Interview: Grønlands store stemmesluger Aaja Chemnitz forventer, at Grønland bliver fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, men er grundlæggende tilfreds med samarbejdet i rigsfællesskabet med Danmark. Her giver hun en tilstandsrapport om Grønlands samarbejde med Danmark og Norden.
Af Esben Ørberg, redaktör för tidningen Nordiske/Foreningen Norden
Aaja Chemnitz (IA) drømmer om mere ligeværd mellem Danmark og Grønland, men hun mener også, at det går den rigtige vej. Vi sidder på hendes rummelige kontor på Christiansborg, hvorfra hun med usvigelig sikkerhed har ført grønlandsk politik i Folketinget i snart 10 år.
Grønland er en del af rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland og to grønlænderes sæde i det danske folketing er udtryk for rigsfællesskabets helt særlige konstruktion, hvor Grønland på visse områder må dele magten med Danmark, men alligevel bestemmer det grønlandske selvstyre over stort set alle indre anliggender i Grønland.
Aaja Chemnitz sidder på et usædvanligt solidt folkeligt mandat, og det er da også grunden til, at vi vil høre, hvordan hun og hendes bagland bedømmer rigsfællesskabets tilstand.
Tilpasningen haltede
Aaja Chemnitz går langt tilbage i sit svar, begyndende da Grønlandskommissionen afgav sin betænkning i 50erne, hvilket hun kalder for indledningen til indførelse af den nordiske velfærdsmodel i Grønland.
“Senere fik vi gennemgribende ændringer af det grønlandske samfund i både 60erne og 70erne, som førte til hjemmestyret i 1979. Og netop hjemmestyret var det helt store gennembrud for Grønlands velfærd. Men det gik nok også lidt for stærkt. Eller rettere, modellen blev ikke i tilstrækkelig grad tilpasset os. Vi fik den trukket ned over hovedet i 60erne, og vi var heller ikke selv gode nok til at tilpasse modellen det grønlandske samfund de efterfølgende mange år,” siger Chemnitz.
“I Grønland har vi på mange måder en mere kollektivistisk tankegang end i Danmark. Fællesskabet og familierelationerne strækker sig bredere ud. Når der er brug for familierådgivning, har vi brug for tidlig og opsøgende indsats, hvor ikke bare forældre og barn inddrages, men som også omfatter onkel, tante og bedsteforældre.”
Med i flere forhandlinger end før
“Alene i år har jeg siddet med i fem-seks forhandlinger i Folketinget, som jeg ikke ville have været inddraget i for blot to-tre år siden. Forsvarsforliget er et godt eksempel, som både giver os indblik i hele forsvarsområdet og giver os mulighed for at byde ind med forslag. For eksempel at vi måske også i Arktis kan anvende de fregatter, som ellers patruljerer i Østersøen. Men denne inddragelse er meget afhængig af ministeren. Nogle ministre glemmer simpelthen Grønland, bevidst eller ubevidst.”
Hun og hendes regeringsbærende parti IA, som er søsterparti til SF, er grundlæggende tilhængere af selvstændighed, men har, hvad Aaja Chemnitz kalder, et pragmatisk forhold til Danmark.
“Andre har brug for at tage afstand til Danmark. Det har vi ikke. Vi mener, at Grønland er nødt til at åbne sig for resten af verden, især for dem, vi deler værdifællesskab med. Herunder Danmark, EU og USA.”
“Vi er en del af Arktis, og vi er del af Norden. Vi skal tage det bedste fra begge verdener for at skabe udvikling. Både sprogligt, kulturelt og handelsmæssigt. Det kan nok være, at Grønland stikker ud i forhold til både Danmark og resten af Norden rent sprogligt og kulturelt. Fakta er, at Grønland er en tidligere koloni med de udfordringer, som det stadig skaber i Grønland i dag. Men måske netop derfor giver det god mening at være medlem af reelle fællesskaber som rigsfællesskabet og det nordiske fællesskab.”
Men netop når det handler om det nordiske fællesskab har Aaja Chemnitz både håb og forventning om, at der skabes, hvad hun kalder for et reelt fællesskab.
“Vores landsstyreformand i Grønland sagde for nylig, at man ikke deler venner op i A og B-venner. Alle må stilles lige. Han hentydede til, at Grønland ikke er fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, hvilket vi skal have gjort op med. Vi skal af med statstankegangen i Helsingfors-aftalen, som forhindrer selvstyreområder i at være medlem. Akkurat som vi kræver at blive inddraget i alle beslutninger, som har med Grønland at gøre. Intet i Grønland uden Grønland, som vi plejer at sige.”
Aaja Chemnitz nævner det ’diplomatiske spil’ om Danmarks udpegning af en arktisk ambassadør som en sag, hvor Grønland ikke bare vil acceptere at være holdt uden for.
Brug for udvikling af råstoffer
På erhvervsudviklingsområdet oplever hun endnu større knaster.
“Vi har to igangværende projekter med udvinding af råstoffer i Grønland. Det er ikke nok. Vi har brug for store investeringer, hvilket jo også er forudsætningen i selvstyreloven og betingelsen for, at vi kan hjemtage flere opgaver, som i dag løses af og fra Danmark. Vi har brug for at både EU og USA investerer i Grønland. I dag er USAs investering gennem udviklingsprogrammet US Aid både symbolsk og i virkeligheden en investering i sig selv – og ikke i Grønland,” siger hun og tilføjer, at hun fortsat sætter sin lid til, at Danmark og EU skaber afklaring med hensyn til råstofudnyttelse i Grønland. Grønland og EU har for nylig indgået en aftale om udnyttelse af grønlandske sjældne jordarter til at minimere EUs afhængighed af Kina.
“Danmark har jo taget et historisk opgør med flere af de sager, hvor grønlændere har været udsat for dansk overgreb. Mette Frederiksen har stået i spidsen for den udvikling ved at turde at se historiens mørke kapitler i øjnene. Det er godt gået.”
“Flere af sagerne er dog uafklarede, nogle mangler retslig behandling, andre mangler forskning og indblik. Jeg har tiltro til, at vi er i stand til at være nøgterne og objektive i bestræbelserne på at finde ud af, hvad der er op og ned i for eksempel spiral-skandalen,” siger Chemnitz.
Artiklen er oprindeligt udgivet i magasinet Nordiske, nr. 1, 2024