Hun har været optaget af en skandinavisk offentlighed i mange år, men har savnet en platform, hvor den kan folde sig ud. Nu er det lykkedes med den første skandinaviske radioserie i alle tre lande. Vi møder ophavskvinden.
Hilde Sandvik elsker samtalen. Som journalist lever hun af den. For år tilbage som kulturredaktør på Bergens Tidende og som nu, hvor hun har succes med podcastserien ’Norsken, svensken og dansken’.
På Bergens Tidende lykkedes det at fremelske noget, der lignede en skandinavisk offentlighed, ved at sætte fællesnordiske emner på dagsordenen. Senere oprettede hun et netmagasinet broen.xyz, men der manglede noget.
– Samtalen manglede! Det er jo muligt at tale sammen i Norden og alle spørgsmål bliver mere interessante, hvis man bringer et naboland ind i samtalen. Jeg fik mit eget talkshow i Litteraturhuset i Bergen og oplevede virkelig efterspørgsel på skandinavisk indhold.
Det forbudte ord
– For godt et år siden kom chefen for P2 fra NRK og foreslog at producere noget lignende til radio – og dermed blev ’Norsken, svensken og dansken’ født med et fast panel bestående af danske Hassan Preisler, svenske Åsa Linderborg og mig selv. Målet er at vi bliver mere kendt med vores nabolande. Når vi kender hinanden, opstår tilliden, som er så væsentlig for sammenhængskraften i alle samfund.
Programmet sendes hver uge som podcast på NRK, SVT og på DR og til trods for at det ikke indgår i sendefladen, har programmet store lyttertal. Omkring 100.000 i Norge, 80.000 i Sverige og et ukendt antal i Danmark, idet DR ikke måler lyttertal på podcasts – og i øvrigt heller ikke betaler for programmet, i modsætning til de to andre medievirksomheder.
Hilde Sandvik og hendes to medværter har nu sendt flere end 50 udsendelser med flere hundrede temaer og har gjort sig helt unikke erfaringer om, hvad der kan samle og interessere bredt i de tre lande. Blandt emnerne har været valg i Grønland, abort, ytringsfrihed, Donald Trump, statsborgerskab, ironi og naturligvis corona og MeToo.
Debat om debatten
Vi bruger naturligvis lang tid på at diskutere, hvad vi skal beskæftige os med. En stor sag i Danmark viser sig ofte let at kunne overføres til Sverige eller Norge – og omvendt. Tit tager vi fat i emner, som en eller flere af os har erfaring med.
Vi har erfaret, at selve debattonen og debatklimaet er noget man ofte diskuterer i alle tre lande – og derfor gør vi det også.
Vi er jo repræsentanter for vores egne lande og har fordomme som alle andre. Åsa hævder for eksempel, at I er så nationalistiske i Danmark!
Hilde Sandvik får som tilrettelægger af udsendelserne førstehåndsindtryk af aktuelle forskelle og ligheder mellem befolkningerne.
– Vi udfordrer naturligvis grænserne for, hvad man kan snakke om. I forbindelse med en debat om grænser for, hvad som kan siges og ikke, refererede vi til en sag om en forelæser ved et svensk universitet, som fik spørgsmål fra studenterne om, hvad de skulle søge på for at finde racisme i gamle tekster.
Forelæseren brugte n-ordet og blev kaldt ind til samtale hos rektor. Da vi citerede denne historie, blev programmet klippet i Sverige og vores svenske vært, Åsa, sagde, at hun var overrasket over, at SVR i det hele taget accepterede at tage programmet ind.
Frem eller tilbage?
Hvordan ser Hilde Sandvik da på det nordiske samarbejde i almindelighed. Hvor bevæger det sig hen?
– Det er klart for enhver, at corona har sat samarbejdet på politisk prøve. Det er skadeligt. På den anden side er der andre tendenser, som peger i den modsatte retning. Jeg fornemmer klart, at den folkelige interesse for hinanden i Norden er stigende. Reaktionerne på vores program, og dem er der mange af, tyder på det. Jeg synes også, at det er værd at bemærke, hvor meget nordiske tv-serier ses i de andre lande. Serierne giver os en fin fornemmelse af, hvor vi er i forhold til hinanden.
– Jeg synes også, at der er mange nordiske institutioner, som er gode til at dokumentere og synliggøre værdien og nytten af nordisk samarbejde. Jo, der er meget at hente ved at lære hinanden bedre at kende – og det går op for flere og flere. Jeg håber, at ’Norsken, svensken og dansken’ kan bidrage til den tendens, siger den skandinaviske familieterapeut.
Denne artikel er bragt med godkendelse af Foreningen Norden, hvor den oprindeligt blev publiceret, skrevet af Esben Ørberg.