Der ansættes 20 nye journalister til hyper-lokal journalistik, journalisterne giver læserløfter til brugerne, og så bruges data til evaluering af journalisternes arbejde. Den digitale omstilling er i fuld gang hos Jysk Fynske Medier, som du kan møde på kurset Digital innovation i nordiske medier
Hos Jysk Fynske Medier er journalisterne vant til at blive målt og vejet – forstået på den måde, at data omkring deres arbejde er grundlag for en månedlige evaluering.
Data- og analyseredaktør, Claes Senger Holtzmann, forklarer:
“Jeg arbejder med at samle, analysere og formidle viden om, hvordan vi lykkes med vores arbejde. Her er vores egen og andres data et vigtigt grundlag. Det skal guide ledere og medarbejdere til at tage de rigtige beslutninger.”
De månedlige evalueringer
Medievirksomheden bruger portalen ‘Jourfeedback’ til at vise data, og så afholder redaktørerne månedlige møder med den enkelte medarbejder for at evaluere arbejdet.
“Vi ser også på de enkelte led i brugerrejsen. Fra det sted, en ny bruger møder vores medier eller historier, til at de ender som betalende, digitale abonnenter. Her ser vi f.eks. på, hvornår man skal møde betalingsmuren for ikke at blive skræmt væk men på den anden side ikke få det hele gratis,” fortæller Claes Senger Holtzmann.
De månedlige samtaler med chefen kan være afvæbnende og bruges til hurtigt at finde ud af, hvis man skal prøve at gøre nogle ting anderledes. Det er en bedre mulighed for løbende at have snakken med sin chef frem for at gemme det til den årlige medarbejder-samtale.
Derfor har data også ændret arbejdsgangene hos medie-koncernen.
Er historierne gode nok?
“Det har betydning i den forstand, at det tvinger journalisterne til at forholde sig til, om deres historier har værdi for brugerne og ikke kun er interessante for personerne rundt om redaktionsbordet. F.eks. kulturstoffet kan have det svært ved de målinger, hvis det viser sig, at ganske få brugere interesserer sig for området eller området, som vi behandler det nu,” forklarer Claes Senger Holtzmann.
Nogle steder er mediehuset så langt fremme, at man vurderer historierne på forhånd set ud fra, hvordan det forventes, de kan klare sig.
”Og vi tør også at snakke om de historier, der klarer sig dårligst online. Hvad gik ikke så godt ved de historier?”
Derfor har Jysk Fynske Medier også brugt erfaringerne til at ændre på det journalistiske indhold. Nogle ting er der skåret ned på, og journalisterne arbejder på at gå væk fra den traditionelle artikel-opbygning til strukturer, der fungerer bedre online.
“Vi har længe vidst, at den traditionelle opbygning fra print-mediet fungerer rigtig dårligt på nettet. Vi er i gang med at se på, hvad der skal skæres ned på. Og så er vores rubrikker helt sikkert blevet skarpere og kortere,” siger Claes Senger Holtzmann.
Løftet til læserne
Jysk Fynske Medier har indført et koncept, de kalder ‘Læserløfter’, som skal være med til at fokusere på brugernes behov. Journalisterne skal være opmærksomme på at tænke bruger-centreret. I praksis betyder det, at hver journalist og redaktør indgår et løfte overfor deres læsere eller modtagere af det journalistiske arbejde, og dette løfte er offentligt tilgængeligt.
Læserløftet skal tage udgangspunkt i de lokale brugeres hverdag og fokusere på brugernes udbytte – ikke på journalistens arbejde.
Claes Senger Holtzmann uddyber.
“Vores brugere tager for givet, at vi er vigtige for demokratiet. Men de tager ikke nødvendigvis for givet, at vi er vigtige for dem personligt. Det skal vi i højere grad være, og jeg er ikke bange for, at vi dermed slipper de vigtige historier for demokratiet. Vi skal for eksempel ikke definere verden ud fra et skoleudvalg i en kommune men i stedet ud fra forældrene til børnene i skolen. Her kommer data ind som analyser på, hvilke historier og emner, der virker online. Det vil sige, hvilke behov har vores brugere? Hvorfor læser folk vores historier?”
20 nye journalister til hyperlokal journalistik
På kurset ‘Digital innovation i nordiske medier‘ vil data- og analyseredaktøren også komme ind på mediehusets seneste store satsning: ansættelse af 20 journalister med fokus på hyperlokale nyheder.
Her skal der produceres indhold fra områder og emner, der ellers ikke får meget omtale. Planen er at kunne levere så relevant og informerende lokal-indhold, at brugerne vil betale for det. Annonceindtægter kan ikke bære det alene. Indholdet skal forsøge at inddrage brugerne, og der skal være fuld transparens ved rettelser af indhold.
“Dels har vi med nogle områder at gøre, som ellers ikke får så meget dækning med den klassiske journalistiske model, og dels kan vi jo med det her leve op til vores kernemission om at informere. På et forretningsmæssigt plan kan vi måske få nogle muligheder for at samle nogle produkter ved at have det hyperlokale produkt som vejen ind for brugerne,” siger Claes Senger Holtzmann.
I første omgang skal de hyperlokale historier skrives og udsendes som digitale nyhedsbreve. På den måde holdes omkostningerne nede, og man kan arbejde med en lidt mere personlig tone end ved de traditionelle medier. Journalisterne slipper også for presset omkring at skulle fylde en bestemt mængde spalteplads i en avis.
De første områder er lokalområder i København, Aarhus og Skanderborg.
Hen ad vejen skal journalisterne udvide for eksempel med at bruge video, når det giver mening.
“Flyveren bliver bygget, mens vi letter, og Corona-krisen har været med til at flytte tankegangen i en endnu mere digital retning,” afslutter Claes Senger Holtzmann.
Hør mere om arbejdet hos Jysk Fynske Medier på kurset ‘Digital innovation i nordiske medier’, hvor Claes Senger Holtzmann kommer ind på:
- Hyperlokale medier
- Det grundlæggende data-setup
- Brug af data i hverdagen
- Læserløfterne – som data peger på vil klare sig godt
- Betaling for online-indhold vs. gratis indhold.
- Data som grundlag for evalueringer med journalisterne
