Netmediet Altinget ekspanderede først til Sverige og for få uger siden til Norge. Næste spring er en fællesnordisk Bruxelles-redaktion. Hvad ligger der bag den nordiske satsning? Vi møder Altingets stifter og ejer, som satser på at gøre en god forretning og yde et bidrag til mellem-nordisk forståelse.
Af Esben Ørberg, ansvarlig redaktør for Magasinet Nordiske, Foreningen Norden
Ideen begynder at spire i den unge journalist Rasmus Nielsen i slutningen af 90’erne. Han har haft gode stillinger i de dengang kendte medietyper – både trykte og elektroniske. Han har oplevet, hvor stor gennemslagskraft en velresearchet og velredigeret mediehistorie kan få i offentligheden, og nu drømmer han om, at det nye internet kan blive fremtidens medieplatform uden tunge omkostninger til papir og distribution.
Hvis vi springer 35 år frem til efteråret 2022, står det lysende klart, at Rasmus Nielsens næse for nettets potentiale var usædvanlig veludviklet. Han er i dag eneejer af et selskab, Alrow Media, som driver en række medievirksomheder med tilsammen 170 medarbejdere og en omsætning på langt over 100 millioner kroner.
Virksomheden ekspanderede i 2014 til Sverige og købte et par år senere tænketanken Mandag Morgen, hvorefter altinget.no blev født for få uger siden. Det er denne nordiske ekspansion, som fuldbyrdes med en kommende fællesnordisk EU-redaktion i Bruxelles, der er anledningen til vores møde med Rasmus Nielsen.
Der er dog også en anden grund, nemlig navnet på det store medie i hans koncern: Altinget. Navngivelsen fyldte meget i Nielsens liv omkring årsskiftet 1999/2000. Her fortæller han om overvejelserne.
“Jeg var egentlig ret sikker på, at ideen med et nyhedsmedie på nettet, med vægt på samfundspolitiske emner, ville kunne bære. For det første var der endnu ikke konkurrenter i Danmark, og for det andet kunne man observere udenlandske tendenser i retning af, at massemedierne ville kunne profitere af internettets anatomi ved at fokusere på nichegrupper som det lykkedes med Altinget.dks nu henved 30 portaler.”
Ville have nordisk betoning
“Men det var svært at finde det helt rigtige navn. Det var vigtigt for mig at få en nordisk anknytning. Norden er jo vores kulturkreds, og jeg var selv som ung medlem af Foreningen Norden, ligesom jeg ofte var i Stockholm eftersom min mor flyttede dertil, da jeg var 13 år. Jeg følte mig nordisk beslægtet!”
“Navnet Nettinget var en overvejelse, især fordi Netdoktor.dk var på vej til at blive en succes efter starten i 1996. Men jeg kredsede alligevel om politik og om Norden og var fascineret af verdens ældste lovgivning, som jo var opstået i det islandske Alting helt tilbage i år 930, hvor man sad på hver sin sten og talte sig til rette om alt fra fåreavl til regulering af fiskerettigheder. Dette old- og urnordiske ville jeg gerne have med ind i den nye tidsalder, som satsning på Altinget indvarslede.”
“Udover at have en historisk klang, synes jeg også, at ’tinget’ har en venlig tone. Det er jo nærmest et nordiske efternavn. Stortinget i Norge lyder også godt! Dertil kommer, at Altinget peger i retning af det almene, alverden, almue, Algade … noget folkeligt og inkluderede.”
“Endelig er der jo ordet ’alting’. Her samles alt på ét sted, og det er jo netop internettets styrke. Nettet er alting, på nettet kan alting findes. Min egen kulturelle længsel mod nordvest gjorde bare valget af Altinget til det oplagte valg, som jeg derfor indregistrerede den 25. januar 2000.”
Som en sidste sikkerhedsforanstaltning gik Ramus Nielsen dog til den radikale minister for nordiske samarbejde, Marianne Jelved, for at få opbakning til navnet Altinget. Selvom hun selv foreslog Tingstedet, oplevede Rasmus Nielsen hendes afsluttende bemærkning som en opbakning til Altinget: OK, så gå da ud med det!
Sommeren 2020
Nu sidder vi her i sommeren 2022 op ad en varm klippevæg i Rasmus Nielsen ’nordiske’ have i bjergbyen Gudhjem på Bornholm og taler om Altingets indtog mod nord.
Hvor det var let at forstå, at den gode idé om politiske net-nyheder kunne fænge i nettets spæde begyndelse, virker det noget mere dristigt og usikkert at investere på to nationale markeder i dag med masser af lignende medier på nettet. Alene i Oslo lagde Altinget.no ud 12 medarbejdere den 3. oktober i år – på dagen hvor Stortinget åbnede efter sommerferien.
– Hvad får dig til at tro på, at det kan betale sig at rykke op i Norden?
“Det er rigtigt, at markedet kan forekomme mættet, men jeg tror det alligevel ikke. Først og fremmest har vi overskud til international vækst. Jeg har også selv en nærmest indbygget trang til virkelyst og vækst.”
“Men lige så vigtigt er det, at vi har skabt en dansk struktur, en model, som har vist sig levedygtig. Det er den model, dette koncept, vi ruller ud i Norden med en ansvarshavende redaktør i hver af de tre lande, som politisk, kulturelt og mentalt ligner hinanden utroligt meget.”
Nordisk behøver ikke være dyrt
“Nej, fordi det er nordisk, behøver det ikke være dyrt. Vi har i Norden alle muligheder for at udvikle bæredygtige kvalitetsprodukter på tværs af nabogrænserne. Vi kan lære så meget af hinandens erfaringer, at vi også kan producere konkurrencedygtigt og bæredygtigt. Det gælder også i medieverdenen.”
Rasmus Nielsen siger, at forskellige lande, herunder Benelux-landene, blev overvejet, men fravalgt fordi han og hans nærmeste kolleger så en risiko for at de katolsk prægede samfund ikke uden videre ville tage godt imod Altingets stil og tone, som er præget af en liberal nordisk – og protestantisk – moral og tankesæt.
Ifølge Nielsen peger de demokratiske og sproglige ligheder mellem Danmark, Norge og Sverige entydigt på, at Norden er det rigtige marked for ekspansion.
“Vi er jo tre ligestillede lande, ovenikøbet med høj grad af ligestilling på alle fronter og med store lighedstræk i form af nogle af verdens bedst velfungerende velfærdssystemer. Det øger sandsynligheden for at vi vil lykkes. Jeg vil endda sige, at denne nordiske satsning er vores lille og meget beskedne bidrag til at styrke det nordiske samarbejde.”
– Men hvad er det I foretager jer rent mediemæssigt, som får dig til at tale om, at I bidrager til nordiske samarbejde?
“Jamen, jeg lægger ikke skjul på, at vi først og fremmest er motiverede af at udvikle en god forretning på længere sigt. Men det er da fantastisk, at vores forretningskoncept samtidig kan medvirke til større mellem-nordisk forståelse i den forstand, at vi publicerer en stor mængde fællesstof, og at vi opretter en fælles nordisk redaktion i Bruxelles i løbet af efteråret. Det vil øge interessen for Norden og for nordiske perspektiver.”
Følger ministeriernes indretning
“Vi vil ikke gå så langt, at vi udgiver på nordiske sprog i de tre lande. Vi holder os til landenes egne sprog, men vores redaktioner vil være i daglig kontakt. Vi vil lade os inspirere af, hvad vores nordiske kolleger prioriterer. Vi vil huske, hvad vi er udsprunget af, nemlig den opdeling, som de nordiske ministerier og centraladministrationer består af. Vi følger ministerierne som forvaltninger, ministrene som politikere, udvalgene som lovforberedende og parlamenterne som lovgivende. Det er vores evighedsmaskine. Og det er også den motor, som skal drive os i Sverige og Norge.”
Men der er jo ingen fælles nordisk lovgivning? Den er jo delt mellem de nationale parlamenter og EU?
“Det er rigtigt, at vi ikke har nogen nordisk lovgivningsmotor. Dertil er samarbejdet i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd normalt blot retningsgivende. Men på trods af denne manglende formelle sammenbinding, eller måske netop derfor, oplever vi et stærkt fællesskab, som giver os lyst til at arbejde sammen i Norden. Noget af det, som jeg gerne ser udviklet mere, er gode historier om, hvem i Norden, der har fundet de bedste løsninger. Dermed inspirerer vi ikke blot os selv og vores publikum, men kan også bidrage en smule til forståelse af nytteværdien ved at de nordiske naboer arbejder sammen på alle ledder og kanter, siger Rasmus Nielsen.”
Hvad er Altinget?
Altinget.dk er et politisk uafhængigt, privatejet netmedium, som udgiver ca. 30 forskellige niche-portaler med tilhørende nyhedsbreve, som man kan læse mod at betale årsabonnement. Dertil kommer en gratis netavis med daglige nyhedsbreve om dansk politik og Danmark i EU, månedlige magasinudgivelser, flere konferencer og en lang række netværksgrupper inden for de områder, Altinget dækker journalistisk.
Artiklen blev første gang bragt i Magasinet Nordiske.
