TEMA: Artikelserie om øget interesse i Danmark for det nordiske.
Artiklen er bragt i bladet ‘Nordiske‘, der udgives af Foreningen Norden, Danmark
Læs også:
Norden får mere opmærksomhed
Hvad gør Sverige? Det vil vi gerne vide!
Kærlighed og corona førte til nordisk TV2-korrespondent
NRKs nyudnævnte nordiske journalist blev vakt for Norden, da han som ung opdagede, hvor privilegerede vi er. Siden er hans nordiske interesse vokset stærkt og han oplever, at det er let at stimulere interessen for Norden blandt publikum
Af: Esben Ørberg, Nordiske
Der skulle gå 14 år, før NRK genoprettede en stilling som nordisk korrespondent, som ellers var blevet lukket ned i 2008. Den nye mand i stolen er Joakim Reigstad, og den nordiske satsning blev mødt med betydelig medieinteresse i Norge.
’Han har drømt om stillingen i årevis,’ lød det i flere interview og Reigstad svarede: ’Ja, jeg vil bringe Norden tættere sammen!’.
Det er da også en meget nordisk journalist, som medvirker her i Nordiskes artikelserie om nordisk journalistik. Hans Instagram-konto har overskriften: ’Engagement for land med kors i flaget.’ Og da vi nævner dette for ham, lyder det straks:
– Ja, jeg ved godt, at Grønland ikke har det. Men de øvrige syv har, når vi tager Færøerne og Åland med.
Netop retur fra Ukraine
Vi taler med Reigstad et par dage efter, at han er kommet hjem fra et ugelangt ophold i Polen og Ukraine, efter at krigen mellem Ukraine og Rusland har varet et par uger.
– Selvom det nordiske forsvarssamarbejde slet ikke kan erstatte NATOs kraft, vil behovet for øget samarbejdet blive påtrængende i den kommende tid, og det vil præge nordisk journalistik i lang tid. Både Sverige og Finland, som ikke er medlemmer af NATO, bidrager jo allerede med våben til Ukraine. Våbenhjælp er ikke kommet fra Sverige siden Vinterkrigen i 1939.
– Der er ikke tvivl om, at Sverige og Finland på få uger er kommet tættere på NATO. Finland har jo en godt 1300 kilometer lang grænse mod Rusland og Sverige har en række militærstrategisk vigtige øer i Østersøen. Sverige og Finland kommer under stort pres, som følge af krigen. Sådan skete det faktisk også i 2014, da Rusland invaderede Krim, minder Reigstad om, og han bakkes op af sin chef, NRKs leder af udenrigsstoffet, Sigurd Falkenberg, som umiddelbart før krigsudbruddet udtalte, at ’Krisen omkring Østersøen viser, hvor vigtigt det er at styrke vores journalistiske dækning af Norden’.
Hvor er vi heldige!
Hvor kommer din nordiske interesse fra?
– På et tidspunkt i min ungdom gik det op for mig, at vi er meget privilegerede i Norden. Vi kan rejse mellem landene uden at skulle tænke på pas og grænseovergange. Vi taler næsten samme sprog. Vi har et stort kulturelt og historisk fællesskab.
– Jeg oplevede, som de fleste unge nordmænd, Danmark som et fristed helt tæt på og så alligevel et spændende udland, som er lidt mere liberalt, lidt mere til fest, alkohol og ballade.
– Da jeg blev en smule ældre og rejste længere ud i verden, opdagede jeg kriser og krige, hvor man hader naboen og frygter ufred. Og min glæde ved Norden blev i det lys forstærket. Hvor er vi heldige!
NRK-korrespondenten er dog på det rene med, at den nordiske frihed er udfordret i disse år.
– Flygtningekrisen og corona har tæret på det nordiske sammenhold. Det var svært for mange at forstå, at de skulle i karantæne, fordi de havde været i Sverige. Så der er et vigtigt arbejde, som jeg også føler mig kaldet til, med at vende udviklingen og genåbne landene, så vi kan leve op til målsætningerne om at være verdens mest åbne og bedst integrerede region.
Meget mere Norden
Joakim Reigstad understreger, at han som journalist er neutral og professionel, men som privatperson ser han gerne, at der i Norden kan blive mere udveksling af arbejdskraft, varer og tjenester og flere rejser mellem landene.
Hans ønske understreges af en iagttagelse, han gør sig til daglig i NRKs redaktionslokaler i Oslo.
– Jeg ser især udklip af amerikanske politikere hænge rundt omkring, men ikke et eneste foto af Mette Frederiksen eller Magdalena Andersson. I det hele taget er viden om Norden meget begrænset i Norge. Mange kan vel ikke engang navnet på den svenske statsminister eller aner, hvornår der er folketingsvalg i Danmark? Men det amerikanske valg? Det ved vældig mange det meste om.
– Jeg tror, at vi har et behov, som vi ikke har erkendt. Et behov for mere viden om Norden, mere samkvem i Norden, mere samarbejde i Norden. Vi påvirker jo hinanden så meget politisk og hver gang jeg skriver om Norden, får jeg mange tilbagemeldinger. De fleste seere, lyttere og læsere er ikke vant til det, men interessen stiger markant, når de får nordiske perspektiver præsenteret.
TEMA: Artikelserie om øget interesse i Danmark for det nordiske
Artiklen er bragt i bladet ‘Nordiske‘, der udgives af Foreningen Norden, Danmark
Læs også:
