt til Ugebrevet Mandag Morgen.
Miriam Brems supplerer:
”Danmark har tradition for at være mere inkluderende over for det, der kan opfattes som ekstreme politiske holdninger og de partier, der repræsenterer dem, end Sverige. Derfor er der grund til at tro, at alternative nyhedsmediers brugere adskiller sig mere fra resten af befolkningen i Sverige.”
