Færøernes største medie, Kringvarp Føroya, skal alligevel ikke ud i en større fyringsrunde. Først lød det, at public service-stationen skulle afskedige medarbejdere og spare millioner i næste års budget. Nu er Lavtinget på vej med et lovforslag, der mere end halverer besparelserne, og afskedigelserne udebliver.
Af Kristoffer Dahl Sørensen
Først så det dystert ud. Færøernes public-service-station Kringvarp Føroya med omkring 80 ansatte skulle afskedige hver tiende medarbejder, fordi licensindtægterne ikke kunne dække stigende udgifter. 8,4 millioner kroner i 2024-budgettet skulle spares, og transmitteringer, timenyheder og indholdsproduktion for børn og voksne stod til at blive alvorlig ramt.
Nu er besparelserne trukket delvist tilbage, og de planlagte afskedigelser er afblæst, oplyser journalist og redaktør på Kringvarp Føroya, Jón Brian Hvidtfeldt. Et lovforslag fra regeringen er på vej i Lavtinget, og det betyder, at besparelserne kan reduceres fra omkring otte til tre millioner kroner. Det sker ved at forhøje licensen med 13 kroner fra næste år.
Jón Brian Hvidtfeldt glæder sig over den politiske vilje til at komme Kringvarp Føroya i møde, men står samtidig tilbage med en følelse af afmagt. Programfladen vil fortsat blive ramt, og det er indtil videre kun et lovforslag, som først kan blive behandlet i Lavtinget efter jul.
”De mennesker, der havde fået besked om, at de blev opsagt, har fået trukket deres opsigelser tilbage. De har alle sagt ja tak, for der er næsten ingen andre steder at tage hen,” siger Jón Brian Hvidtfeldt, og det udstiller en generel udfordring for branchen, mener han.
Nedskæringer og lyspunkter
”Der mangler fremdrift i medierne på Færøerne. Vi kan ikke gøre det, vi er sat i verden for at gøre. Vores situation med besparelser har været hverdag i de private medier i årevis. Der er blevet skåret og skåret, og der er næsten ingen journaliststillinger tilbage på det private marked. Det samlede mediebillede er i en ond spiral,” siger Jón Brian Hvidtfeldt.
Han mener ikke, at centrum-venstre-regeringen, der kom til magten sidste år, lever op til sine løfter i regeringsgrundlaget om at styrke vilkårene for private og offentlige medier på Færøerne.
Rólant Waag Dam er journalist på Færøerne for Frihedsbrevet, der beskriver sig selv med ord som ”magtkritisk, uafhængigt og kompromisløst”. Han har tidligere været journalist og redaktør på Kringvarp Føroya og mener ligesom Jón Brian Hvidtfeldt, at det er særdeles positivt, at public service-stationen nu undgår fyringer.
”Den oprindelige spareplan sendte chokbølger igennem det i forvejen lille journalistiske miljø på Færøerne. Vi har opbygget vores samfund om frie medier, og forudsætningen for frie medier er stærke medier. Heldigvis er der blevet lyttet fra politisk side,” siger Rólant Waag Dam, men han peger også på, at mediebilledet på Færøerne er nuanceret.
”Vi oplever på Frihedsbrevet stor efterspørgsel for vores produkt og får flere medlemmer. Der er brug for kritisk, gravende journalistik på Færøerne, og det er folk villige til at betale for. Vi skal ikke kun male fanden på væggen. Situationen i det færøske mediebillede er alvorlig, men der blæser også nye friske vinde fra private initiativer,” siger Rólant Waag Dam.
