Deltagerne på Aarhuskurset 2020 har været tålmodige ud over det sædvanlige. Nu sigter de efter Bruxelles, og du kan komme med
Første ud af tre kursus-uger i Aarhuskurset 2020 blev afviklet i slutningen af september sidste år.
Men først i slutningen af august i år blev deltagerne samlet igen i Island til kursets anden uge. I mellemtiden har Corona-situationen i de forskellige nordiske lande gjort det umuligt at gennemføre kurset.
I Islands-ugen arbejdede kursisterne blandt andet med landets situation politisk, økonomisk og i medierne, og med det politiske landskab i Norden.
Klimaforandringernes og turismens indvirkning blev også berørt.

Deltagere på Aarhuskurset 2020, Island. Foto: Kjersti Veel Krauss
Bruxelles næste gang
Kursets sidste uge foregår i Bruxelles til december, hvor deltagerne skal fokusere på EU-journalistik og -politik.
Du kan tage med på Bruxelles-ugen – der er få ledige pladser