Hvad gør Sverige? Det vil vi gerne vide!

Aktuelt, Folk i Norden,

TEMA: Artikelserie om øget interesse i Danmark for det nordiske.
Artiklen er bragt i bladet ‘Nordiske‘, der udgives af Foreningen Norden, Danmark

Læs også:
Norden får mere opmærksomhed
Vi har et uerkendt behov for Norden
Kærlighed og corona førte til nordisk TV2-korrespondent

Man skal ikke tage fejl af Berlingskes motiv til at ansætte en fuldtids nordisk korrespondent. Det handler om at læserne er voldsomt interesserede i Sverige

Af Esben Ørberg, Nordiske 

– Min stilling er drevet af et målbart læserbehov, siger Berlingskes nordiske journalist, Peter Suppli Benson, som tilføjer, at interessen også går den anden vej.

Det er jo en kendt sag, at svenskerne elsker København, men jeg er alligevel positivt overrasket over, hvor godt jeg bliver taget imod i både Norge og Sverige, og det gælder alle typer kilder og inden for alle emner. Alle vil gerne tale med en dansk journalist, siger Benson, som dog medgiver, at kilderne sikkert også skeler til, at han kommer fra en af de helt store danske aviser.

Benson har gjort sig en del betragtninger om, hvad det vil sige at være nordisk – og dem vender vi tilbage til. Først skal vi indkredse, hvordan korrespondenten opfatter og beskriver sit journalistiske stofområde.

Pandemien forstyrrede billedet
Peter Suppli Benson har været nordisk korrespondent i snart to år, hvoraf det første år stort set handlede om ét emne.

– Pandemien forstyrrede hele billedet. Jeg skrev stort set ikke om andet end corona-konsekvenser. Danmark og Norge håndterede jo smitten meget ens og i stor modsætning til Sverige.

– Hvis vi taler om andet end corona, og det gør vi heldigvis efterhånden, vil min tilgang ofte være det, vi kalder for spejlhistorier, altså historier hvor vi spejler os selv i de øvrige nordiske lande – og faktisk også Tyskland. Hvordan gør vi i forhold til dem? Hvorfor gør vi det forskelligt?

– Vores tilgang er ofte meget konkret ved at handle om mennesker og konkrete begivenheder, som vi kan skrue ind i en tendens eller i en sammenhæng med begivenheder i et andet nordisk land.

Nordisk Råd er sjældent interessant
– Det er sjældent Nordisk Råd, vi interesserer os for. Almindeligheder interesserer ikke læserne. I disse måneder handler det ofte om spændingerne (interviewet er gennemført, før Rusland invaderede Ukraine, derfor denne sprogbrug, red.) mellem Rusland og Ukraine på den ene side og Sverige-Finland på den anden. Jeg gør meget ud af at skrive relevante historier på tværs af landegrænserne.

– Jeg er for eksempel overrasket over, at der opstår ganske mange historier om nepotisme og korruption. Senest så vi, hvordan medlemmer af det norske Stortinget snød på vægten ved at have lejligheder i Oslo på skatteydernes regning uden at være berettiget til det. Jeg havde ikke troet, at snyderiet var så omfattende, og det er dermed med at til at skabe et billede af en knapt så lykkefyldt Norden, som vi troede.

Peter Suppli Benson har altid haft Sverige tæt på, idet hans fars familie er svensk, og han er da også begejstret for at opdage og beskrive, hvor mange grundværdier vi har til fælles i Norden.

Store ligheder, store oplevede forskelle
– Vi ønsker os jo samme type samfund, og vi har samme opfattelse af, hvordan folk bør opføre sig over for hinanden. Men jo mere jeg dykker ned i den nordiske folkesjæl, jo mere overrasket bliver jeg også over, hvor forskellige vi er. I hvert fald oplever vi hinanden som meget forskellige.

– For ikke så længe siden dækkede jeg nogle af de grupper i Sverige, som forbereder sig på krig eller anden nødsituation, de såkaldte preppere. Dem er der mange af og de var meget overraskede, da jeg kunne fortælle, at de næsten ikke har nogen meningsfæller i Danmark.

Peter Suppli Benson mener i øvrigt, at danskerne er imponerede over svenskerne.

– Vi ser op til svenskerne på grund af deres musik, biler, tennis og politiske neutralitet. Men selvom også svenskerne er vældig interesserede i, hvad der sker i Danmark, er de kritiske.

– De synes jo, at vi er alt for direkte, når vi for eksempel sætter nationalitet på kriminelle. Svenskerne synes, at vi stigmatiserer bestemte befolkningsgrupper. Det er da også min erfaring, at danskerne er mere uhøflige end svenskerne, og at svenskerne på den anden side er mere velopdragne end os. Med de fordele og ulemper, det medfører, lyder det fra Benson.

Efter Ruslands invasion af Ukraine, som skete lige efter Bensons samtale med Nordiske, har vi bedt ham om en refleksion over det nordiske samarbejde set i krigens lys.

– Krigen i Ukraine og den russiske trussel mod landene omkring Østersøen kan næsten kun føre de nordiske lande tættere sammen. Det er tydeligt at se, at især Sverige og Finland nu rykker endnu tættere sammen – både politisk og militært. Men det er et godt bud, at også Danmark nu i højere grad vil være interesseret i at tale mere og tættere med både Sverige og Finland. Vi har allerede set, at man har øget det militære samarbejde, og det vil formentligt kun blive endnu tættere. Så krigen kan – set med danske briller – virkelig genvække lysten til at rette blikket mere mod de nordiske relationer.

 

TEMA: Artikelserie om øget interesse i Danmark for det nordiske

Artiklerne bringes efter aftale med Foreningen Norden, hvor den er en del af et tema i bladet ‘Nordiske‘, skrevet af ansvarshavende chefredaktør, Esben Ørberg.