En journalistisk dans på glasskår

Ømtålige emner som vold i hjemmet, selvmord og homoseksualitet er svære journalistiske emner i Rusland, og måske netop derfor søgte usædvanligt mange plads på de to seminarer, som NJC netop har gennemført i samarbejde med Barents Press Russia.

Af Joan Rask

In English 

Det er meget nemmere at være journalist i Norden. Ordene kommer fra Anna Kireeva, der er journalist i Rusland.

“I de nordiske lande skal journalisterne bare finde en historie, researche og så skrive den – vi skal gøre så meget mere,” siger Anna Kireeva, og hun lister op:

”Vi bliver ofte nødt til at skrive det i et metaforisk sprog, så de kan publiceres, og vi bliver nødt til at gemme det virkelige problem imellem linjerne. Det er vigtigt ikke at fornærme beslutningstagere og statsansatte – og vi skal bruge mange kræfter på at overbevise vores redaktører om, at de skal bringe historien,” siger hun og stopper op.

“Og så til slut bliver vi nødt til at undgå alle de negative konsekvenser for os selv personligt og for mediet”, fortsætter hun.

Anna Kireeva er medlem af NJCs Advisory Board og formand for Barents Press Russia. Hun har planlagt seminaret sammen med NJC, og denne gang var temaet vold i hjemmet – et emne efterspurgt flere gange og ønsket af en journalist fra den russiske del af Barents Press netværket.

Han var tydeligvis ikke alene om det ønske, for mere end 50 kvalificerede journalister søgte plads på seminaret. På grund af covid-19 situationen blev seminaret delt i to – det ene blev holdt i Petrozavodsk og det andet i Murmansk – med kun 20 personer hvert sted.

Inspiration og nye metoder
En vigtig del af seminaret er udveksling af viden – kulturelt og fagligt – mellem Norden og Rusland. En af de nordiske oplægsholdere var Leif Lønsmann, der er Rusland-kender og medlem af NJC’s Advisory Board.

”Selvom coronakrisen har påvirket vores kurser, er de journalistiske dilemmaer de samme, og coronaen dæmper ikke behovet for undervisning,” siger han.

Selvom coronakrisen har påvirket vores kurser, er de journalistiske dilemmaer de samme, og coronaen dæmper ikke behovet for undervisning

– Leif Lønsmann

Normalt deltager han fysisk, men denne gang måtte han og de øvrige nordiske oplægsholdere deltage online. Han præsenterede cases fra Norden og Storbritannien, hvor seksualitet, ulykker, selvmord, kriminalitet og skjult kamera var i spil.

”Vi bruger Norden som et spejl. Vi har præcis de samme dilemmaer og problemstillinger som i Rusland, men det nordiske spejl kan give nye nuancer og vinkler i synet på journalistikken og mediernes samspil med samfundet. Det, at man godt kan have et samfund, hvor man taler åbnet om følsomme emner, er sundt og lærerigt for vores russiske kolleger at se,” siger han.

Anna Kireeva ved, hvad deltagerne kommer efter.

”De er sultne efter viden og eksempler. De ønsker at kende spillets regler – både etisk og juridisk.  Det er mit indtryk, at de fik meget ud af de praktiske råd om, hvordan de nærmer sig en person, hvordan man overbeviser en kilde om at lade sig interview, og hvordan man fortæller en historie objektivt, og samtidig gør det menneskeligt,” siger hun.

Mørke tal – fake, formodninger og fakta
For Leif Lønsmann er det vigtigt, at han og de øvrige nordiske oplægsholdere tager udgangspunkt i de russiske journalisters faglighed og forstår, at den udspiller sig i en helt anden kultur.

”Vi kommer ikke med ”den nordiske facitliste” og siger ”sådan skal I gøre”. Russiske journalister lever med en langt strammere medielovgivning og i en meget mere puritansk kultur. Det skal vi have respekt for. Når de skriver om følsomme emner, er det en dans på æggeskaller – eller glasskår, der kan få store konsekvenser for den enkelte journalist og hendes medie”, siger han.

Hvad angår voldshandlinger i hjemmet og krænkende adfærd er det en svær journalistisk disciplin alle steder. Både i Rusland og i Norden er tal og fakta behæftet med usikkerhed og sløret af såkaldte ”mørketal”, der ikke fremgår af de officielle statistikker. Andre tal kan være ”pimpet” op eller ned af interessegrupper eller myndigheder. Og andre igen kan være rent fup, fake og konspirationer. Det er her den journalistiske faglighed skal i spil.

Provokation eller virkelighed
”I Norden har vi regler, og så har vi virkeligheden. Vi kan vi godt blive lidt hellige, når vi taler om de etiske regler inden for journalistikken – men når vi nærmer os deadline eller de store overskrifter glemmer vi ofte reglerne. Næsten alle mine cases viser konflikter med eller brud på vores egne etiske retningslinjer. Den store forskel mellem Norden og Rusland er, at vi har friheden til at turde prøve, presse og bryde grænser. Det har de russiske journalister ikke,” siger Leif Lønsmann.

Det område, hvor Norden og Rusland er mest forskellige, er muligheden for at skrive om homoseksualitet og nøgenhed. I Rusland er det fx. helt forbudt at skrive positivt om homoseksualitet. Det opfattes som propaganda, så et portræt af et lykkeligt homoseksuelt ægtepar går slet ikke. Alligevel bliver der skrevet historier om de ømtålelige emner, og Leif Lønsmann oplever, at de russiske journalister er mestre i eufemismer.

Russiske journalister vil kunne lære nordiske journalister, hvordan man skriver en historie, når man ikke har lov til at sige noget som helst

– Anna Kireeva

Det genkender Anna Kireeva.

”Russiske journalister vil kunne lære nordiske journalister, hvordan man skriver en historie, når man ikke har lov til at sige noget som helst,” siger Anna Kireeva.

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *