Jubilæumsskrift – 60 år med NJC

Vi kunne fylde hele skriftet med gode historier fra NJS’s 60-årige liv og fra Vennelystparken i Aarhus, hvor det hele begyndte. For der er masser af fortællinger.

Vi kunne skrive om de tidlige ildsjæle, uden hvis enestående indsats hverken Nordisk Journalistcenter eller Danmarks Medie- og Journalisthøjskole for den sags skyld ville eksistere i dag. Om nordiske kursisteres natlige besøg på den nærliggende sygeplejeskole. Og om de “nordiske pinsevenner” – Aarhuskurset anno 1977. Kun et par af disse historier er medtaget.

I jubilæumsskriftet har vi valgt at lægge vægten på nutiden og visionerne for NJS’s fremtid. De 10 bidrag repræsenterer et bredt spektrum af NJC’s aktører og aktiviteter i Norden og det nordvestlige Rusland. Tak til alle forfattere og fotografer.

Herfra er der kun én vej – fremad mod nye horisonter. Mod de næste mange år. Til gavn for journalistikken i Norden og Nordvestrusland. Til gavn for deling af viden, kultur og kundskaber – og ikke mindst de netværk, der er kernen i NJC.

God læselyst!