Norden i det nye EU

Viden

Henover sommerhalvåret har der været mange udskiftninger på EU-kontorerne i Bruxelles. Først med valg til Europa-Parlamentet, og senest med von der Leyens udnævnelse af politikere til Kommissionen.

Af Martin Dahl Petersen 

Den nye tyske formand for Europa Kommissionen Ursula von der Leyen har nu fået kabalen til at gå op. Mandag præsenterede hun sin endelige konstellation af politikere, som skal stå i spidsen for Kommissionen de næste fem år, samt deres politiske ansvarsområder.

Von der Leyen er lykkedes med at skabe en lige kønsfordeling i Kommissionen, hvilket har været en af hendes helt store mærkesager. Hun har tidligere anmodet medlemslandene om at udpege to kandidater, én kvindelig og én mandlig kandidat. Det var dog kun Rumænien og Portugal, som fulgte trop.

Missionen er dog alligevel lykkedes. Hendes kommissionskollegie består nemlig af i alt 13 kvinder (inklusivt von der Leyen selv) og 14 mænd. Det er fire kvinder mere end under Junckers kommission – men også et medlemsland mindre. Storbritannien har valgt ikke at stille op med en kandidat, da landet forventes at træde ud af EU den 31. oktober.

Der er mange gengangere at finde på den nye liste. Hele otte kommissærer fra den nye liste var også en del af den tidligere kommission. Én af dem er danske Margrethe Vestager, som nu har fået en af de helt tunge poster i systemet. Foruden at fortsætte som konkurrence-kommissær, kan hun nu også tilføje både kommissær for det digitale område og én af tre ledende næstformænd.

Blandt de nye navne på listen er Sveriges nu tidligere beskæftigelsesminister Ylva Johansson, som skal være kommissær for ”Indre anliggender”. Finlands Jutta Urpilainen vil blive ansvarlig for ”Internationale partnerskaber”.

Margrethe Vestager

  • Politisk leder af Det Radikale Venstre 2007-2014
  • Økonomi- og indenrigsminister 2011-14
  • Konkurrencekommissær 2014-19
  • Næstformand i den nye EU-kommission 2019-2024
  • Har gjort sig særligt bemærket for hendes kamp mod tech-giganternes skatteunddragelse.

Jutta Urpilainen

  • Formand for Finlands Socialdemokratiske Parti 2008-2014
  • Finansminister og vicestatsminister 2011-14
  • Kendt for at stille krav om sikkerhedsstillelse under forhandlingerne om redningsplanen, da eurozonen gennemgik sin gældskrise.

Ylva Johansson

  • Socialdemokraterne
  • Skoleminister i perioden 1994-1998
  • Velfærdsminister i perioden 2004-2006
  • Svensk beskæftigelsesminister siden 2014

Efter præsentationen af den nye Europa-Kommission, skal kommissærerne efterfølgende forbi både EU-Rådet og EU-Parlamentet. Her skal de godkendes, før de kan tiltræde den 1. november 2019.

Kandidatbeskrivelse:
The von der Leyen Commission: for a Union that strives for more

Norden i Europa-Parlamentet

I maj-måned valgte EU-borgerne, hvilke politikere der skulle repræsentere dem i Europa-Parlamentet de kommende år. I Norden så man forskellige politiske tendenser.

På trods af stor fremgang for Sverigedemokraterne (15,3 pct.), blev det Socialdemokraterne (23,5 pct.), som igen løb med sejren og blev Sveriges største parti. Moderaterna fik 16,8 pct. af stemmerne, og kunne sammen med Kristdemokraterna (8,6 pct.) gøre Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Konservative kristendemokrater) til den største politiske gruppe i Sverige, med en samlet stemmeprocent på 25,4.

I Danmark klarede Venstre (23,5 pct.) sig bedst, tæt efterfulgt af Socialdemokratiet (21,5 pct.). Til gengæld havde det EU-skeptiske Dansk Folkeparti et katastrofalt nederlag, og gik fra 26,6 pct. i 2014 til blot 10,8 pct. i 2019. Venstre tilhører sammen med Det Radikale Venstre (10,1 pct.) den største politiske gruppe i Danmark, det liberale Renew Europe.

I Finland blev det endnu engang det konservative Samlingspartiet, som samlede flest stemmer (20,8 pct.). Partiet tilhører Det Europæiske Folkepartis Gruppe, som også i Finland blev landets største politiske gruppe, med i alt 25,7 pct. af stemmerne. Det grønne parti, Grønt Forbund (16 pct.), fordoblede næsten sin stemmeprocent, hvilket var nok til at blive Finlands næstmest populære parti.