Flere nordiske nyheder opstod spontant til Gøteborgs Bogmesse

Bokmässan Götteborg 2015, NJC, Den nordiske roman - samtidens spejl,
NJC kursister deltog i kurset "Den nordiske roman - samtidens spejl" der foregik under Bokmässan Götteborg 2015. Foto: Bogmässen, Edward Blom, Gunilla Kindblom.

Deltagere på NJC-kurset fik kontant og hurtigt udbytte – de skrev flere nordiske historier og flere er på vej. Evalueringerne fortæller, at kursets mål er opfyldt “I høj grad” og derover

Af Joan Rask

Nytter det? Kommer der flere historier om Norden eller med nordisk vinkel? Og opstår der samarbejdsprojekter på tværs af landegrænser, når nordiske journalister lærer hinanden at kende fagligt?

For deltagerne på kurset “Den nordiske roman – samtidens spejl”, der foregik samtidig med Gøteborgs Bogmesse er der ingen tvivl. Evalueringerne taler et entydigt sprog. Alle deltagere siger, at kurset i høj grad medvirker til nordisk nytte, at de skriver flere artikler og at de har dannet nordisk netværk på en helt ny måde.

Fordelen for deltagerne fra NJC er, at de får mulighed for at diskutere trends og vigtige nøglepunkter inden for litteratur, og at det sker i et fællesskab, hvor alle har samme faglige interesse.

En deltager siger:

Fint och nyttigt att utbyta erfarenheter och att ha tid att diskutera aktuella utmaningar inom nordisk kulturjournalistik och att få samtala om nordisk litteratur. Fin och otvungen gemenskap.

De konkret udbytte opstod allerede på bogmessen. Flere interviewede undervejs og flere deltagere etablerede kontakter om nye fælles projekter.

Fra evalueringen:

  • Jeg har lavet flere journalistiske produkter siden kurset, som kiggede ud på det nordiske perspektiv fremfor alene et dansk
  • Redan där och då gjordes en hel del intervjuer. Vi fick idéer till kommande programuppslag osv.
  • Jeg har allerede laget avtale med to av dem til prosjekter vårt kontor er med på

Eksempler som deltagerne peger på:

Marit Lindqvist, YLE (den svensksprogede)

Stormakten Sveriges drömmar om kolonier  (artikel)
Og nederst på siden indslag til radio: “Herman Lindqvist om svenska kolonier” (nederst på siden)

Deckarboomen som aldrig dör
Artikel om den nordiske krimi fra bogmessen
Og nederst på siden indslag til radio: “Lasse Winkler om deckarboomen” (nederst på siden)


Diana Bach (DK), DR Kulturnyt

Kultursøndag 27. september 2015 (ca. 1:08)
Introduktion fra DR: “Den største litteraturbegivenhed nord for Frankfurt, bogmessen i Gøteborg, hvor islandsk fortælletradition hitter og Ungarn er politisk i vælten”

Kultursøndag 4. oktober 2015 (ca.  1:17)
Her sammenligner Diana Back svensk og dansk poesis aktuelle situation i samtale med digteren Mikkel Grevsen og forfatter Jesper Brøgger, der er kunstnerisk leder af Gøtteborgs Litteratur Hus.   

Om NJC-kurset “Den nordiske roman – samtidens spejl”

Kursusleder, kulturredaktør Gunnar Bergdahl, har lavet et særligt program som giver indsigt i den nordiske litteraturs temperatur netop nu – og forhåbentligt i fremtiden. Initiativet er del af NJC’s indsats for at udbygge de nordiske landes kendskab til hinanden – samt skabe netværk imellem medier på tværs af de nordiske grænser.

Kursets overordnede mål var at give deltagerne nye værktøjer og bedre netværk, så de i højere grad kan skrive artikler, lave tv, radio og skabe webindhold med mere nordisk indhold. Det resultat blev nået for deltagerne i Gøteborg.

Kulturjournalister fra Norge (3), Finland (2), Grønland (1) og Danmark (2) deltog i NJC’s og Bokmässan Göteborgs samarbejde ”Den nordiske roman – samtidens spejl” i september 2015.

Deltagerne betalte selv rejse samt et tilmeldingsgebyr på 8.000 DKK.

Kursusbeskrivelsen: Den nordiske roman – samtidens spejl
Uddybende oplysninger om kurset: Seminar for nordiske journalister Bogmesse Gøteborg
Hjemmesiden: Bokmässen Göteborg

Bokmässan_semprog200 (1)