Aarhus-kurset 2022: Grøn omstilling, fremtidens journalistik, nyt Europa

Aarhus Kurset, Viden

Tre byer: Bergen – Aarhus – Bruxelles
Tre temaer: Grøn omstilling, fremtidens journalistik, nyt Europa

Tilmelding og fuld kursusbeskrivelse:
Aarhus-kurset 2022

2022-udgaven af Nordisk Journalistkursus bliver med fokus på den grønne omstilling, på fremtidens journalistik og på det nye Europa post-corona/-Brexit.

Kurset forløber fra 13. marts til 2. april 2022.

Tag med på Nordisk Journalistkursus 2021 – også kendt som Aarhus-kurset – og vi lover dig inspiration til jobbet, interviews, arbejdsmetoder og en oplevelse for livet.

Fremtidens journalistik betyder, at vi arbejder med nyheder, nye metoder og nye digitale platforme – helt aktuelt.

I Bergen bl.a. med lokale og ultralokale medier. Norge er på flere måder verdens medie-rigeste land;
– nye undersøgende metoder i samarbejde med Senter for Undersøkende Journalistik;
– besøg på førende mainstream-medier;
– og en hel dag på Media City Bergen med avantgarde og state-of-the-art medieteknologi.

Den grønne omstilling påvirker overalt i Norden. Vi må ændre energiforbrug for måske at bremse drivhus-effekten; og vi må tilpasse vores byer og omgivelser for at imødegå de galopperende klimaforandringer.

Det ser vi også på i Bergen, med kig til trends i omlægning af landets store indtægter fra olie, skibstrafik, fisk – og et af verdens største CCS-anlæg, der er ved at blive bygget til at lagre drivhusgassen CO2.

Grøn omstilling er top-prioritet i det nordiske samarbejde og Nordisk Ministerråd: Norden skal blive den grønneste og mest bæredygtige region i verden.

I Aarhus fokuserer vi blandt andet på klima, forsvar, unge og turisme.

Coronaens magt ramte også den grønne omstilling og bæredygtigheden. Vi ser på, hvordan coronaen påvirkede arbejdsmønstre, verdenssyn og journalistik.

I Aarhus bliver der også fokus på køn, børn og identitet (#metoo ramte Danmark med tre års forsinkelse); danske ministre siger ‘ghetto’ og ‘fremmede’)

Europæisk og verdens-perspektiv i Bruxelles:

  • Kan EUs Vestager matche Facebooks Zuckerberg?
    Vi spørger kommissæren.
  • Og må Twitter smide Trump, Macron og Mette ud af det gode selskab?
  • Må Polen og Ungarn lænse EU-kassen – og samtidig krænke demokratiet?
    Det skal nordiske EU-parlamentarikere svare på.
  • Kan grøn omstilling matche Frankrigs gule veste, Putins gas, USAs skifergas?
  • Kan grøn omstilling matche Round-Up, lakselus, MRSA, minkfarme, dieselbiler? Vi spørger lobbyister og eksperter.
  • Og hvad i alverden gør vi uden Storbritannien i EU?
    Vi møder norske, britiske og EU-diplomater.

I Bruxelles: Dagene i Bruxelles byder også på møder med korrespondenter og Bruxelles-medier, tid til egne interviews og sightseeing. Samt besøg i Molenbeek, der husede nogle af terroristerne bag terrorangreb i Bruxelles og Paris.

Journalister og nordiske statsministre til Nordisk Session. Foto: Magnus Fröderberg/Norden.org

Kursusledere

Asbjørn Slot Jørgensen, kursusleder på Aarhus-kurset igennem flere år og underviser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

John Frølich, leder af NJC og mangeårig underviser på Danmarks Medie og Journalisthøjskole med speciale i EU og Norden

Priser

Aarhus-kurset er verdenskendt i Norden for at skabe unikke og stærke netværker af kolleger på tværs af de nordiske lande.

Kursusprisen for 2022 fastholdes: 35.000 danske kroner. Med i prisen er hotel med morgenmad og de fleste øvrige måltider, samt al lokal transport under kurset. Med i prisen er også rejse til/fra Aarhus.

Prisen dækker:

  • hotel på enkeltværelse i alle tre moduler
  • al lokaltransport under kursusdagene
  • rejse til/fra Aarhus, inkl. lokal transport med off. transportmiddel
  • morgenmad på hotellet i alle tre byer
  • alle øvrige måltider i ugen i Bergen
  • de fleste øvrige måltider også i Aarhus og Bruxelles
  • alle kursusmaterialer

Prisen dækker ikke:

  • rejser til/fra Bergen og Bruxelles
  • resterende måltider i Bergen, Aarhus og Bruxelles: deltager betaler ca. ti øvrige måltider

Tilmelding

Skal senest ske den 31. oktober 2021.

Du tilmelder dig ved at sende en mail inden ansøgningsfristen til projektkoordinator, Mikkel Odgaard:

mo@dmjx.dk 

Bemærk du er først optaget på kurset, når du har modtaget en mail, der bekræfter, at du er optaget. Vi giver besked kort efter ansøgningsfristen.

Skriv i emnefeltet hvilket kursus det drejer sig om.

Du bedes desuden oplyse om:

Din journalistiske baggrund

Begrundelse for kursets relevans for dig

Din stilling

Dit fulde navn (som det står i passet)

Adresse

Telefonnummer

Fødselsdato

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Se mere om praktiske oplysninger, frihed til at deltage via kollektive aftaler, stipendier, arbejdsform m.v.: Kursusbeskrivelse: Aarhus-kurset 2022

Spørgsmål vedrørende kursusindhold:

Kursusleder Asbjørn Jørgensen
Tel.: +45 21 75 21 25
Mail: asbo@dmjx.dk

Leder af NJC John Frølich
Tel. +45 89 440 251
Mob. +45 20 950 945
Mail: jf2@dmjx.dk

 

Læs mere om programmet – klik på billedet (pdf)