Hvordan lukker man munden på en journalist?

Den svære ytringsfrihed til debat på Folkemødet på Bornholm (2017). Deltagere fra venstre: Emma Holten, Sjúrdur Skaale, Liljan Wiehe, Dagfinn Höybråten, Joan Rask og Lene Johansen. Foto: NJC
Den svære ytringsfrihed til debat på Folkemødet på Bornholm (2017). Deltagere fra venstre: Emma Holten, Sjúrdur Skaale, Liljan Wiehe, Dagfinn Höybråten, Joan Rask og Lene Johansen. Foto: NJC

Journalister, redaktører og andre, der har dilemmaer omkring ytringsfrihed med som blind passager, har bidraget til bogen “Den svære ytringsfrihed”. Bogen blev præsenteret ved en debat om ytringsfrihed og hadsk tale i Nordens telt på Folkemødet Bornholm

Den svære ytringsfrihed til debat på Folkemødet på Bornholm. Deltagere fra venstre: Emma Holten, Sjúrdur Skaale, Dagfinn Höybråten og Joan Rask

Den svære ytringsfrihed til debat på Folkemødet på Bornholm. Deltagere fra venstre: Emma Holten, Sjúrdur Skaale, Liljan Wiehe, Dagfinn Höybråten og Joan Rask. Foto: NJC

Video: (Nordisk Ministerråd, Facebook)
Den svære ytringsfrihed – Debat på Folkemødet på Bornholm (2017)

Hvordan lukker man munden på en journalist? Det svar giver bogen “Den svære ytringsfrihed”. Bogens emner var til debat på Folkemødet på Bornholm. To skribenter, en politikere, en generalsekretær og Nordisk Journalistcenter deltog i Nordens telt, hvor Nordisk Ministerråd var vært og journalist Lene Johansen moderator.

“En injuriesag, en voldtægtstrussel og siden en trussel om at blive hængt op i fiskekroge i sine skamlæber til offentlig beskuelse – det lyder som fiktion, men det er den skinbarlige virkelighed, udelukkende med det formål at lukke munden på en journalist,” sagde Lene Johansen i sin præsentation.

Journalisten, der fik disse trusler i sit Facebook-feed er Liljan Wiehe, nyhedschef på Kringvarp Føroya (public service tv- og radio på Færøerne). Hun var i 2015 ansvarlig for en historie om snyd med told, som den siddende finansminister var involveret i. Det fik fatale konsekvenser for hende selv og nyhedsteamet på stationen. Hun blev nemlig fjernet fra tv-skærmen, og den journalist, der dækkede historien, blev sendt på orlov og hele historien blev genstand for først en retsag i Byretten på Færøerne og siden i Landsretten.

“Det påvirkede de andre journalister. De ville jo ikke ende, hvor jeg var. De blev bange!” sagde Liljan Wiehe.

En ting er injuriesagen, der førte til retsager – noget andet er de trusler Liljan Wiehe fik via sociale medier.
Hun fortæller om hovedpine, fysiske reaktioner, skamfuldhed, koncentrations- og søvnbesvær og en generel utryghed ved at færdes alene ude om aftenen.

Liljan Wiehe, redaktør Kringvarp Føroya og generalsekretær Dagfinn Høybråten. Folkemødet Bornholm, debat med afsæt i bogen Den svære ytringsfrihed

Liljan Wiehe, redaktør Kringvarp Føroya og generalsekretær Dagfinn Høybråten. Folkemødet Bornholm, debat med afsæt i bogen Den svære ytringsfrihed. Foto: NJC

“Jeg blev bange og blev enorm bevidst om, hvilke signaler jeg selv sendte. Det er det, disse ulækre ytringer gør. De ændrer vores tankegang og i større skala fører det til selvcensur, truer ytringsfriheden og i sidste ende også demokratiet,” sagde hun.


Frygten – en følgesvend 

Facebook og sociale medier var ellers den nye demokratiske legeplads, men selvom unge elsker at diskutere politik, orker de ikke den frygt, der følger med, når ondsindede “trolde” kaster sig over dem på Facebook. Den dansk/svenske debattør Ellen Holten på 26 år, har givet de unge en stemme i debatten om sociale medier. Som helt ung oplevede hun sig selv delt på nettet som nøgenbillede (2011). Hendes reaktion var at poste flere nøgenbilleder af sig selv – for at vise forskellen på at give samtykke.

“Det var en utrolig voldsom oplevelse at blive udsat for kriminalitet på internettet,” sagde Emma Holten.

Hun er skuffet over den reaktion, kvinder møder, når de anmelder hævnporno og andre overgreb som fx voldtægts- og dødstrusler på nettet. Hun er overbevist om, at der er et vidensunderskud til at retsforfølge den type kriminalitet.

“Politiet ved godt, den er gal, men de kan intet gøre, og ofrene står alene med det. De er faktisk retsløse,” siger Emma Holten.

Konkret peger hun på, at både lovgivning og ressourcerne i retsvæsen og hos politiet slet ikke er fulgt med samfundsudviklingen inden for det digitale.

“Der er en kæmpe udfordring, at kun meget få politiske partier er villige til at bruge de penge, det koster, at forfølge kriminalitet mod privatpersoner,” siger hun.

Debattør Emma Holten under Folkemødet på Bornholm (2017). Foto: NJC

Debattør Emma Holten under Folkemødet på Bornholm (2017). Foto: NJC

For både Emma Holten og Liljan Wiehe peger på, at det er anderledes politiarbejdede og en anden lovgivning, der skal til, hvis sagerne skal opklares og de ansvarlige stilles til ansvar. De adresserer begge det politiske ansvar – gerne i en nordisk kontekst.

Ytringsfrihed, ja selvfølgelig
Fri tale og retten til privatliv og ret til at ytre sig er nemlig en del af modermælken i de nordiske lande, der altid scorer i top, når ytringsfrihed måles i verden. Generalsekretær for Nordisk Ministerråd Dagfinn Höybråten så gerne, at det blev en mere bevidst viden hos de nordiske befolkninger.

“Ytringsfriheden forsvarer ikke sig selv og den er under pres,” sagde Dagfinn Höybråten.

Ifølge Dagfinn Höybräten er bogen et eksempel blandt flere, der skal gøre Nordens befolkninger klogere på deres værdier.

“Det er netop for at udfordre det, der sker, for det truer vores ytringsfrihed ” sagde han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *